Han blinker med øjnene af Julian og overvejer hans ordvalg. Julian ville sikkert ikke have noget imod det, han hviler i sig selv og sin seksualitet. Men det gør Leon ikke. Slet ikke på samme niveau, som Julian gør. Han nikker stille som svar til det.
Julian rækker så ud efter ham og tager forsigtigt hans hånd i sin, og giver den et klem. "Alle behøver jo heller ikke af vide hvad vi laver." Ender han så med at sige, og kigger ham i øjnene og sender ham så et svagt smil. Han håber at Leon en dag indser at der ikke er noget i vejen med det. Men han tvivler dog, for hvis han ikke har gjort det nu, efter alt det de har været igennem, hvordan skulle han så indse det nu??
Leon lader blot Julians hånd omfavne sin og han kigger på ham, og lytter til hans ord. De virker så overbevisende og oprigtige, Leon er tilbøjelig til at tro på dem og tage dem til sig. "Nej, de behøver ikke vide noget .. " siger Leon, som er blevet enig med Julian og han kniber øjnene lidt sammen og læner sig ind mod sofaen med siden til Julian.
Julian smiler så svagt til Leon og han nikker så blot, og giver hans hånd et kærligt klem. "Præcis.." Siger han så stille, og trækker sin hånd til sig, og kommer med et dybt suk. Den her aften kørte hen i en helt anden retning som Julian havde troet den ville. Men det kommer dog ikke bag på ham.
Da stilheden overmander dem begge, slænger Leon benene op henover armlænet i den ene ende, og våger på at ligge sit hoved ned mod Julians skød. Han ser op på ham et kort øjeblik, uden behov for at sige noget, men lukker så øjenlågene i. Han ved ikke hvordan Julian vil reagere på det eller tolke det, men han har holdt sig tilbage så meget som han kunne.
Julian læner sig blot lidt mere tilbage, da Leon hviler hans hoved i hans skød. Han kigger ned på ham og trækker svagt på smilebåndet, og fører så sin pegefinger hen over Leons pande, og ned over hans kind, mens han kigger på ham. "Det skal nok gå.." Siger han så ligeså stille, og trækker så sin hånd til sig.
Han smiler da Julian siger det nok skal gå. Somom det var løsningen på det hele. Der er Julian måske lidt naiv, men ikke desto mindre fik det Leon til at smile lidt. Han ligger armene bag sit hovede og bliver liggende med lukkede øjne. "Hvad er klokken?" spørger han af undring. Det føles som om de har været mange timer igennem, med alle de følelser.
Julian læner sig frem, og trækker sin mobil til sig, for at kigge på klokken. "Lidt over tolv." Mumler han, og kigger så ned på ham, og aer ham forsigtigt over håret, mens han kigger ned på ham. "Vil du hjem og sove?" Spørger han så nysgerrigt.
Leon lader spørgsmålet hænge i luften, mens han tænker. Han har ikke overnattet ved Julian meget længe. Og hvis han overnattede der ville det nok også virke mistænktsomt. Men nu er klokken allerede så mange, at det nok ikke ville kunne betale sig at tage hjem. Han åbner svagt øjnene, og trækker sin mobil ud af lommen og løfter den op over sit hovede, så han kan se på den mens han ligger ned. 4 nye beskeder og 3 ubesvarede opkald. Alle sammen fra Rebecca. Han sænker mobilen igen. "Well, jeg er fucked alligevel." konstaterer han så med et irritabelt suk.
Julian kigger blot ned på ham, mens han fortsat aer ham over håret. Han trækker svagt på smilebåndet, da Leon siger han er fucked. Han er nok bombet med opkald og smser fra Rebcca af. "Så du sover her?" Spørger han nysgerrigt, mens han fortsat aer ham over håret.
Han ser op i Julians øjne, da han spørger om han sover der. "Når du siger sover mener du ? ..." prøver han sig ad. Han vil gerne vide, hvad det er Julians intentioner er ved det. Leon vil ikke give ham forhåbninger for noget, hvis det ikke kommer til at ske.
Julian kigger op på ham, med et løftet øjenbryn og et blik der siger 'virkelig?'. Han ryster så på hovedet og kommer med et let grin. "Slap af. Jeg mener sove. Som at have øjnene lukkede, og sove." Siger han og kigger ned på ham, og sender ham et svagt smil. "Medmindre du regner med noget andet."
Leon ånder lettet ud da Julian siger at han ikke havde forventet noget, men varmen blusser op i hans kinder og afslører hans tanker, uden han behøver at sige noget. Han ville lyve hvis han sagde han ikke tænkte på DET, når han tænkte på Julians seng. "Nejnej. Jeg skulle bare vide hvor jeg havde dig ..." mumler Leon dæmpet og håber ikke, at Julian ligger for meget mærke til hans opførsel efter han sagde det.
Julian kigger ned på ham og han griner så bare svagt og nikker. "Okay. Sikkert." Siger han med et drillende smil, og kærtegner ham forsigtigt på kinden, inden han så trækker hånden til sig, og lader armen ligge langs sofaens ryglæn.
"Skal vi gå i seng så?" Spørger han, og presser læberne lidt i mod hinanden. Hans øjenlåg er efterhånden begyndt at føles tunge. Om det er alkohollen eller om det er fordi han er træt, kan han ikke rigtig finde ud af.
"Skal vi gå i seng så?" Spørger han, og presser læberne lidt i mod hinanden. Hans øjenlåg er efterhånden begyndt at føles tunge. Om det er alkohollen eller om det er fordi han er træt, kan han ikke rigtig finde ud af.
At Julian griner må helt sikkert betyde at han godt kunne forestille sig, hvad Leon tænkte på. Han er afsløret. Han sukker og smiler svagt, stadig en smule flov ved det. "Er du da træt?" spørger Leon og ser op mod Julian, og strækker sit hovede lidt bagud.
Julian trækker svagt på smilebåndet, og han ender dog med at nikke forsigtigt. "Ja, det er jeg faktisk." Mumler han og gnider sig så i øjnene. Alkohollen, og diskussionen med Leon har gjort ham træt. Leon har sikkert også en masse at tænke over, nu hvor Julian endelig sagde det med hans far. Det må også være svært at få af vide, nu hvor han regnede med det ene gik så godt.
Han rejser sig langsomt men ufrivilligt ved Julians ord og ser så på ham. "Jamen, så går vi i seng." siger han hurtigt og rejser sig, han ryster svagt på hovedet og tilføjer, "vi går ind og sover, ja." en smule kejtet og går så mod hans værelse, uden at se tilbage på Julians ansigtsudtryk. Det er ikke til at sige hvad han bider mærke i og hvad han ikke gør, men Leon ville i hvert fald ikke være der til at overvære, hvis Julian fik en underlig reaktion på det.
Moderators: NoahVincent