Want to friend Gaia Ophelia Brooks? You need to log in or join our community, first! It's fast, free and easy.

Want to tell the world what you love about Gaia Ophelia Brooks? You need to log in or join our community, first! It's fast, free and easy.

your suffering while

  • Hun er født og opvokset i Californien. Hun er fra en underklasse familie, og er vokset op i fattigdom. Hun er den ældste af en søskendeflok på 4, hvor hun altid har stået til ansvar for sine 3 yngre søskende. Mor og far har altid arbejdet eller røget heroin, og hun har ikke de bedste minder fra hjemmet. Hun har arbejdet siden hun var ung, da hun også var økonomisk ansvarlig for familien. Ved siden af gik hun også i skole, og har altid været en mønster-elev. Hun har altid haft et mål i livet; hun skulle ikke ende som sine forældre. Hun skulle blive til noget - yde noget med sit liv. Hun havde på tidspunktet arbejdet sig op på eliteniveau i svømning, og fik derved stipendium til college. Hendes forældre fordømte hende, og truede hende med hvad end, hvis hun tog afsted. Men hun skulle væk, det vidste hun. Hun tøvede ikke med at tage afsted, trods hun bar dårlig samvittighed over at forlade sine søskende. Hun var top-student, stjerne-atlet og behandlede sin krop som et tempel. Ingen druk, ingen fester, intet useriøst. Alting handlede om hvad hun kunne blive. Måneder før dimension, endte hun i et forfærdeligt uheld og blev påkørt af en sprit-bilist. Hun endte med at brække ryggen 2 steder, og skulle pludselig lære at gå igen. Hun kæmpede en brag kamp, og endte med at færdiggøre alle sine eksamener og bestå. De første par dage følte hun sig stolt. Hun kunne knap gå, blev hurtigt udmattet og følte sig ikke som sig selv. Skole var slut, hun var færdig, og hun endte ikke hvor hun forventede. Fra momentet hvor det gik op for hende, at hun aldrig ville opnå hvad hun havde forventet, begyndte hele hendes verden at falde fra hinanden. Hun begyndte at tage en masse smertestillende, da smerterne i ryg og ben begyndte at blive overdøvende. Hun følte det hjalp på det fysiske, og manglede nu bare kuren til det psykiske. Hun begyndte at drikke lidt her og der, indtil hun ikke kunne gå én uge uden alkohol. Hun er blevet vred på verden; føler sig udskammet og i en uretfærdig situation. Hun er ikke længere den samme omsorgsfulde pige med håb og drømme. Det var ødelagt for hende. Lige siden har hun følt sig fortabt. Hun misunder dem med privilegie - hader dem næsten. Hun flytter rundt fra sted til sted - fra person til person. Hun har givet op, og stoler blindt på alle. Selv når hun ved, at hun står i en farlig situation, har hun ingen intentioner om at fjerne sig selv. Hun følger bare strømmen, og lader andre lede hende, for hun har ikke længere selv et mål. Dage flyder sammen, og pludselig er det vinter, sommer og så vinter igen. Hun eksisterer bare. Nogle dage er bedre end andre, og hvis man er så heldig at se hendes smukke smil, kommer man næppe til at glemme det igen. Lyden af hendes latter vil hjemsøge en, indtil man får lov at høre den igen. Hun frygter at fejle, og afskyr at få afslag. Hun er dårlig til at blotte sig selv, og det er et privilegie, hvis man får lov at prøve at elske hende. Hun ser ikke sig selv som et særligt værdigt eller elskeligt menneske, og stræber efter den hun engang var.
  • af5951cc90e9e2dcf90929106eeb78914ee93a76.gif