Save your self
-
*
"Im really not a madman?" the voices keep ansking
Murphy er en ung herre i midt tyverene. De år han altid havde håbet ville blive de bedste i hans liv, de er blevet til hans værste mareridt.
Murphy's liv har aldrig været særlig hårdt, han er opvokset i god familie med en kærlig mor og en støttende far. De havde aldrig manglet noget og Murphy var en meget populær fyr blandt de andre unge. Hvilket bestemt ikke ændrede sig da han fik job som journalist for landet førende avis. Der mødte han sin kæreste Julia, de to var som u adskillige fra den første måned de datede. Der gik heller ikke længe før de flyttede sammen og pludselig så ventede de barn.
De to håbløst forelskede unge kunne ikke være lykkeligere. Selvom det vendte op og ned på hans planer som natteravn og arbejdsnarkoman var Murphy . Han skulle endelig starte sin egen familie.
Drømmen blev dog ødelagt da han valgte at tage i byen, samme nat hans datter blev født. Han ville fejre det med sine venner og det skulle fejres med et brag. Og et brag er i hvert fald hvad aften endte med. Murphy kom ind i en slås kamp, det sidste han husker fra den aften er at han med en flaske blev slået i gulvet. Han vågnede op på hospitalet dagen efter med sin kone siddende i hans seng. Det var som om verden havde ændret sig på den ene aften.
Det var som om intet var som det var før. Alt fra gadens menneske mylder til den måde solen skinnede på.
Det er nok det eneste Murphy tydeligt kan huske før hans hukommelse begyndte at blive dårligere og dårligere. Der var flere og flere ting der blev væk, ting der gik ham på og intet virkede logisk længere.
Hans glade liv var smuldret mellem hans fingre, han var ikke sig selv. Ingen var sig selv. Tingene skulle gøres anderledes. Udover hans job, han foresatte som arbejdsnarkoman og natteravn inde på sit eget kontor med en kande kaffe. Han havde brug for at skrive, det holde ham igang og samlede hans tanker. Han kunne glemme alt om omverden og dens mennesker.
Hvilket nok også er grunden til han først efter tre dage, lagde mærke til Julia var smuttetmed deres datter. Hun havde efterlad en poste it note på køkkenbordet, hvilket han jo ikke så før han skulle have en tår mælk og endte med at spytte klumpet mælk ud på gulvet.
Han forlader stort set aldrig lejligheden længere, med mindre det er højest nødvenligt og han er løbet tør for færdig retter så han ikke skal ud og handle igen før om mange måneder. Hvilket til hans hæld har vist sig at være bare nogenlunde godt, han har da overlevet et zombie udbrud.
