Da Dean kommer til huset, for han det pludselig skidt. Hans hoved begynder at dunke og hans mave snurre. Han har godt hørt om at hvis man er afhængig af en engel, kan det være smertefuldt at være for lang tid væk fra den. Men han troede virkelig ikke det passede. "Fuck you, Castiel." Han stiger ud af bilen og går ind i huset. Det er på tide han bliver uafhængig af englen.
Da først tankerne har sat sine spor i hans hoved, kan han ikke stoppe. Han sidder bare der, og ser tomt ud i luften, mens det hele kører gennem hans hoved som en film. Alt om de 5 år, som han opholdt sig i Skærsilden. Dog føles det dog nærmere som 50.000.
Dean kommer ind i huset og bliver overraskende mødt af flere jægere, der informere ham om at der er en stor jagt i sigte. Han synker en klump og nikker. Han havde lovet Castiel ikke at jage for meget mere. At han ville passe bedre på sig selv. Alligevel sætter han sig ned for at lytte efter hvad de har at sige
Han føler, at han er lukket inde i sit eget hoved, uden nogen chance for at undslippe. Han havde halluciationer den gang han kom tilbage og nu da tankerne har taget over, vender halluciationerne også tilbage.
Da jægerne nævner Castiels navn springer hans hjerte et slag over. Hvad vil de helt præcis med Castiel? Han rømmer sig og rejser sig op, inden han farer ud i bilen og sætter kursen imod hotelværelset igen. Da han kommer tilbage, finder han Castiel siddende det samme sted som hane efterlod ham. "Castiel, wake up."
Han vender tomt blikket mod Dean. "It's back, Dean." Siger han så. Han tænker ikke over, at Dean nok slet ikke ved hvad han snakker om. Hvis han gjorde, ville det overraske ham.
"I need to leave you, i'm so, so, so sorry." Han ser virkelig undskyldende ud, inden han drejer blikket væk og skynder sig ud af døren. Så længe han er sammen med Castiel er Castiel i større fare, for han bliver svag af at være forelsket i Dean.
Han flytter ikke blikket det mindste, da Dean går. Han opfanger knap nok, hvad han siger. Han sidder blot dér og stirrer tomt ud i luften, mens hans tanker og hallucinationer spreder sig til hele hotelværelset.
Han håber bare Castiel klarer sig fremover. For Dean er klar over de nok aldrig ser hinanden igen.
Cas er helt væk. Han burde aldrig have åbnet den dør til den del af sine minder. Han ved allerede, uden overhovedet at skulle tænke over det, at det vil få katastrofale følger. Det vil aldrig nogensinde blive det samme igen. Han vil aldrig blive den samme igen.
Hvad vis vi spoler like virkelig, virkelig mange år - jeg snakker så mange år at Sam er død og Dean sidder på plejehjem. Og så dukker Cas op igen?? Cas gør Dean ung igen, og blablabla
Jeg ved ikke. Kan bare ikke se idéen med det, eftersom vi så bliver nødt til at finde på noget nyt kort efter
Omg, så jeg lost.. Gider heller ikke den der Cas "der aldrig bliver den samme igen"
Well. Det betyder jo ikke, at han ikke kan ændre sig til det bedre?
Moderators: NoahVincent