Dean sidder bare i stolen med en kold øl og ser fodbold imens han blunder lidt, det har været en udmattende dag. Men Sam og ham fik endelig fanden den uhyggelige formskifter, der rendte rundt og dræbte små børn i form af en skræmmende klovn. Sam var næsten ikke til hjælp, da han virkelig er bange for klovne - men som sagt fik de den, og nu sidder han i stolen og sover.
Castiel er lige landet hos Bobby i stuen, hvor Dean sidder i stolen og sover. Et svagt smil breder sig på hans læber. Han finder lydløst et tæppe og placerer det over ham, inden han forsigtigt tager fjernbetjeningen ud ad hans hånd og slukker fjernsynet.
Som så mange gange har helvede indhentet ham i hans drømme, og derfor er han urolig og utilpas. Han vil bare gerne vågne, så han slipper for helvedes kvaler i hans mareridt. Han sukker og rykker sig i stolen. Stadig i søvne
Han lægger kort en hånd på hans skulder, inden han let kysser ham på kinden. "Sleep tight. Don't let the monsters get to you." Siger han blidt, inden han placerer fjernbetjeneren på bordet og sætter sig ned i sofaen.
Han vågner og flyver nærmest ud af stolen, han står midt på gulvet med trætte øjne og et forvirret blik. Han ved ikke før efter få sekunder hvor fanden han er henne, han drejer blikket imod den overrasekde Bobby og sukker. "Nightmare."
Han rejser sig overrasket fra sofaen. "Are you okay?" Spørger han bekymret om, inden han svagt lægger hovedet på skrå. Han troede ikke, at det var så slemt. Men, på den anden side. Han er der normalt aldrig om natten eller aftenen.
Han drejer hovedet imod Castiel og rynker på panden inden han kommer med et suk. "I'm fine. I think i go to sleep, godnigt." Han nikker kort og sammenbidt inden han går ind i hans soveværelse han deler med Sam, og ser på den sovende mand. Inden han ligger sig i den anden seng med et suk, han for ikke sovet mere i nat,.
Han ender bare med at sætte sig ned igen, uden så meget som et okay. Han ville ønske der var noget han kunne gøre for at hjælpe ham. Han tager sig kort til panden, inden et svagt suk forlader hans læber.
Han har lyst til at kalde på Cas og få ham til at komme og putte med ham, men det ville være ufattelig akavet - i sær fordi hans bror er i samme rum. Så han ligger bare og vender og drejer sig træt og søvnløs og kæmper med at holde sig vågen, for kun når han er vågen er han fri fra mareridt om helvede.
Han ender kort efter med at rejse sig. Han nikker kort godnat til Bobby, inden han forlader huset. Han har alligevel ikke rigtig noget at foretage sig der og han kan jo altid bare komme tilbage i morgen tidlig.
Dean sidder ved morgenbordet og er så træt han er ved at falde i søvn hele tiden. Han sukker tungt og ser sig træt omkring, Han vågner lidt op da Bobby snakker til ham, og drejer forvirret hovedet omkring.
Castiel lander kort efter i køkkenet med en pose fra bageren. Tærte. Ikke fordi han ved om Dean rent faktisk har lyst til det lige nu, men så er det der i hvert fald til senere.
Dean ser op da Castiel kommer, og da han dufter tærte sukker han og rækker hænderne op i vejret. "You are also put on the thankless task of saving my life all the time." Med det hentyder han selvfølgelig til at tærte var lige det han behøvede.
En svag latter forlader hans læber, for første gang i lang tid. Han sætter posen på bordet foran Dean. "Figured you could use som pie after a long night." Svarer han blot, inden han sætter sig ned overfor ham, med et svagt smil på læberne.
Dean tager bare tilfreds posen og trækker den stadig lune tærte op, han er ved at besvime af nydelse over duften, det er helt utroligt man kan elske noget som han elsker tærte. Han ser på Castiel. "You're need some?"
Han ryster svagt på hovedet. "No." Svarer han blot, inden han kort smiler. Han ser derefter ud ad vinduet. "So, Anything new?" Spørger han så om. Han er måske ret nysgerrig, men noget er det er også fordi han bekymrer sig.
Moderators: NoahVincent