Dk Roleplay

Dean ænser ikke engang Castiel men drejer bare smilende hovedet imod Bobby, han går ud i køkkenet og finder sig en iskold øl som han bare bældre inden han ser sig fortumlet omkring. Han går ind i stuen igen, og smider sig i en stol inden han tænder for fjernsynet - med vilje ignorere han Castiels smerter, selvom det er utroligt svært for ham at gøre.

Han ryster svagt på hovedet. "Funny how I always have to help you when you ask for it, and when I need help for once, you won't even look at me. Dean Winchester. You arrogant shit." Siger han ud af det blå. For, det er faktisk sådan han har det, hver gang de har brug for ham og han så ikke hører fra dem før næste gang de har brug for noget. "I am not your servant and if you just call me, when you need me, I am not your friend either." Tilføjer han så. Hvis han kunne, var han taget væk lige med det samme.

Bobby:
Han springer op fra sofaen og holder afvæbnede en hånd oppe foran Dean da han godt kan se fyren skal til at gå amok. "Stop, Boys." Han sukker. Hvorfor skal Castiel nu opføre sig sådan? Han ved godt hvor svært Dean har det med Castiel, netop fordi det er tydeligt for enhver at Dean har følelser for Castiel.

Dean:
Han mærker en intens vrede hobe sig op i hans indre, og rasende snerper han læberne samme. Han drejer langsomt hovedet imod Castiel med lynende øjne. "You are a sick little tub of shit that requires constant attention. Can not you just for once owe pretend you are normal? "

"I am not normal and I will never be. I am not sick and I am not little. I am much older than you and if I wanted to, I could leave and never ever help you again. I don't require attention constantly. I am just tired of needing to do you favours all the time and what's the thank you? I'm just here when you need me and it's driving me sick." Svarer han, inden han kort skærer en grimasse. "You are a child with daddy issues and rage problem. That's what you are. You are no hero, Dean. Do you know what I had to go through, just to make sure that you would get into heaven? Hell. You don't even care. Because the only thing you care about is saving your own ass." Svarer han så. Han skærer kort en grimasse, inden han sætter kursen mod døren.

Det er godt nok ikke til at mærke de er forelskede xD

Mah. Cas ville jo ikke have bragt det op, hvis ikke han ikke havde det dårligt med, at Dean bare ignorerede ham? c:

Dean ser efter Castiel da han rejser sig op, og begynder at gå imorgen døren. "Don't leave." Han ved ikke hvorfor men han fortrækker Castiel er ved ham når han er så syg som han er, så Dean kan holde konstant øje med ham. Han rejser sig op og følger efter ham. "I'm sorry." Han ser virkelig undskyldende ud, og tøvende ligger han en arm venskabeligt om hans skulder og trækker ham med hen imod sofaen igen. Han vil som sagt gerne holde øje med Castiel.

"Why not? You don't care. You just think I'm a child. That's what you just said?" Spørger han forvirret om, mens han ser på Dean. Han forstår helt ærligt ikke, hvad der lige pludselig ændrede sig. Et svagt suk forlader hans læber, inden han kort ryster på hovedet. "I'm sorry Dean... I shouldn't have called you arrogant or a child with daddy issues... I lost it. I'm... sorry." Siger han så. Det er faktisk en smule specielt, når Cas undskylder til nogen. Det sker ikke særlig tit.

Dean trækker bare kort på skulderen og brummer tilgivende. "It's ok, Cas. Really." Han sender ham et af de ømme smil kun Castiel kan gøre sig fortjent til og skubber ham ned i sofaen igen, han ligger ham derefter ned og ligger et tæppe over ham. Han vil havde han har det varmt og godt, så han ikke har det værre end højst nødvendigt. Han sender ham et beroligende blik, inden han sætter sig ned i stolen igen.

"Thank you, Dean." Siger han så, inden han svagt smiler. Han ser derefter kort op på Bobby og Sam, som begge ser noget undrende på ham selv og Dean. "Is there a problem?" Spørger han lettere forvirret om, inden han svagt hæver et øjenbryn. Et suk forlader derefter kort hans læber. Han har en underlig tung følelse i kroppen. En følelse, som han aldrig nogensinde har haft før og det undrer ham. Er han træt? Hvis han er, burde det vel være umuligt. Han er en engel og ikke et menneske. Han burde ikke være i stand til at blive træt.

Overvejer altså virkelig min vampyr ide. ._.

Det kan vi godt sige for min skyld. Men, skal Cas så redde ham, eller hvad? x3

Måske han går ud i skuret for at hente noget til Bobby, og så er der fucking en vampyr xD

Kan vi godt sige. x3

Men så skal vi nok spole lidt så det ikke er samme dag som med Cas xD

Yeah. xD

Hvornår skal jeg spole til? xD

Måske en uges tid senere? c:

Dean sidder lige nu og er igang med at spise aftensmad, da Bobby beder ham om at gå ud i køkkenet for at hente en øl til den nyankomne Castiel. Han nikker kort og sender Castiel et charmerende smil, inden han rejser sig op og bevæger sig udenfor. Han nynner lidt for sig selv, og bevæger sig ind i skuret. Han bøjer sig ned over køleskabet og roder efter en øl, hvorefter han lukker køleskabet og begiver sig imod døren igen.

Cas skal lige til at sige, at han ikke behøver en øl, da Dean sender ham et smil, så han ikke kan få ordene frem. Han sætter sig stille ned på en stol, inden han kort ser fra Sam og derefter over på Bobby. "How are you all doing?" Spørger han så om, inden han kort smiler.