"You called?" Siger han så, inden han bevæger sig op på siden af Dean. Han forstår ikke helt, hvorfor han ville have ham med. Men, det må han jo også selvom.
"I need you. I not feel safe without you, Cass." Han smiler og klemmer kort Castiels arm inden han træder ind på burgerbaren og sætter sig ned i en bås for to.
Han sætter sig stille ned overfor Dean, inden et svagt suk forlader hans læber. "Dean. There's no monsters. There's nothing to be scared of." Svarer han stille, inden han ser på ham med et skævt smil.
"Remember who you are. A monster." Han sukker og ser sig omkring, inden han tager menuen på bordet og begynder at læse den. Det er ikke fordi han ikke bryder sig om Castiel, faktisk er han nærmest forelsket i fyren - men han tør bare ikke indrømme det. Det han for meget mand til.
Han fnyser svagt, inden han rejser. "Did you just call me a monster?!" Spørger han lettere højlydt om. Det er tydeligt, at det ikke falder i god jord hos Cas, da lysene over dem også begynder at blinke.
Dean ser lettere skræmt på Castiel da lysene begynder og blinke og Castiel virkelig ser vred ud. Han sukker og ser ned i bordet. "No?"
"Really. Because it sure as hell sounded like it." Svarer han køligt. Han skærer kort en grimasse, inden han ryster på hovedet. "So I'm just another creature that needs to be killed to you? Because that is what a monster is." Siger han så.
"I will never kill you, Cass." Han sukker igen og ser ned i bordet, han har virkelig dummet sig - men han kan bare ikke holde sin kæft engang imellem. ".. I.. I love you." Han mærker rødmen i hans kinder. Han elsker virkelig Castiel, han er så blid og rar at være i nærheden af. Så elskelig.
"Wh... What?" Spørger han lettere undrende om, inden han hæver et øjenbryn og ser på Dean. Han er ikke sikker på, at han lige hørte det han tror han gjorde. Han håber da han hørte det han troede.
Han tager hænderne op til hovedet og brummer, sidder Castiel og forlanger han skal krænge sit hjerte ud endnu engang. Han tager en dyb indånding, og ser Castiel direkte i øjnene. "I love you.. So much."
Han synker svagt en klump. Lysene stopper kort efter med at blinke igen, inden han sætter sig ned overfor ham. "I... I love you too, Dean..." Svarer han lavt.
Han rødmer da Castiel siger han også elsker ham, det havde han sgu ikke forventet. Han troede det bare var ham der var ulykkelig forelsket. "Like a freind.. Or?" Han er nød til at være sikker.
Han ryster svagt på hovedet. "No." Svarer han stille, inden han sænker blikket. Han bider sig lettere nervøst i underlæben.
Han skal til at sige noget da en servitrice kommer og beder om hans bestilling, han ser kort på Castiel men bestiller så en baconburger, da hun er gået igen rækker han ud efter Castiels hånd. "Then i'm happy."
Han giver Deans hånd et svagt klem, inden han smiler. "Good." Svarer han stille. Han ser forsigtigt op på ham. "I am too." Tilføjer han så.
Dean smiler og trækker forsigtigt hans hånd til sig da burgeren kommer, han tager den op og tager en bid af den lækre burger. "Mmh."
Han læner sig stille tilbage mod ryglænet, inden hans blik svagt studerer Dean. Han er glad for, at han endelig fik det sagt. "Maybe I'm not a human, Dean. But I am no monster. I am an angel."
Dean stopper med at spise da Castiel siger han ikke er et monster, men en engel. Han nikker kort. "I know. sorry for that." Han ligger burgeren fra sig og tørrer sig hurtigt om munden inden han smider nogle penge og rejser sig op.
"It's alright... I just. I understand. It is weird where all the monsters have gone." Svarer han stille, inden han rejser sig da Dean gør det.
Dean nikker og ser sig omkring. "Maybe i'm the monster. I'm not sure anymore." Han brummer og bevæger sig ud fra burgerbaren. "All i know, is i need you. Really hard."
Moderators: NoahVincent