Dk Roleplay

Bare college at some point

Okok.
Hvor skal de mødes??? Vi kan sige.. De ikke har set hinanden i hvad.. Et par måneder?

Yeah sure. Øh, bare et eller andet sted på campus vel
Ellers kunne Leon være flyttet i andet semester over på det college, som Julian har gået på i et år jo )) dramallama

Uhhh ja. Så de har ikke set hinanden i et år??

Yes

Men skal jeg bare starte i sådan et bibliotek or?:C
Måske sidder han inde i et lokale alene og er ved at læse til et eller andet

Du bestemmer )

Alrighty

Julian havde en ret hård sommer efter brudet med Leon. For han var jo vant til at bruge alt sin tid med Leon, og desuden så sluttede det også bare på en forfærdelig måde. Julian har stadig dårlig samvittighed over det han gjorde i mod Leons far. Ikke fordi det var synd for hans far, mere bare det var synd for Leon. Julian glemmer nok aldrig blikket i Leons ansigt da han så dem.
Men heldigvis er Julian kommet på college, hvilket han er ret glad for. Han har en stor vennekreds som han hygger sig meget med, og han tænker faktisk slet ikke på Leon mere. Han nyder det, selvom han førhen ikke kunne forestille sig en hverdag uden Leon. Men det blev han jo nødt til. Og her sidder han så, alene i et lokale med bøger spredt ud over bordet, samt et hæfte foran sig. Han er ved at læse til en stor opgave, som han er ret nervøs for. Han skal fremlægge den foran klassen, så derfor vil han gerne gøre et ekstra godt stykke arbejde. Desuden vil han heller ikke stå der og ligne en idiot, mens alle kan kigge på.

Med taskestroppen svunget over skulderen, vandre han ned af gangen på det nye college. Han var kun lige blevet forflyttet til det andet semester, fordi hans far og hans økonomi havde fået skolen til at endeligt give ham en plads. Hans første semester var noget af et flop. Han måtte bare prøve at bide det i sig, glemme det og komme videre. Det her var et nyt sted, en ny chance. Der var sket meget på ét år. Det meste af det, bare noget som de fleste egentlig ville glemme. Leon følte ikke skylden, men han havde fået prædiket så meget om hvor forkert det var, at han havde måtte indse han nok skulle agerer på en lidt anden måde i år. Hans øjne falder på biblioteksskiltet som hænger en smule på skrå, og afslører campus gemmested for bøger. Han vælger at gå ind af døren, og hen mod skrænken. Han vil gerne have noget hjælp af bibliotekaren til at få de nødvendige bøger udleveret til de fag han skal have.

Julian placerer albuen ned i mod bordet og hviler sit hoved i mod håndfladen mens han skriver nogle få notater i sit hæfte. Han er efterhånden ved at blive træt af at skrive og læse, men han mangler ikke så meget. Så kan han også holde fri, og forhåbentlig lave et eller andet med nogle af sine venner. Eller så skal han bare slappe af på sit værelse, han ved det ikke helt endnu. Han ender med at ligge blyanten fra sig, og han læner hovedet tilbage og kommer med et dybt suk, som er meget tydeligt, eftersom han er alene i lokalet. Der er helt stille, og Julian har glemt sine høre telefoner på værelset. Det viser bare hvor doven han er, han orker ikke hente dem.

Wait, er de ikke i samme rum

Jeg skrev i første indlæg at han sad alene i et lokale? I:

Troede det var biblioteket doe

Nooo

Hvad er det så for et lokale then

Tænker det bare er et normalt lokale der kan bruges hvis man skal læse???

okee

Efter han har fået bøgerne udleveret af den noget runde bibliotekar med poser hængende hende langt ned under øjnene, begiver Leon sig ud af biblioteket. Det slår ham, at han måske burde sætte sig ned og læse op på nogen af de ting, han har lånt bøger om til fagene imorgen. Han havde trods alt fundet sig til rette på værelset og stillet sine ting an, så han havde ikke rigtig andet for. At socialiserer var ikke hans største ønske idag, eftersom han stadig manglede at få styr på nogle af de faglige ting, og det var nødvendigt at karaktererne forbedrede sig fra hans side. Da han ser åbningen til et tomt lokale træder han mod dørkarmen og kigger omkring, bare for at være sikker på at det er et læse lokale. Hans blik vandre gennem rummet mens han læner sig mod karmen, til de fanger en velkendt skikkelse. Godt nok er hans hoved foroverbøjet, men Leon ville altid kunne genkende den skikkelse i hvilken som helst menneskemængde. Mange tanker skyder gennem hans hoved. Burde han bare gå? Han ved ikke om han er klar til en genforening med sin eks første dag på college.

Julian fører en hånd ned over sit ansigt, og ender så med at læne sig ind over sit hæfte igen, og trækker blyanten til sig. Dog kan han se ud af øjenkrogen at der står en i dørkarmen, hvilket får ham til at rette blikket op. Han nærmest stivner da han ser det er Leon der står der, og der går et godt stykke tid før han får rettet blikket ned i hæftet igen. Hvad laver han her? Han ved slet ikke hvad han skal sige, og han kan mærke hans hjerte bliver koldt, samtidig med det banker hurtigt. Han ligner sikkert en idiot lige nu, og han prøver sådan set bare at finde et eller andet at gemme sig bag. Men det er umuligt når han er den eneste i lokalet.
"Hej." Siger han efter han har rømmet sig, og han retter sig så lidt op og kigger hen på ham. "..Er du gået forkert?" Siger han så med et svagt smil. Han mindes at Leon gik på et andet college, så han forstår ikke hvad han laver her.