Han giver hans hånd et let klem, inden han følger med Dean ud ad døren. "Joy told me I look more like an angel in this white clothing. Why does she think so?" Spørger han lettere forvirret om, dog også nysgerrigt.
Dean kan ikke lade være med at smile over Castiels naive tilgang til livet, han trækker kort på skuldren. "Because you do, really." Han stopper op ved impalaen og lukker døren op for Castiel.
Castiel sætter sig stille ind i bilen. "But. How. I don't understand?" Spørger han nysgerrigt om. Han forstår ikke helt, hvorfor mennesker tror, at engle går i helt hvidt tøj.
Dean trækker bare på skulderen og sætter sig ind i bilen. "Nevermind, fuck it." Han tager sikkerhedsselen på og tænder for bilen, inden han skruer ned for musikken og bakker ud fra parkeringspladsen.
Han retter stille blikket ud ad vinduet, inden han smiler. "I never really thought about how beautiful earth is compared to heaven." Siger han så.
"You talking so much, whats wrong with you?" Han ser ud af vinduet. Normalt snakker Castiel ikke specielt meget, men han plapre pludselig op om jorden, engle og tvangstanker.
"I'm sorry Dean... I'll stop talking if it makes you uncomfortable." Siger han så, inden han sænker blikket med et svagt suk. Han føler sig egentlig bare meget bedre tilpas end han gjorde før, det eneste dårlige er hans hallucinationer og hans tvangstanker.
Dean nikker bare kort, og smiler inden han sætter farten en smule op. Bobby har lovet at være der hvis der sker noget med Castiel, og det er meget beroligende - for ærlig talt er Castiel slet ikke den Castiel Dean kender længere. Han er en helt, helt anden.
Han ser kort efter ud ad vinduet igen. Han vil hele tiden til at sig, hvor meget bedre han har det. Men, han lovede Dean at lade være med at snakke, så derfor holder han bare sin mund.
Dean rækker ud og ligger hans hånd på Castiels lår inden han ser kort på ham. "How are you?" Han spørger egentligt fordi det så ud som om han har noget på hjertet, han ikke rigtigt kan komme ud med.
Han retter stille blikket mod Dean, inden han svagt smiler. "It probably weird. But, I feel much better than I did before all this." Svarer han så, inden han let giver Deans hånd et klem.
Dean nikker bare og giver hans lår et klem, inden han trækker hånden til sig igen og placere den på rettet. Da de kommer til huset, stiger han ud og tager Castiels taske, inden han venter på Castiel er med.
Cas står roligt ud ad bilen, inden han lukker døren efter sig. Han ser sig derefter omkring. Han er glad for, at være der igen. At være ude af det sted. At slippe for, at folk kalder ham 'little angel'.
Da Sam dukker op ligger Dean beskyttende en arm om Castiel og trækker ham ind til sig. "Vi have our own rum now, just relax."
"It's alright, Dean." Svarer han blidt, inden han kort smiler. Han nikker kort til Sam, som en hilsen. Han har stadig ikke tilgivet ham, men det betyder stadig ikke, at han ikke kan være et bedre eksempel end ham.
"No. It's not." Derefter slipper han ham, stikker Sam en hård lussing og begiver sig ind i huset med tasken, han smider den bare fra sig og sætter sig roligt ned i stolen med et suk.
Han følger stille med Dean indenfor. "I didn't say what he did was alright, Dean. I just meant, that I could handle it." Svarer han stille, inden han sætter sig ned på armlænet af stolen.
"It was a stupid idea to take you home, you obviously have too much 'grace' in you, you must not forgive a guy who rape you than not talk nicely to him. Actually you treat him better than you treat me. " Han fnyser kort.
"That's not true, Dean. I could never forgive Sam for what he did. I however can be a better example than him." Svarer han så, inden han stille lægger en hånd på hans arm. "And, I could never treat anyone better than I treat you. I love you with all my heart." Tilføjer han så.
"I do not want to hear more now. This a sick man who talk from your mouth, you're not yourself anymore." Han rejser sig hurtigt op og uden at tænke sig om skubber han hårdt til Castiel så han lander på gulvet, han træder tilbage og skynder sig ud af døren.
Moderators: NoahVincent