Scarlett Gracelyn Atkins

Name: Scarlett Gracelyn Atkins. Gender: Female. Age: She is 26 years old. Race: Human, Vampire or Siren. Eye color: Dark brown.

Hair: Brown, long and curly. Build: Slim. Height: 5 ft 6½ in or 169 cm. Weight: 56 kg or 123.5 pounds. Ethnicity: White.

Signatures: Big brown eyes, long curly hair, seductive walk, raspy voice. Handedness: Right. Personality in the 1800's: Caring, generous, dutiful, independent. Personality in present time: Manipulative, seductive, dosen't care about people's feeling, selfish, charismatic, independent. Sexual orientation: Heterosexual. Face claim: Nina Dobrev.

Scarlett Gracelyn Atkins blev født ind i 1800-tallet som medlem af en yderst velhavende og adelig familie, der var set godt af samfundet, men ikke kun samfundet, også den kongelige familie. Grunden dertil var at familien producerede varer til de kongelige, og de blev skam betalt rigtig godt for det. Det var Scarletts far som stod for denne forretning, imens hendes mor blot blev hjemme i palæet, og passede på sine fem børn. Scarlett var den anden i rækken af fem, og de var alle sammen piger, noget som hendes far ikke tog særlig godt imod, siden han selvfølgelig ønskede mindst én søn, der så når han ikke kunne gøre det længere, tage over forretningen, og blive den første arving. Dog måtte han i stedet nøjes med sine døtre, og de blev alle opdraget på meget striks manér, siden de skulle være de mest fornemme kvinder i byen. Selvfølgelig var der flere velhavende familier i byen, men for faderen og moderen var der kun deres døtre, og de elskede dem meget højt...altså, på deres måde. Nok var alle pigerne forkælede og de fik alt hvad de pegede på, men samtidig skulle de opdrages 'som rigtige kvinder', dette betyder med den rigtige opførsel, at de skulle være underdanige, og vide at det var manden der bestemte i hjemmet. Det var helt ned til de små detaljer, for eksempel hvordan man nejede rigtigt, der blev sat meget energi i selv de mindste detaljer, for det skulle være perfekt. Dette gjorde at Scarlett altid følte det som om at hun var indespærret, hun kunne aldrig rigtig være sig selv, for hun var tvunget til at skulle være en bestemt person, og ærlig talt en person som hun ikke var. Dog brugte hun stadigvæk stor energi på at lære hvordan man var en 'rigtig kvinde', for hun ville gerne gøre sine forældre stolte. Hendes positur var altid ret og elegant, så det lignede at hvert skridt var som svævede hun over jorden, og hun var altid høflig overfor andre og talte et pænt sprog. Hun huskede altid at sige Sir, My Lord, Miss, Mrs., når det var rigtigt at sige det. Mange udefra ville kalde hende for et vidunderbarn, der var mange der så op til hende og gerne ville være hende, for hun var en utroligt smuk kvinde, som i den grad var intelligent, for hun klemmede ikke sig selv inde indenfor fire mure, men vidste skam hvad der foregik ude i den store vide verden, da hun også interesserede sig oprigtigt for det. Hun var ikke hjernedød, trods alt, hun ville gerne være en kvinde med intelligens, der ikke blot talte om hvor lange kjolerne skulle være for at det var tilstrækkeligt. Hvis hun skulle være helt ærlig, så var hun helt ligeglad når det kom til sådanne ting, og hun gik ikke med sladder, derimod ville hun hellere ud og udforske verden, men det kunne hun ikke. Også lærte hun at være ligeglad med reglerne - i hvert fald til et hvis punkt - og derfor havde det tit sket at hun havde brudt dem, og gjort noget som hun ikke måtte, for eksempel at klatre i træer eller lege med tjenestefolkenes sønner. Hun havde aldrig haft et problem med at blive beskidt, tvært imod, så elskede hun det, for hun følte sig levende, at hun kunne gøre hvad hun ville, sige hvad hun ville, være hvad hun ville. Hun tolererede ikke at blive trampet på, og dånede ikke når en venhavende mand roste hende, for hun vidste at det sandsynligvis bare var på grund af hendes høje stilling. Og selvom hun holdt et pænt sprog, var der også andre gange hvor hun ikke kunne tie stille, og simpelthen bare var ærlig, og sagde sine tanker ligeud - selvfølgelig ikke hvor hun sagde noget totalt uhøfligt, men hun lod sig ikke begrænse så meget som hun burde. Hun kunne komme med ret så kække bemærkninger, og hun skammede sig ikke over det, for hun var i sidste ende en meget selvstændig og uafhængig kvinde, som ikke ville lade sig styre af nogen mand. Dette vækkede i den grad et problem med den tankegang at hun skulle giftes med en mand af hendes forældres valg, for hun fik ikke selv valget, tvært imod ville hendes forældre finde en velhavende mand til hende, som de fandt anstændig. Hun havde sagt til dem flere gange at hun ikke ønskede det, men hun havde aldrig kommet nogen vegne, og hun var lige ved at blive skør over sine forældres meninger og holdninger hvad angik hvad deres døtre skulle og ikke skulle. Dog stod hun ikke til at være den første af døtrene som skulle giftes, det var den ældste søster, Elizabeth, som altid havde taget sig af sine yngre søskende, og Scarlett havde altid set hende som en sand engel. Hun havde altid kunnet alt, og magtet alt, og det havde altid været med et smil. Hun stod altid op for sine søstre, og hjalp dem altid når de havde brug for det, noget som Scarlett beundrede i stor grad, men hun beundrede også hendes lyst til at ændre samfundet fra det de havde, hvor de rige fik alt, og de fattige fik intet. Dette perspektiv havde Scarlett selv, men selvfølgelig var det ikke noget der blev sat pris på af andre, så derfor tiede de blot begge stille, igen noget der blev sværere og sværere for Scarlett, for hun havde ikke lyst til at tie stille. Desværre blev Elizabeth dog alvorligt syg, og de opdagede det for sent. Hun døde i alderen af femogtyve år, hvor hun på dette tidspunkt havde en mand og en datter. Dette knuste Scarlett, men selvom hun var knust, skulle hun stadigvæk fortsætte med at være 'den perfekte kvinde', for hun havde et stort pres på sine skuldre, og selvom Elizabeth lige var død, fokuserede hendes forældre stadigvæk på at det var hende der så skulle giftes derefter, hvor de håbede på at hun ville få en søn. Hun kunne næsten ikke tro sine forældre, men hun var simpelthen for følelsesmæssigt udmattet til at tage kampen op. Der var jo ikke noget hun kunne gøre, vel? Hun kunne blot fortsætte med at lytte til folk der kom med falske kondolencer, og smile og nikke. Selvom hun gjorde det som der blev forlangt af hende, var hun alligevel ved at visne op indeni, og hun følte ikke at hun kunne lade sig trøste af sine yngre søskende, for det var netop dét de var: Yngre. Det var meningen at hun skulle trøste dem, ikke omvendt. På dette tidspunkt hyrede Scarletts far en ny tjener, som hun så meget til, og de endte med at komme tættere på hinanden. Hun åbnede sig op for ham og følte at han var en støtte for hende, hun kunne snakke med ham og skulle ikke bekymre sig om at det kom ud, eller at han fandt hende mærkelig, eller at han ville afvise hende. I hans selskab var hun behageligt tilpas, og hun kunne være sig selv. En aften hvor de var alene i biblioteket havde de deres første kys, hvilket også var Scarlett første kys, og også deres sidste, siden de derefter blev enige om at det aldrig måtte ske igen. Hun ønskede ikke at det skulle opdages, og at han så blev straffet for det. Så nok virkede hun udadtil uskyldig, men det var hun ikke helt, for hun havde været tæt på en mand før. Normalt havde Scarlett også et glad smil placeret på sine læber, og hun havde en positiv tankegang, men lige nu var det blot en facade for at kunne holde sig kørende.

Scarlett havde en familie. En mor og en far, som elskede deres fem børn lige højt. Alle piger. De havde altid villet have en stor familie, og det fik de. Elizabeth var den ældste, og den bedste storesøster man nogensinde kunne få, efter Scarletts mening. Scarlett selv kom som den anden ældste, og derefter hendes tre yngre søskende. Men dansen på roser blev afbrudt af Elizabeth's død, og familien begyndte at visne. Elizabeth var blevet myrdet, og alle var i sorg. Nu som den ældste prøvede Scarlett på at være stærk. Hun prøvede at holde sammen om familien, og være der for sine yngre søskende. Desværre gik det ikke så nemt. Ikke længe efter Elizabeth's død valgte deres mor at forlade dem. Hun sagde at hun elskede dem, men ikke kunne være der for dem længere. Scarlett smuglyttede en dag til en af hendes forældres samtaler, hvor hun hørte sin mor sige, at hun ikke kunne klare synet af sine børn, fordi de mindede hende for meget om hendes myrdede datter, og at hun ikke ville sidde fast i sorgen for evigt. Nu hvor deres mor også forsvandt, havde deres far ikke længere noget at leve for, i hvert fald ikke efter hans mening, og han begyndte at drikke og tage stoffer. De fire børn brugte uendelig lang tid på at rydde op efter ham, og slæbe hans fulde røv i seng. De passede på ham, selvom han næsten ikke var til stede, og de så ham langsomt svinde hen i ingenting. En dag havde han taget en overdosis, hvilket resulterede i hans død. Siden børnene nu ikke længere havde nogen forældre, og heller ingen anden familie til at passe på dem, blev de sat i plejefamilier, dog hver for sig, og Scarlett har ikke set sine søstre siden. Plejefamilien bestod af to personer hun skulle kalde for 'mor' og 'far', men det kunne hun ikke. Ligeså snart hun fik muligheden for at flygte, gjorde hun det. Da hun blev ældre mødte hun en mand, som vendte op og ned på hendes verden. Han satte hendes verden i et nyt lys, og hun følte sig elsket. Hun elskede også ham. Men hun fandt ud af, at det hele var et trick. Han var en lånehaj. En egoistisk sjæl. Det fik hun også bevist da hun fandt ham i seng med to andre kvinder, hvilket resulterede i at hun forlod ham. Senere kom han tilbage og sagde at han ville have hende som sin kone, og dele resten af sit liv med hende. Kom med undskyldninger som at 'en mand skal have tilfredsstillet sine behov, og siden hun ikke var der til at gøre det, måtte han finde en anden løsning'. Da hun afviste ham brød helvede løs, og han voldtog hende. Tog hendes møddom fra hende og mere til ved tvang. Han efterlod hende ødelagt, hvilket har gjort at hun i dag ikke tror på kærlighed, og hun er sikker på at hun aldrig kommer til det. Nogen ville nok nærmere betegne hende som en levende død, end en levende person med et bankende hjerte. Scarlett var nødt til at være stærk, og uden nogen til at hjælpe hende eller støtte hende, endte hun alene. Det har hun det også bedst med. Så kan der heller ikke komme nogen i vejen for hende, og der er ingen til at have ondt af hende. Hvis hun fortæller sin historie til andre, får de melidenhed med hende, men hvad kan de gøre ved det? Ingenting. Det er fortid, hendes fortid, og den er ikke køn, men det eneste hun kan gøre er at fortsætte livet, og det har hun valgt at gøre som en selvisk kælling, der kun tænker på sig selv. Hvis man elsker nogen, ender man bare med at blive såret, på den ene eller den anden måde. Dermed er kærlighed ikke besværet værd, så hellere redde sig selv. Folk som virkelig kender hende ved dog godt hvem hun sandhed er, og hvad hun har gået igennem, hvilket også er grunden til hun er blevet til det hun er nu: En koldhjertet kvinde. Hun udnytter folk til at få hvad hun vil have, og hun er en mester i at manipulere. Hun kan finde på at manipulere folk på forskellige måder, men den bedste er dog den naturlige charme hun har over sig, for ikke at nævne, at hun er en meget smuk kvinde. At skulle forføre er intet problem for hende, og hun gør det gerne, hvis det giver hende det hun vil have, eller bare et one-night-stand, for som nævnt før, så har hun valgt at sige farvel til kærligheden. Derfor er hendes forhold også kun fysiske, og tager plads i en seng, eller et andet kreativt sted, hvis man nu skal gå i detaljer. Hun er ikke kræsen, men vil alligevel kun have det bedste, ligemeget hvad det handler om. Hun kan godt lide at være i kontrol, om det så er over en situation eller et menneske, og hvis hun ikke er i kontrol, går hun lidt i panik. For hvis hun ikke kan kontrollere hvordan tingene foregår, hvordan ved hun så at hun er sikker? At intet dårligt sker hende? Hun lever sådan set på den måde at hun manipulere sig frem og lever livet alene, som var det en leg, men det egentlig er hendes måde at beskytte sig på, og ikke blive såret, som hun tidligere er blevet flere gange før. Folk der har mødt hende vil også sige at hun ikke har noget filter, hun siger direkte hvad hun mener, medmindre hun skal lyve sig frem, hvilket hun med årene er blevet god til. Hun ødelægger gerne dem der stopper hende fra at nå sit mål, det er sådan hun trods alt lever sit liv. Da hun sidst fik knust hjertet fandt hun ud af, at man ikke kunne komme frem i verden, hvis man var blid ved andre. Derimod skulle man være hård, og altid være et skridt foran. Hvilket hun selv lever efter. Med sig selv skal hun ikke frygte for at blive svigtet. Hendes kække ord er en del af hendes faktiske person, men alt andet er falsk, som for eksempel hendes smil, eller hvis hun siger at holder af en anden person. Det er ikke ægte, men hun vil gerne have at folk tror det er ægte, at det her virkelig er hende, for så turde de sandsynligvis ikke prøve at trampe på hende. Derimod er det hende der har kontrollen, og de vil frygte hende, hvilket er meningen. Hun forbinder respekt med frygt, hvis andre frygter hende, har de dermed respekt for hende. Men sandheden er jo, at denne selviske og manipulerende person ikke er hende helt dybt inde. Hun har været igennem meget, og det har givet hende ar på sjælen, som så har resulteret at hun har endt sådan her. Livsløs. Inderst inde vil hun gerne have et liv. En familie. Nogen der elsker hende. Og det har hun villet længe, men aldrig fundet det, i stedet er hun blevet mødt af nogle forfærdelige ting, som hun ikke har lyst til at tænke på længere. Hvis hun faktisk lader denne facade falde, og lader alle følelserne komme ud, er hun bange for at hun bliver ødelagt. For hun er allerede ødelagt, men hun viser det bare ikke. Hvis hun skulle finde nogen at elske, som elskede hende tilbage, ville hun dedikere sig fuldkommen til den person, elske den person med alt hun har i sig. Men det at skulle give sit hjerte til en anden person skræmmer hende, for dermed har hun ikke kontrol over sit hjerte. Så er hun faldet i med begge ben, og kan ende med at blive såret, som hun er blevet før. Sådan vil hun ikke ende igen, og derfor lever hun livet som hun gør nu. Hun havde alt, hvilket blev praktisk talt revet ud af hænderne på hende. Hvad angår hendes mor har hun ikke prøvet på at finde hende, faktisk har hun aldrig lyst til at se hende igen. Hun skulle have blevet hos dem og taget sig af dem, elsket dem som en mor elsker sine børn. Sin familie. I stedet forlod hun dem med ingenting, hvilket foresagde at deres far visnede ind. Langsomt blev til ingenting. Det gjorde Scarlett også. At hun er selvstændig ligger til hende naturligt af person, sådan har hun altid været, og sådan vil hun altid være. Hun behøver ikke have en mand, og ved gud har hun heller ikke tænkt sig at stå bag ham. I stedet står hun frem, og så fremtrædende som muligt. Ingen kan bede hende om at dæmpe sig på nogen måde, for det har hun aldrig tænkt sig. Hun har brug for sin selvstændighed, det at have et frit valg.

Der er ingen tvivl om at Scarlett er en meget smuk kvinde, og hendes udseende kommer hende i den grad til fordel, for eksempel når det handler om at manipulere. Hun kan det ene sekund ligne en engel, imens hun også det andet kan være utroligt sexet. Det ligger naturligt til hende, og bare lyden af hendes raspende stemme er sexet, det er noget hun har fået fortalt flere gange før. Hun har en oval ansigtsform og mandelformede øjne, der er mørkebrune. Følelser bliver tydeligt afspejlet i disse øjne, om det så er kærlighed, vrede, sorg, forførelse, eller noget helt andet. Disse øjne er omringet af lange tykke vipper, som altid er prydet med mascara, hvilket bare gør dem endnu mere fremtrædende. Øjenbrynene er markante og følger formen på hendes øjne, samt leder ned til næsen, der er lige uden nogen form for ujævnheder på næseryggen. Selve næseryggen er smal imens den bliver bredere og bredere, jo længere man kommer ned, og laver en fin rund form idet man når ned til næsetippen. Næseboerne er ikke særlig tydelige. Læberne er let fyldige, og overlæben har to små buer, den tyndere end underlæben, der kun er lidt fyldigere. Generelt har hendes læber en blid form, ligesom resten af hendes ansigt, for hendes ansigt er ikke særlig markant. Det mest markante ved hendes ansigt er hendes hage, ikke engang hendes kindben er særlig markante, dog er de synlige. Hun har det mest bedårende smil, som også kan være meget andet end bedårende, for som nævnt i hendes personlighed, så er ingen af hendes smil ægte. Ikke medmindre hun faktisk står foran en person som hun stoler på, og virkelig føler sig knyttet til. Hun passer rigtig godt på sin hud og sin krop generelt, hvilket er tydeligt på for eksempel hendes hud og negle, samt hendes hår. De lange lokker er chokoladebrune, og går cirka til hendes bryst. Dog er nogle af lokkerne foran kortere end resten, hvilket gør, at hårlængden har en form for bue. Det går til midten af ryggen omme på ryggen, og falder blidt nedom hendes skuldre i fyldige krøller og bølger. Hendes hår er stort og ser ligeså blødt ud som det er, krøllerne hopper ved hvert et skridt hun tager. Hun kunne aldrig finde på at sætte det op, da det bare ikke ligger til hende, og derfor hænger det altid, og viser vældet af krøller frem. Sit hår er hun specielt glad for, og hun er ikke bange for at vise det frem. Samtidig kan man ikke undgå at ligge mærke til det. Hun bruger makeup til hverdag, og kan godt finde på at være dramatisk, men holder det for det meste ret neutralt. Dog kan man sagtens se den mørkere øjenskygge der fremhæver hendes øjne, samt mascara, som nævnt før, og så bruger hun også lipgloss. Gerne en neutral lipgloss der giver hendes læber en lyserød glinsende farve. Når det gælder til fester gør hun noget mere ud af det, og kan sagtens finde på at lave smokey-eyes og tage rød læbestift på. Hun bruger ikke makeup for at skjule noget ved sit udseende som hun ikke kan lide, men hun bruger det for at fremhæve de ting hun godt kan lide. Nok er hun ikke særlig høj, men hun bliver automatisk højere af de høje hæle, som hun altid iføre sig. Det er ligefra sandaler til pumps og støvler, korte og lange. Det er meget sjældent at hun bruger flade sko, og gør det kun ved specielle anledninger, som for eksempel hvis hun skal træne. Så er det ikke så smart at have høje hæle på. Hun er en slank kvinde med en slank talje, og hun ved hvordan hun skal bevæge sin krop. For eksempel er hun meget smidig, hvilket blandt andet skyldes at hun har gået til yoga i et godt stykke tid, og til tider stadigvæk gør det. Hun træner for at holde sin krop i form, og er på ingen måde 'svag'. Måden hun går på er meget elegant, men et eller andet sted også overdrevet, fordi hun virkelig svinger med hofterne og viser sig frem. Det er selvfølgelig også en af grundene til at folk bliver tiltrukket af hende, fordi hun er alle de ting: Elegant, smuk, sexet. For det meste går hun i tøj der har mørke farver, og kunne aldrig finde på at være iført noget som er helt hvidt. Hendes jeans er altid sorte eller blå, imens overdelen kan være en hvilken som helst farve - bare ikke hvid. Eksempelvis er hun glad for farven blå, og har toppe i flere forskellige nuancer af blå, samt farven vinrød. Toppene er med v-hals og viser på den måde hendes kavalergang frem. Hendes kærlighed for blonder ses tydeligt da det meste af hendes tøj er pyntet med blonder, eller direkte er blonde. Det gælder også hendes undertøj, som ikke ligefrem er dæmpet. Hun elsker læderjakker, og går ikke udenfor uden en, medmindre det selvfølgelig er for varmt til at have på. Hvad angår smykker går hun gerne med dem, og det er sjældent man ser hende uden. Hun har et hul i hvert øre hvilket giver muligheden for både lange og korte øreringe, og ellers har hun en halskæde på.





Hvis vi snakker i 1800-tallet er tingene lidt anderledes. Ikke for hendes generelle udseende, hun ligner praktisk talt sig selv. De samme mandelformede øjne, de samme krøllede mørke lokker, den samme slanke talje. Men på grund af skiftet i årstal er tingene selvfølgelig anderledes end de er i nutiden. Kvinderne havde store kjoler på, og under dem var de iført korsetter. Det gælder også Scarlett i 1800-tallet, og fordi hun i 1800-tallet er medlem af en adelig familie, betyder det også at man nemt kan se det på hendes udseende. Kjolerne er lavet af dyrt stof, brede i sine mange skørter, og pyntet med forskellige former for blonder og mønstre. Hun har mange forskellige, og går sjældent i den samme to gange. De mørke krøller er for det meste trukket op i en elegant opsat frisure, men fra tid til anden får hun lov til at lade det hænge lidt, dog ikke fuldkommen. Der er altid en form for pynt i det, eller også er det en hat. Ligesom i nutiden har hun det nøjagtigt som i 1800-tallet: Hun går altid med smykker, og elsker at gå med dem. Øreringe og halskæder går igen af ægte guld, sølv og ædelstene. Er aldrig iført noget der er uægte, det er simpelthen et princip hun går efter. Under kjolerne er der bundet et korset stramt om hendes talje, og hun må ærlig talt indrømme, at hun ikke er vild med korsettet. Det er bare alt for stramt, og nogle gange føles det som om at hun er ved at blive kvalt. Ikke særlig behageligt. Dog er der ingen vej udenom det, for kvinder skal gå med det, om de så er i arbejderklassen, adelige eller kongelige. Og som adelig er det forpligtiget at se perfekt ud, ligemeget hvilken tid på dagen det er. Hun går altid med rank ryg og føre sig frem med en naturlig elegance.