Want to friend Leonidas Nikolaidis? You need to log in or join our community, first! It's fast, free and easy.

Want to tell the world what you love about Leonidas Nikolaidis? You need to log in or join our community, first! It's fast, free and easy.

Leonidas Nikolaidis

Son

  • Basic Info

    • Name: Leonidas Nikolaidis
    • Gender: Male
    • Age: lets just say from ancient times
    • Race: Vampire
    • Face Claim: Mike Gioia
  • "If you want to be a lion, you must train with lions."
  • c5623442a314e93c104f3737bdc490b3.jpg
  • Sparta. Stedet Leonidas er vokset op, men det er kun et fjernt minde om oldtidens store kriger og konger der erobrede lande efter lande. Opdraget som en kriger og samtidig som et barmhjertigt menneske, ligger det i ham som fundamentet for den han er i dag. Familien har altid været hans hjertebarn og altid har han næret stor trang til at beskytte dem. Som den ældste i en søskendeflok på fem, har han også nydt meget af ansvaret, næsten været et samarbejdsteam med hans far om opgaven. Efter den skæbnesvangre dag, hvor alt blev forandret og jorden revet væk under dem, har familien flyttet rundt i verden, blevet i de forskellige lande, indtil mistanken om deres natur er blevet for stor. I starten måtte de skjule sig, men i takt med at deres ’race’ har vokset sig og mennesker har kendt mere og mere til dem, begyndte de at sætte sig mere permanent ned.Nikolaos og Myrrine, Leonidas’ forældre, har aldrig brudt sig om den store og åbne verden. Trygheden har ligget i det gamle liv de havde i Sparta. De slog sig ned i et forladt palæ, men ingen længe havde de sat det i stand og gjort det lige så pragtfyldt, så det levede op til Spartas glorværdige standarder. Med beslutningen om at blive boende her, kom reglerne. Blodet er kilden til deres liv, det der holder dem i gang og skønt det også bringer nydelse, måtte det udelukkende kun tages som en overlevelseskilde. Samtykke skulle der være mellem menneske og vampyr. Familien åbnede deres hjem for deres artfæller, skønt de kunne overholde reglerne og følge dem. Nikolaos og Myrrine blev stille set som ledere, selvom de ikke selv ønskede det, men mange nyudklækkede vampyrer havde brug for ledelse og brug for et trygt sted, hvor de kunne søge ly hos. Leonidas tog sig specielt af de nye. Han husker stadig tydeligt første gang hans sjæl forlod kroppen og han var efterladt med en dræbende sult, der sendte ham ud på en blodrus. Så mange liv han tog, så meget blod han har på hænderne. Ved at hjælpe de nye og forhindre at de ender ud på den samme tur som han gjorde, forsøger han at gøre op med sine gerninger på den måder. På trods af forbandelsen så at sige, lykkedes det dem at bygge noget nyt op. Tilværelsen blev givet en mening.
  • " So much of what is best in us is bound up in our love of family, that it remains the measure of our stability because it measures our sense of loyalty."
  • Men historien har det med at gentage sig. Ikke alle var venlige stemte over for Leonidas og hans familie. En anden klan. En anden familie. De ønskede at være på ’magten’ og de hader reglerne der er blevet skabt i samfundet. Sammentygge med et menneske? De kan ikke se, hvorfor de dog skulle bekymre sig om dette, for mennesker er blot en fødekilde. Pattedyr, imens de er rovdyr. Gennem flere kampe og opgør, føre det til sidst til et endelig slag. Leonidas mister hele sin familie. I kampenes gloendende hede, lykkes det ham at rive Octavian væk. Den mindste af de fem børn. Den eneste han kunne nå at få væk. Men med familiens nederlag, røg Leonidas sidste vilje til at leve med. Ramt af sorg, begynder han at nægte at indtage blod. Palæet visner stille, bliver mere og mere tomt, der til sidst kun er et ekko af hvad det engang var. Flere rejste væk, overbevidst om at palæet ikke kan yde dem nok sikkerhed. Få er dog blevet hos Leonidas, alle kæmpende for at finde den mindste grund til at give ham kampgejsten tilbage.
  • "You were unsure which pain is worse, the shock of what happened or the ache for what never will."
  • I dag er Leonidas ikke andet end en tom skal. Hans krop svinder mere og mere ind og livet siver ud af ham. Han er tavs og bruger ikke kræfter på at danne sig nogle ord, med mindre han absolut må. Kroppen der ikke længere kan holde sig selv oppe, har efterladt ham i en rullestol og de tætteste omkring ham må hjælpe med selv de basale ting. Octavian forsøger ind imellem at snakke om gamle minder, men hidtil har det kun gjort det værre. Fået sorgen til at vokse ved mindelsen om det han har mistet. Det han ikke kunne beskytte. For det er hvad det vejer tungest. Han kunne ikke beskytte dem. Det han ellers havde viet sit liv til og så fejlede han.
  • 3d3853d33d1a2af1b864f251b94e32fc.jpg