Adalind

Home

• About Adalind

  

  Hun har intet efternavn, primært fordi hun har glemt det, men også fordi det aldrig nåede at spille nogen rolle for hende. Hun lærte dog i en tidligt at hun var født ind i en familie der var velhavende, i 1800 tallets Boston område. Det privilegerede liv hun nåede at føre, ville have indflydelse på hendes person resten af livet. Hun er i dag meget bevidst omkring at leve et liv af god kvalitet. Hun kan også nemt forekomme forkælet, da hendes temperament kan blive meget voldsom hvis hun ikke får sin vilje. Generelt er hun meget temperaments fuld, og at være i nærheden af hende er som at gå på glas. Men det er selvfølgelig en risiko man er villig til at tage, for hvis man ikke bare prøver at behage hende vil man miste hovedet. Hvis man prøver at flygte fra hende, vil man miste hovedet. Hvis man ikke elsker hende, så mister man hovedet.
  
  Adalind er wendigo, som resultat af kannibalisme. Hun var intet normalt barn da hun groede op. Hun var ekstremt hidsig, og meget ondskabsfuld overfor hendes barnepiger. Hun var enebarn, og hendes far rejste eget til det voksende Boston. Hendes mor, værende en meget ung mor, foretrak at deltage i faderens rejser, men som følge af den behandling områdets barnepiger havde fået af Adalind. Adalind havde efterhånden fået sig et ry for at være aggressiv og voldelig overfor hendes barnepiger, ja egentlig blev hun frygtet fra en alder har 13 år. Adalind endte også med at udmatte sin mor. En morgen blev hendes mor til sidst så ulykkelig at hun ikke ville stå op af sengen, og endte med at døde af hvad man konstaterede var sorg. På sin næste forretningsrejse, efter Adalinds mors død, ansatte han en ældre indianer kvinde som barnepige. Hun opdagede hurtigt hvad der var roden til det onde der lå dybt i Adalind, men hvad den indfødte kvinde ikke vidste var at det vidste hun også selv. En wendigo ånd har fulgt Adalind siden hun lærte at gå, og har igennem hele hendes barndom prøvet at omvende hende til en wendigo, til at få hende til at spise menneskekød. og efter 16 år lykkedes det for den. Adalinds sidste tid som menneske blev sammen med indianerkvinden.
  
  Den indfødte kvinde gjorde det til hendes mål at fordrive wendigoen fra Adalinds fine landhjem. Dette gjorde kun wendigoen rasende, og som følgende og Adalind rasende. Under et raseri anfald formår Adalind at tage livet af indianerkvinden, ved at dolke hende med en brevåbner. Sindssygen som wendigoen påtvang Adalind, drev hende til at fortære indianerkvinden, og afslutte wendigoens mission. Hvad vilkårene for at Adalind blev til den slags wendigo som hun er, er ikke helt til at forklare. Måske kunne en forklaring være at hun drog til kannibalisme af lyst, og ikke desperation som andre wendigos. Adalind er blevet en slags hybrid, som har evnen til at ændre til den monstrøse wendigoform og den form hun gav op for flere hundrede år siden nu, den 18-årige Adalind.
  
  Adalind er i dag stadig privilegeret, som resultat af et langt liv hvor hu har haft meget til til at samle sig en formue. Hendes mentalitet har ikke ændret sig, udover at hun ved mere. Hun er ikke blevet mere moden med tiden, men har blot tilpasset sig så hun ikke ville skille sig ud. Hendes wendigo skikkelse kommer frem når hun viser stærke følelser, dette gælder specielt vrede som hun tyr meget til.
  
  
  (stadig ikke skrevet færdigt, eller rettet.)

  
  

  Adalinds wendigo form er en skabning pillet ud af ens værste mareridt. Kroppen virker misdannet, og leddene bevæger sig unaturligt, Hun er meget smidig og hurtig i sin wendigoform, og kan være svær at fange da hendes taktik ofte går ud på at springe rundt omkring sit offer for at forvirre dem, og bevæge sig tættere og tættere på. I sin wendigo form er Adalind overhovedet ikke genkendelig, udover det prægtige røde hår som stadig vil pryde hendes hoved. Adalind har også en tatovering bestående af fede prikke som går fra hendes nakke til haleben, ned langs hendes rygrad.