Elena Vishous Rendall

Biography

• 
• Elena's forældre har aldrig været ekstrem velhavende, de havde lige akkurat til overlevelse. Hvilket Elena aldrig klagede over. For hende betød rigdom, penge og alt det der hørte til. Intet så længe hun havde sine værdier andre steder, i form af den store kærlighed familien bar til hinanden. Familien var ganske religiøse, her inklusiv hende selv. Som opvoksede med troen på hvad hendes forældre sagde måtte være det rigtige, Idet hun selv ikke vidste bedre i begyndelsen. Med håbet, og det at de havde hinanden. Kunne de få det til at køre rundt, og det var det vigtigste. For Elena, som i de unge dage, ikke kendte særlig meget til livet udenfor hendes forældres nærvær, og beskyttende omgivelser. Men selvfølgelig skulle den sikkerhed ikke forblive ved, Idet hun blev ældre, og hendes syn på tingene blev langsomt mere bevidst. Som om hun før i tiden havde gået rundt med et ødelagte øjne, der kun kunne se sløret. Hun lagde mærke til at det liv de havde, ikke var standarten. At livet ikke var andet end problemer, hvis ikke det var fattigdom, og hungersnød var det personlige og mere private problemer der herskede på jorden. Hun havde bare aldrig troet hun selv ville blive en del af det. at hun skulle gå fra den der havde medlidenhed med folket og hermed ofre et enkelt måltid får at der var nogle andre der kunne dele den. Her var hun selv 12 år gammel og inden hun så af det blev problemerne og frustrationerne en del af hendes hverdag. Hendes fader blev fyret på jobbet, de havde ikke nok penge til at lade ham blive. For første gang der, rigtigt begyndte hun at tvivle på hvor hvidt gud overvågede dem, om han hadede dem. Måske havde hun gjort noget galt, som havde gjort ham sur og derfor fortjente hendes familie disse lidelser. Dagende virkede længere, og årende som om de gled forbi. Mørke og kolde, selv når solen stod højest havde hun svært ved at holde håbet til sig. Hendes forældre skændes en del, men det er kun noget hun svagt husker. Som om minderne havde slettet sig fra hendes hukommelse, præcis omkring den tidsperiode. Dog en dag stå klare, end nogen anden fra den tid. Hendes moder havde fortalt hende at de manglede mad til aftenen, og derfor skulle de ind til byen. Hvilket Elena gjorde sig klar til, ved at tage en kurv med sig hvor i der var plads til de indkøbte råvare. Gaden var fyldt med folk, da der var gadefest som gik igennem hele byen. Boder der var sat op over alt, og så det var svært at komme igennem idet der altid stod en hel masse mennesker ud fra hver bod, så det var nemt at forsvinde. Alle de mennesker, og omgivelserne var så overvældende at hun til tider glemte at følge med hendes moder. hun fandt sig selv falde i staver over et par boder hvor på der var smykker, og andre antikke genstande. Hun holde sig dog tilbage i frygt for at skabe noget ballade, eller lade hendes moder se hende i at beundre disse genstande som hun jo var indforstået med at de aldrig ville have råd til. Den ene gang hun så vendte sig om for at se efter sin moder som var taget hen i en bod hvor de solgte kød, var hun ikke til at se nogen steder. Elena tænkte nok der var en logisk forklaring at hun var taget i en af de andre nærmere boder og lod sig derfor vente på hende. men tiden blev ved med at gå, folk blev tyndet ud idet folk skulle hjem og til sidst kunne hun stå og se på de mange sælgere pakke deres boder ned. her gik det op for hende at moderen ikke ville komme tilbage efter hende. og at hun nok var blevet glemt. hun ville gerne have fundet vejen tilbage, men de var nået længere end nogen sinde før hvilket gjorde hun ikke kunne genkende noget. Denne nat var for hende den længste koldeste og hårdeste nat af alle.
• 
• Heldigt for hende stødte hun efter nogle måneder alene, På et ældre ægtepar. Som havde en datter på omkring samme alder som Elena. De kom et par gange med rester, fra deres måltider til Elena. Indtil de tilbød hende at flytte ind hos dem, hvor hun kunne få et værelse. Hun takkede selvfølgelig ja, og det eneste hun skulle gøre igen var at stå for rengøringen, og servicere. Hun fik et godt forhold, til dem der boede der. De hjalp hende med at følte sig hjemme, og respekteret. Den eneste der ikke var tilfreds med hendes tilstedeværelse, og på ingen måder valgte at skjule det. Var parret's datter, som hed Claire F. Alden . Som også gjorde alt for at at stå i vejen, og gøre arbejdet der til det rene helvede.Elena havde været i stand til at lade hendes provokationer, gå hende over hovedet. Trods det havde krævet en helvedes masse tålmodighed fra hendes side, og endnu mere udholdenhed. Klarede Elena det utroligt pænt, hun lod sig bekymre sig mere over pigens forfærdelige opførsel, End hun lod sig gå på af det. I så fald var det hvad hun forsøgte at holde fast i, når hun kunne mærke at hun var ved at miste grebet om situationen. Hun kunne risikere at blive smidt ud, og så havde Claire i sandhed vundet. Hun boede der ganske længe, helt til hun blev 19 ½ år gammel. Altså i ca. 7 år levede hun med familien, og gjorde sine pligter. Det var ikke et frivilligt valg at tage væk derfra, det synes hun da også hun selv havde forsøgt at bevise. Med alt hendes arbejde for familien, og indre kampe med Claire samt frygten for det ukendte. havde hun virkelig svært ved at slippe stedet, men hun blev nødt til det. Da det altafgørende skete idet de begge var nået en alder hvor man normalt ville finde interessen i det modsatte køn, måske endda have fremtidsplaner hvor børn ville være en del af det. Men sådan var Elena langt fra, for det første var hun noget af en kræsenpind. Virkede ikke til at have interesse ved fyrene, på hendes alder på nogen som helst måde. For hende var de fleste mænd barnlige, mentalt forskruet. Som om de i virkeligheden mente de kunne styre alt, og hermed også kvinders tankegang samt lyster. Elena var måske direkte gået lidt til den rebelske side. Hun var ved at brække sig over at se andre jævnaldrende sukke efter det andet køn, og hermed være klar til at opgive alt for kærligheden. Som burde være et så betydningsfuldt ord, men ærligt så var hun jo ikke dum. Når hun begav sig ud for at handle, og kunne se de mange bekendte ansigter have en affære med andre kvinder eller mænd uden for deres ægteskab. Med den viden hun havde kunne hun ikke lade vær med at ryste på hovedet, da Clair den unge pige på hendes alder havde fundet sin eneste ene, og havde travlt med at vise ham frem til resten af familien. Elena var mere end tilfreds med ikke at skulle deltage i samværet, da hun havde en masse pligter der skulle tages af, og var derfor fuldt igang med dem. Hun kunne nemlig ikk fordrage den unge gut, så måske passede de to meget godt til hinanden. Elena var i gang med at skrubbe gulvet ude i køkkenet, da den unge mand vælger at smutte ned for at få noget morgenmad før de andre. Problemet var maden ikke var det eneste han forsøgte sig med, og selv om elena gav ham en ret tydelig afvisning. blev Claire som havde forventet en fremtid med denne mand selvfølgelig trist, og beskyldte Elena for alt. Her med tyveri, for at sikre sig hun blev en gang for alle smidt ud. Elena havde det selvfølgelig forfærdeligt, men måtte fokusere på at komme videre. Endnu engang var Elena endt på gaden, dog med lidt mere selvstændighed end før i tiden. Hun nægtede at stjæle for overlevelse, og hermed begyndte hendes jagt i at finde et job. Hun ledte på diverse kroer, som opvasker eller tjenerinde. I håb om hun ville kunne samle nok penge ind, til at leje sig ind et sted. Selvfølgelig også nok til hun kunne sørge for mad så hun ikke rendte sultende rundt. Derudover havde hun ikke følt hun behøvede mere, selvfølgelig en ny kjole i ny og næ når hendes gamle blev slidt. Men hun lod sig nøjes med de højst nødvendige ting altid. hun var kommet fra en ikke velhavende familie, og trods hendes seneste år hos en, virkede det ikke til at hun slap den anden livsstil lige foreløbig. For at komme videre med sit liv havde hun forsøgt at slette sin fortid, fra sine minder, da de stadig af og til kunne forstyrre hende når hun var mindst forberedt på det. Efter et par år med ro på. Havde hun endelig formået at lære sig selv teknikken til at begrave sin fortid, selv hendes efternavn virkede så fremmed for hende. Da hun helst ville have folk kaldte hende ved fornavn, idet hun ikke følte hun havde noget forhold til sin forfædre. Hun havde givet sig selv lov til at befri sig for hendes historie, som bragte flere smerter op i hende end lykke. For Kun på den måde kunne hun for alvor starte en frisk.
• 
• Elena havde ikke noget kærligheds liv, da hun havde en ganske forfærdelig syn på mænd, og tanken om hende og en anden kvinde havde nu aldrig faldet i hendes interesse. Tiden på den kro hun arbejdede på i ca. 4 år, var helt sikkert grunden. Idet hun dag efter dag kunne se til mens mænd var deres koner utro, eller drak sig fra sans og samling og mistede alt deres værdighed ved deres perverse handlinger som gik ud over uskyldige kvinder. Som tjenerinde måtte hun selv finde sig i nogle ubehagelige situationer, som i starten kunne udløse panikangst i hende. men efter et år havde hun vænnet sig til det og hermed taget styringen selv da hun meget hurtigt fandt ud af at alkohol ikke kun tager fornuften og dræber gentlemanden i dem men også gør dem svagere og derfor var det nemt at forsvare sig selv. Til sidst var det ikke kun hende selv hun forsvarede men også de andre kvinder der arbejdede, og kunder. Hun havde altid et vågent øje med stedet hvilket også havde skabt hende mange mandlige fjender. Hvorimod kvinderne altid fandt sig mere rolig i hendes tilstedeværelse, og takkede hende. Men hun glemte konsekvenserne af hendes handlinger, og inden hun vidste af det havde det indhentet hende da hun havde pisset på den forkerte mand som ikke accepterede hendes indblanding eller tog et nej for et nej. En sen aften hvor hun var på vej mod kroen rendte hun tilfældigvis ind i ham som huskede hende og han trængte hende op i en krog hvor han var ved at vise sin utilfredshed med hende ved at tage den mulighed som hun en af de forrige dage havde taget fra ham. Og han var ikke længere i alkoholens favn, så hun havde ikke muligheden for at narre eller overmande ham. Imens hun stod der rystende og skræmt for sit eget liv forsøgte hun alligevel at kæmpe sig fri. Hvilket nogen havde hørt til hendes held og var kommet til undsætning, uden at stille spørgsmål eller noget andet reddede en anden mand hende fra denne skæbne og tog hende med sig tilbage hvor han boede. Ironisk nok følte hun sig sikker med ham idet han virkede godtroende, og så havde han lige reddet hende hvilket hun var ham evig taknemlig for. Måske fordi hun var i chok gjorde at hun ikke fandt ham mistænksom eller havde brug for at spørge ham ud. Da hun bare skulle væk fra det sted hun nær var blevet overfaldet. Han tog hende med hjem, hvor hun mødte hans samlever. En anden mand, ved navn Luminor. Som i sandhed var svær at sætte ord på, han var noget for sig selv. Ikke som nogen anden hun havde mødt før, på både godt, og ondt. Han kunne umuligt være et menneske, som hende selv. Hans måde at se verdenen på,og leve i den virkede unormalt. Hun blev fascineret af ham, uden ord. Følte hun straks en magnetisk tiltrækkelses til ham. Men på den anden side var hun også ganske varsom, da han på ingen måder var til at aflæse. Det både skræmte, og fangede hendes interesse. Som ingen på daværende tidspunkt, havde været i stand til. Der gik en del tid med disse blandede følelser, før hun forstod meningen bag det. Han var ikke et menneske, og hans trang til blod, hendes blod gav hende god grund til at føle sig usikker omkring ham. Men på den anden side kunne hun ikke stoppe sig selv, i at forelske sig. Luminor blev ikke alene hendes styrke, men også hendes største svaghed.
•