Dk Roleplay

Jeg smutter i bad, er tilbage om 10-15 min.

Så!

Han griner let, og tænker tilbage på sin egen seng, i sit hus. Men det er også noget andet. Til trods for prisen er Julians seng god at ligge i. Leon og hans familie har jo lidt flere penge til at investere i ligegyldige ting som ualmindelige store og bløde senge. "Jeg synes nu man ligger godt" kommenterer han og forsvare Julians seng. Han går en smule grådigt til sit brød, for han er virkeligt sulten. Han tygger og er snart færdig med at spise i det, efter et par minutter. "Jeg burde nok ringe og undskylde, eller sådan noget." siger Leon så, og samler tråden op fra samtalen om Rebecca.

Julian nikker så bare med et smil på læben. "Nårh, jamen det jo dejligt nok." Siger han og spiser brødet færdig, og trækker så glasset med juice til sig i stedet. Han tygger af munden, inden han tager den første mundfuld, hvorefter han så retter blikket på Leon.
"Ja.. Det må du nok." Mumler han stille, og drikker så det sidste af juicen og stiller det fra sig, hvorefter han trækker sig helt tilbage i sengen, og læner sig op ad væggen.

2 min

okok

Han nikker fast besluttet på at gøre det rigtige, og rejser sig så fra sengekanten, med et sidste blik på Julian. Han træder udenfor døren fra hans værelse, så Julian slipper for at hører ham snakke med Rebecca. Han har ikke fået tøj på endnu, men det er ikke noget, som Julian ikke har set før. Mobilen sætter han op for øret efter at have fundet Rebeccas kontakt inde under alle hans kontaker og venter på hun tager den. Heldigvis går der ikke længe.
"Leon! Jeg har været sygt bekymret, hvor har du været --" lyder det fra den anden ende af røret.
"Jeg mødtes bare med en gammel ven. Vi var ude at få en øl. Du skal ikke bekymre dig, skat" spiller Leon med en charmerende tone.
"Okay, men jeg var altså virkeligt ..." fortsætter hun, men Leon cutter hende af der.
"Jeg har nogle ting at tage mig til. Vi ses senere, ikke?" afslutter han telefon opkaldet, med Rebecca der kun når at sige noget i retning af "leon!" og "vi ses."

Julian kigger efter Leon, og smiler blot svagt til ham. Det måske meget godt at han går udenfor, selvom Julian egentlig gerne vil høre hvad der blev sagt. På den anden side, så tror han det en god idé han bare holder sig fra deres forhold så langt væk som muligt, selvom han ønsker det ikke fandt sted.
Han rejser sig op og stiller tallerken og glas på bakken, og tager den så med ud i køkkenet igen, for at sætte de forskelige ting i opvaskemaskinen.

Efter opkaldet trisser han ind på værelset og samler sit tøj op, og påklæder sig forholdsvis hurtigt og ubesværet. Han svæver hurtigt i retning ud mod Julian, som blev han draget til ham som om han var en magnet. Han stopper ved siden af opvaskemaskinen, og ser på Julian, som arbejder. "Du er en rigtigt husmor, ved du godt det?" siger Leon og ryster på hovedet med et smil om læberne. Julian rydder altid op og gør ved.

Julian lukker opvaskemaskinen i, og sætter så bakken på plads, og retter blikket på Leon med et svagt smil på læben. "Næh. Jeg er bare blevet opdraget ordentligt." Siger han så med et svagt smil, og ligger så armene over kors, og læner sig ind i mod disken.
"Hvad så nu? Hvor længe regner du med at blive?"

Leon fnyser bare af Julians svar. Hjemme hos Leon har der ikke rigtigt været behov for den slags. Det har de da altid haft folk til. Han har ikke haft grund til at lærer den slags i hvert fald, selvom han da godt kunne, helt sikkert. Han undervuderer aldrig sig selv, og han er også sikker på, at han kunne være mindst så god som Julian, trods Julian har haft et helt liv at gøre sure pligter på. "Hah, det synes du da i hvert fald," kommenterer Leon flabet med et kærligt smil om læberne og læner sig mod disken bag ham, mens han ser over på Julian. Han gør en konfus grimasse. "Det ved jeg ikke. Det kommer an på, hvor længe du kan underholde mig." svare han så kækt tilbage.

Julian kigger på ham og han nikker så bare selvsikkert. "Mhm. Jeg har jo ordnet tingene selv, i modsætning til visse andre." Siger han så med et smil, og ender med at sætte sig oppe på køkkendisken, og sidder så og svinger lidt med benene mens han kigger på Leon.
"Underholde dig?" Siger han så, og puster let ud i mellem sine læber, og placerer hænderne bag sig ned i mod bordpladen. "Ja, det jo store krav du giver mig nu." Siger han så med et smil på læberne. "Jeg kan sikkert finde masser idéer til at dræbe tiden med, men tror ikke du er enig."

Han langer ud efter Julian og giver ham et puf i siden, da han hentyder at Leon overhovedet ikke har lavet noget. Det har han heller ikke rigtig som sådan, men derfor skulle den kommentar stadig ikke gå forbi uden at Julian måtte tage en sur konsekvens af det.
Han hæver øjenbrynene da Julian siger, at Leon nok ikke ville tage del i hans underholdning. "Det ved du da ikke, før du har spurgt mig, om jeg vil være med til det," beklager Leon sig med en klagende stemme og ser beskyldende på Julian, med et let smil om læberne.

Julian griner let, og retter sig så op. "Hey!" Siger han så og tager sig lidt til siden, og sender ham så et svagt smil. Han ryster på hovedet af ham, og hopper så ned fra køkkendisken.
"Du er så dum mand.." Kommer det så fra ham, og han ryster så på hovedet af ham, og ser blot på ham, fordi han ikke helt kan lade være. Måske er det bedst de bare er venner? De har det i hvert fald sjovt lige nu, men.. Det overbeviser ikke Julian helt. Han er overbevist om at de er bedre som kærester.

Han fnyser og stikker næsen i vejret, da Julian kalder ham dum. Dog er det i sjov. Han smiler så tilbage til Julian. "Den slags vil jeg ikke finde mig i, bøj dig i støvet og undskyld med det samme" kommanderer Leon i en jokende stemme. Han er i et opstemt, godt humør. Julian og ham har ikke haft en eneste dårlig periode for tiden. Der var det korte øjeblik igår hvor de var meget følelsesladte, men ellers ikke. Måske fordi de bevidst undgår emnet som er deres forhold og følelser for hinanden. Der er nok ingen af dem, som helt ved hvordan de skal tackle det.

Julian slår bare en latter op over Leons pludselig skift af attitude og han ryster på hovedet af ham. "Årh, you wish." Siger han med et smil på læben, og presser læberne i mod hinanden, og kigger på Leon med et halvt drillende smil.
Han vender sig om i mod vasken og tænder så for vandet og tager sit glas og fylder det halvt op, hvorefter han vender sig om i mod Leon, efter at have slukket vandet. "Eller måske er det dig, der skal bakke lidt tilbage inden du får vand på dig, mhm?" Siger han så truende tilbage, selvfølgelig ment i sjov.

Han griner bare videre, da Julian svare nægtende tilbage på hans kommando. Det fordufter dog fra hans ansigt, da Julian har fået fyldt vand i glasset og truer ham. Han kniber øjnene sammen og ved ikke helt, om han mener det. "Vand? Helt ærligt Julian, hvis du skal gå imod mig, så gør det da som en mand, og ikke med et slattent glas vand," kommentere han bare tilbage og ryster på hovedet med et drilsk blik.

Spiser lige.

Okok.

Julian fnyser bare af Leons ord, og ryster på hovedet af ham. "Det kun tåber der siger sådan noget der Leon." Siger han med et smil og træder tættere på ham, og skiller læberne let fra hinanden. Han kan ikke rigtig dy sig, han kan ikke lade være. Så han ender med at smide vandet ud på Leon, hvor han så stiller glasset fra sig, og griner højt inden han ligger armene over kors.
"Mhmm, hvem griner nu?"