Hmm. Tænker lidt, at Cas ikke kan bringe ham tilbage og der får noget tid, før en anden engel får bragt ham tilbage og der opfører Cas sig som et menneske og er begyndt at drikke sine sorger væk
Vil du starte, så jeg lige kan få fornemmelsen af hvordan Castiel har det? xD
OMG OMG OMG HVAD NU HVIS DEAN SELV ER BLEVET EN ENGEL
OMG OMG OMG HVAD NU HVIS DEAN SELV ER BLEVET EN ENGEL
Han sidder lige nu på en bænk, udenfor en sprit forretning, sammen med Bobby og Sam. De har alle 3 et plastisk glas i hånden, fyldt med noget af det værste alkohol han nogensinde har smagt. Dog har han alligevel selv præsteret, at tømme en hel flaske af det på egen hånd. Han drukner sine sorger i alkohol. For, hvad kan han ellers gøre? Der er ikke meget andet at gøre...
Dean står igen på jorden, efter måneder i himlen. Han ved ikke hvad han laver hernede, men foran sig sidder Castiel og hans bror og Bobby, de ser ham ikke. For han står bag dem, han går hen til bænken og sætter sig bare sukkende ned ved siden af hans bror.
Cas er ved at tage en tår af sit glas, da Dean sætter sig ned ved siden af Sam. "Dean?" Spørger han overrasket og forvirrende om, inden han ender med at tabe glasset på jorden. Han forstår ikke, hvordan det kan lade sig gøre. Han kunne jo ikke få ham tilbage, lige meget hvor meget han prøvede.
Dean drejer bare hovedet da Castiel siger hans navn. Han rynker på panden. "Ja?" han kan ikke huske de mange sidste måneder, og det føles som om han bare er vågnet op af en lang, lang drøm. Derfor undre det ham at Castiel reagere sådan på synet af ham. ".. Kom jeg forsent til noget?" Han ser sig spørgende omkring.
"Du har været væk... Død i flere måneder?" Siger han undrende, inden han svagt lægger hovedet på skrå. Han sænker derefter blikket. "Jeg troede aldrig vi ville se dig igen." Mumler han svagt, inden et suk forlader hans læber. Han var bange for at han ikke så ham igen. Aldrig nogensinde. Det ville være forfærdeligt.
Dean ser bare med rynket pande på Castiel. "Tager du pis på mig?" Han ryster bebrejdende på hovedet, og kommer med et suk. "... I er slet ikke en skid sjove." Han rejser sig op og bevæger sig med sammenbidte læber og bestemte skridt væk fra bænken, sådan noget gider han slet ikke - og slet ikke når han er så træt som han er. Så finder han det overhovedet ikke morsomt.
"Dean... vent. Det er sandt..." Mumler han opgivende, inden han med en smule besvær kommer på benene. Han svajer en smule, da han har drukket en del. "Du blev angrebet og bidt af en vampyr og... Du begik selvmord..." Siger han så. Han vil ikke have, at Dean forsvinder. Ikke nu hvor han har troet i omkring en måned, at han aldrig ville se ham igen.
Han ser på Castiel med rullende øjne. "Kan du selv høre hvor sygt det lyder? Du fuld. I er blevet et par fuldebøtter er i." Han stopper op ved hans impala og stryger hende kærligt over taget, inden han sætter sig ind. Han ved ikke rigtigt hvad han skal sige til deres lille fupnummer, han synes på ingen måde det er sjovt.
"Dean... Du må ikke forlade mig, ikke igen. Jeg mener det. Hvis du ikke havde været væk, ville jeg så nogensinde være begyndt på dette?" Spørger han opgivende ud. Han har faktisk nærmest glemt alt om Sam og Bobby, som sidder lige ved siden af ham.
Moderators: NoahVincent