Group Toolbar Menu

Forums » BxB Roleplay » Destiel

De skal snart havde sex altså xD
Aha xD
Men tænker at Dean kommer hjem og så er Cas skredet, og så følger Dean efter ham for det kan han jo nu xD
Okay xD
Da Dean kommer hjem har han en masse planer i hovedet. Ting han vil sige til Cas. Men han for afvide af Bobby at Cas skred lige efter han, han bliver sur og snart står han et mærkeligt sted. Det ligner et almindeligt hjem, men det er helt hvidt. Ikke en eneste anden farve end hvidt. Han rømmer sig kort. "Cas? Bor du virkelig her?"
Han ser over på Dean, da han pludselig står midt i rummet. "Vær ikke dum. Dette er paradis for en ikke troende. Han troede i livet, at paradis ville være et kæmpe stort hvidt hus og det var hvad han fik. Mit hjem er alle mennesker og væsners paradis." Svarer han blot, inden han vender sig med ryggen til Dean igen og ser ud af det hvid malede vindue. Selv udenfor vinduet er alt hvidt.
Dean kan ikke lade være med at grine, og går så hen til Castiel. "Du er så kostbar. Jeg kan lide det sådan." Han lader hans hånd glide ned af ryggen på Castiel med en forførende blidhed.
Han fnyser svagt. "Dean. Hvorfor skal det altid ende sådan?" Spørger han stille om, inden han vender sig om mod ham. Et opgivende suk forlader hans læber. "Hvorfor skal vi altid komme op at skændes?" Tilføjer han så.
Han trækker bare på skulderen og ser længe på Castiel uden at svare. "Fordi.." Han brummer og trækker sig væk fra ham, inden han vender ham ryggen og bevæger sig over til den anden ende af det hvide rum. ".. Du tror jeg ikke kan lide dig, og det pisser mig virkelig af."
"Hvorfor i alverden skulle du? Jeg er en åndssvag engel der har fået til arbejde at passe på dig." Svarer han blot, inden han vender sig mod vinduet igen og sænker blikket. "Når du ikke har brug for mig, aner jeg ikke hvad jeg skal tage mig til." Tilføjer han lavt.
Dean sukker bare og trækker lidt på skulderen. Det er blevet en vane når han er forvirret. "Jeg vil altid havde brug for dig Cas. Måske ikke til at passe på mig, men til.." Han brummer igen, og ligger hovedet lidt på skrå. "Til at være den du er."
"Jeg aner ikke engang selv hvem jeg er, Dean. Jeg har aldrig fået lov til at være nogen som helst." Svarer han lavt, inden han vender sig om mod ham. "Og nu da jeg har lov, aner jeg ikke hvem jeg skal være." Tilføjer han så.
"Hold kæft hvor er det udmattende at høre på hvor ondt du har af dig selv, du skal sgu da bare leve dit liv. Eller hvad fanden du gør." Han trækker på skulderen og går hen for at gribe fat i Cas. ".. Du er nød til at gøre hvad du vil."
"Jamen... Jeg ved ikke hvad jeg vil." Svarer han stille, inden han svagt trækker på skuldrene. "Skal jeg bare opføre mig ligesom i mennesker? Drikke mig fuld? Være sammen med hvem jeg vil? " Spørger han så om. Han er forvirret. Han er ikke vant til, at han kan gøre hvad han ønsker. Han er vant til, at han skal følge ordre.
Dean sukker bare og trækker ham tættere på. "Du skal være sammen med mig. Du behøves ikke drikke dig fuld og opføre dig som et menneske. Jeg er heller ikke et menneske mere, men jeg klarer mig. Tø nu lidt op Cas, lev som du vil." Han slipper ham, og forsvinder så igen. Han ved ikke hvad Cas vil og det forvirre ham på grænsen til vrede.
Han sukker svagt. "Dean..." Mumler han, mere når han dog ikke at sige før han igen forsvinder. Han ønsker at følge efter ham. Virkelig. Men, han tror ikke det ville gøre Dean gladere på nogen måde. Han ender blot med, at sætte sig ned på gulvet, med ansigtet mod vinduet og ryggen til midten af rummet. Han er i gang med noget, som han ikke har gjort i meget lang tid. Bede om hjælp. Han ved ikke, om det overhovedet vil være til nogen som helst nytte. Men, det er da forsøget værd.
kan virkelig ikke arbejde med Cas, han er så... afvisende og kold xD
Hm. Det er han jo også. Men, jeg kan godt ændre det, I guess
Det er ret sjovt alligevel, men måske Dean snart mister interessen da den jo ikke er gengældt
Hm. I'll do my best

Moderators: NoahVincent