Overrasket over Julian overhovedet kan huske den slags hæver han bare øjenbrynet, men tier så. Han fnyser og ser væk, ryster svagt på hovedet. "Vi var også kærester dengang, det var ikke bare en eller anden tilfældig du fik det af." siger han så bare og lyder udmattet af samtalen med sin eks. Han træder hen mod døren og har egentligt bare tænkt sig snart at gå.
Julian trækker let på skulderende, og kigger hen på Leon. "Ham her var heller ikke tilfældig. Jeg var da forelsket i ham." Siger han med et svagt smil, mest fordi han ved at det er ham, som nok har fundet diskussionen lige nu. Det fryder han sig ret meget over. Så må Leon gå, hvis han er blevet for sart til at høre på sådan noget, eller hvad der nu er i i vejen med ham. Julian ender med at ligge sig ned i sengen, hvorefter han tager armene om bag nakken, og kigger op i loftet, nu hvor han regner med Leon alligevel går.
Moderators: NoahVincent