Havde lidt tænkt, at Cas blev indlagt på en psykisk institution og Dean kommer at besøge ham og han åbner op. Eh?
Cas var blevet fundet af Bobby kort efter Dean var taget afsted og han havde i alt hast kørt ham på sygehuset. Han er blevet indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling. Han sidder lige nu i en meget hård seng, i helt hvidt tøj og ligner egentlig en engel mere end nogensinde før. Eller, i hvert fald menneskenes syn på engle. Han har fået en del sovemedicin og smertestillende og han er derfor så småt ved at falde ned. Det forhindrer ham dog ikke i, at se nogle af væsenerne fra Skærsilden omkring sig.
Dean står og skændes med en sygeplejerske om hvor vidt det er forsvarligt at besøge Castiel eller ej. Men Castiel er fandme hans kæreste, han skal nok selv afgøre om det er forsvarligt at besøge ham. Endelig bliver han lukket ind og han banker forsigtigt på døren, inden han træder ind af døren. "Honey?" Han ser tøvende på Castiel, der ligner et medicin vrag.
Cas ser op fra gulvet, inden han ser på Dean. Et let smil breder sig på hans læber. "Hello, Dean." Svarer han stille. Hans smil forsvinder dog kort efter. "I'm sorry that I didn't tell you about this..." Siger han så.
Dean ser bare på Castiel med et ømt blik, inden han forsigtigt gå hen og sætter sig ned i sengen ved siden af ham. Han ligger sin arm om ham og trækker ham ind til sig. "It's okay." Han stryger ham over håret og sukker, han har været ondt af Castiel.
"No. It's not. Dean. You deserve to know the truth." Svarer han lavt, inden han let gemmer ansigtet mod hans skulder. Han placerer derefter stille armene omkring ham. Han har tænkt en hel del på Dean det sidste stykke tid og er kommet frem til, at han bliver nødt til at fortælle ham om det.
"I do not need to hear about something that hurt my boyfreind so much that he had to be hospitalized in the psychiatric ward even though he's a fucking angel. You do not talk about it, Cass." Han kommer med et lille suk og stryger ham forsigtigt over ryggen, imens han holder om ham
Han nikker stille. "Okay..." Svarer han lavt. Han ser derefter forsigtigt på ham. "I am sorry Dean. I haven't exactly been the best boyfriend or friend. And, I wish I could make it better." Siger han så.
Dean sukker bare og klapper Castiel beroligende på ryggen, inden han hjælper ham ned at ligge. "Sleep." Han smiler og rejser sig op, inden han trækker sin jakke af og sætter sig ned i en stol ved siden af sengen, han tager stille hans hånd og klemmer den.
"I... I can't." Svarer han lavt. Dog er der noget betryggende over Dean's tilstedeværelse og han lukker alligevel sine øjne. "I love you, Dean." Mumler han lavt. Han falder kort efter i en dyb søvn. Både pga sovemedicinen, men også fordi han havde brug for at hvile sig.
Dean smiler bare og trykker hans hånd igen. Da han kan se han sover rejser han sig op, trækker hans jakke på igen og lister ud fra rummet. Han vil komme igen imorgen, men ligenu har Castiel bare brug for at hvile ud.
Da Dean forlader rummet, vender det hele tilbage igen og han vågner med et sæt. Han er ikke sikker på, om det bare var en drøm, at Dean var der. Men, det virker meget som om det. "I just... Want him to come back. Is that really too much to ask for?" Spørger han så om.
Dean bliver indhentet af en sygeplejerske der siger at Castiel har bedt Dean om at komme tilbage, Dean sukker bare og går i retning af værelset igen. Han ser den forvirrede Castiel og hjælper ham ned og ligge igen. "Just sleep, relax. I'm here. I stay."
"I thought it was just a dream... That you wasn't here." Siger han lavt. Han lægger sig bedre til rette, inden han vender sig om på siden, med ansigtet mod ham. "I want to tell you about it, Dean. I want you to know my past." Siger han så. Det bliver dog nok ikke lige nu, da han igen er ved at falde hen.
Han rækker bare over og stryger ham over kinden. "I know." Han smiler og trækker hånden til sig igen, inden han læner sig gabende tilbage i stolen. "But, not now." Han ligger armene over kors, og der går ikke længe inden han falder i søvn i stolen.
Castiel falder i søvn kort efter Dean. Han føler sig tryg, når han kan mærke, at Dean er i nærheden. Dette er den første søvn han har fået siden han blev indlagt og det er flere uger siden nu. Lægerne er overraskede hver gang de finder ham levende om morgenen. Men, de ved jo heller ikke hvad han egentlig er.
Jeg smutter fra computer nu. Kommer på over mobil om lidt. c:
Han åbner forsigtigt øjnene da han vågner, han er virkelig træt men han vil ikke sove i en hospitals stol. "Tonight, it must end." Han hvisker det og stryger Castiel over kinden, inden han forsigtigt rejser sig op, og lister lydløst ud fra rummet.
Moderators: NoahVincent