Men hvor skal vi spole tilbage til? Der hvor han opdagede han er dæmon, eller?
Hm. Tænker til efter Cas har reddet hans røv fra jægerne, maybe?
Dean rejser sig langsomt op fra stolen uden at tage blikket fra Castiel. Han besvarer ikke at det er godt at se ham igen. "Det tror jeg ikke på." Han ser over på jægerne der alle sammen er døde nu, han sukker.
"Du har ret. Jeg hader dig. Men ikke desto mindre, vil jeg have at du bliver." Han gør et kort vift med hånden, til Dean rammer væggen. Han bevæger sig langsomt hen til ham, inden han kort kysser ham.
Dean sprutter arrigt da han mod sin vilje bliver overfaldt og derefter kysset. "Hvad er det for et spil du har gang i, Cas? Hvorfor lader du mig ikke være i fred, hvis du hader mig?" Hans stemme er lav og intens, og han kan ikke fjerne hans blik fra Cas.
Han ryster svagt på hovedet. "Hvis jeg kunne, ville jeg gøre det. Men, det er umuligt." Svarer han så, inden han kort sænker blikket. "Dit tortur offer? Ved ingenting. Men, jeg har fundet en der muligvis gør." Tilføjer han så.
Dean ser undersøgende på ham, inden han glider ned af væggen og lander på benene igen, han sukker og ligger sine arme om Castiel, inden han begraver hans næse i hans hals. Det er så længe siden han har duftet til ham, og turde være forelsket i ham. "Jeg har savnet dig så meget.."
Et lettet suk forlader hans læber, inden han stille placerer armene omkring ha,. "Jeg har også savnet dig, Dean." Svarer han lavt, inden blidt nusser hans ryg. Han lukker svagt sine øjne. Han har virkelig savnet Dean. Så meget, at det er ved at have ødelagt ham fuldstændig.
Han stryger ham over kinden, og har slet ikke lyst til at trække sig væk igen. Cas tilstedevæelse gør ham lykkelig. Han ender dog med at trække sig, og tager hans hånd. "Jeg går ikke igen. Vi kan få det til at fungere, ikke? En engel og dæmon - der findes værre par." Han smiler skævt.
En svag latter forlader hans læber. "Næppe. Men, jeg kunne ikke være mere ligeglad." Svarer han stille, inden han smiler. Han giver hans hånd et let klem, inden han ser ud ad vinduet. "Der er flere på vej." Siger han så, inden han igen vender blikket mod Dean.
"Vi mødes hjemme ved Sam." Han smiler, og forsvinder i luften. Han vil fandme ikke fanges og dræbes nu. I det samme lander han hjemme i det velkendte hus, og Bobby og Sam overfalder ham nærmest med kram og spørgsmål.
Castiel følger kort efter Dean og lander med ryggen mod dem alle. Han er ikke sikker på, om Sam og Bobby vil blive glade for at se ham igen, men han er ikke sikker på det. I hvert fald ikke efter han også bare skred, da Dean gjorde.
Dean vender sig imod Castiel og trækker ham hen til sig. "Jeg ved godt i har givet mig til jægerne, så drop jeres skuespil. Nu tager Cas og jeg afsted igen, og vi skal nok undslippe jeres små morderiske planer - så fuck jer. Kom Cas."
Cas ser noget overrasket på dem. "Dean. Bobby har ikke gjort noget..." Siger han så. Det var Sam. Han forstår egentlig overhovedet ikke, hvorfor han gjorde det. Dean er hans bror. Han vender derefter blikket mod Dean.
Moderators: NoahVincent