Hmm.. Måske kunne han åbne sig op for de andre. Like... Komme på besøg or something? c:
Selvom der ikke er særlig meget kæreste over de to xD
Cas har længe overvejet, hvor vidt han skal besøge, Bobby, Dean og Sam eller ej og han er kommet frem til, at det ville være en god idé. Han bør jo også selv gøre noget for, at holde kontakten til dem. Et svagt suk forlader hans læber, inden han kort efter lander i stuen hos Bobby, med ryggen til dem alle og blikket hvilende ud ad vinduet. "Hej Dean, Sam, Bobby." Siger han roligt, uden nogen som helst hentydning af et smil. Han er ikke den slags, som går rundt med et smil på læben hele tiden. Sådan er han bare ikke.
Dean sidder bare og ser fodbold imens han kæmper med at holde sig vågen, da han virkelig er træt. Han troede ikke engle blev trætte, men i hans tilfælde gør de fandme. Han ser dog forskrækket op da Cas lige pludselig står i deres dagligstue og kommer med et smil. "Hvad laver du her, Castiel?" Hans stemme er dyb og afvisende. Han forstår ikke hvorfor fyren dukker op efter flere uger, non kontakt.
"Jeg synes det var tid." Svarer han blot, uden så meget end bevæge andet end munden. Han vender sig kort efter om mod de andre og lader armene hænge ned langs siden. Han fortryder faktisk lidt, at han tog derhen. Der er en virkelig akavet stemning. Eller det blev der, da han ankom. Han føler dog heller ikke, at han bare kan tage afsted igen. Han smiler kort, inden han læner sig op ad stolpen bag sig.
Dean kommer med et lavt suk over hans ord og ryster bare på hovedet, inden han rejser sig op og strækker sig. "Jeg tager ned på tanken og henter noget tærte.." Han ved ikke rigtigt hvorfor, men han synes den her stemning er en tang for ubehagelig til ham, desuden rejser han med at det nok ikke er Dean han er kommet for at se, efter deres lille fight.
"Dean. Lad være med at tage afsted, bare fordi jeg er her. Du bor her trods alt næsten. Hvis du har et problem med, at jeg er her, vil jeg ikke forstyrre jer længere." Siger han så, inden et opgivende suk forlader hans læber. Han sænker derefter blikket. Han føler sig som en idiot, efter alt det lort der er sket mellem ham og Dean på det sidste og han ville virkelig ønske, at det ikke var sket.
Dean stopper bare op, men ser ikke på Cas. "Jeg har ikke et problem med du er her. Men du narrer os, du siger du aldrig kommer igen og så dukker du bare op i det blå." Han vender sig hidsigt om. ".. jeg må ikke forlade dig, men du må tydeligvis godt forlade mig. Det gør mig vred Castiel.2
"Dean... Jeg..." Et svagt suk forlader hans læber, inden han ryster på hovedet. "Jeg... Bad dig om ikke at forlade mig. Jeg har tænkt over denne beslutning i meget lang tid og jeg så ingen udvej, end i det mindste at prøve at blive..." Svarer han lavt. Han ender kort efter med at sætte sig ned på en stol. "Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg får ikke dårlig samvittighed ligeså let som mennesker. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt eller forkert. Jeg er ikke skabt til, at have en fri vilje. Jeg er skabt til, at nogen over mig skal bestemme hvad jeg skal gøre." Tilføjer han så.
Dean ryster bare på hovedet. "Det der gider jeg ikke høre på. Du bestemte SELV at skride, og så kommer du bare brasende som om det hele er helt ok igen, synes du selv det er fair imod nogen af os?" Eftersom han ikke gider det her mere, går han bare ud af døren, smækker med døren og sætter sig ind i hans Impala, tænder for den og sætter kursen imod tanken.
Et svagt suk forlader hans læber, inden han tager sig til panden. Han aner ikke, hvad han skal gøre. Han kan ikke holde tanken om at Dean hader ham ud. Han rejser sig kort efter, inden han bevæger sig ud ad vinduet. Hans blik hviler tomt på den sorte Impala, da den kører ud ad Bobby's skrotte værksted. Han sænker blikket, inden han lader sine hænder glide ned i lommerne.
Moderators: NoahVincent