Dk Roleplay

Julian ryster så på hovedet da det ikke skulle menes sådan. "Nej... Nej Forhelvede." mumler han så og skubber sig væk fra skrivebordet. "Jeg går bare og tumler med en masse, du skal ikke tænke over det, okay? Jeg mener det." mumler han stille og rejser sig op fra bordet. Han siger ingenting, det før ham virkelig ikke.

Er ude at gå så svarer langsomt he

"Hvordan kan jeg lade være at tænke over det, når du har opført dig så fucking intenst flere dage i streg?" spørger han og hæver stemmen en smule. Han holder en hånd for panden og går hen og ligger sig på sin seng igen.

oki

Julian skubber stolen ind under skrivebordet, og kigger lidt rundt i sit værelse, da han ikke helt ved hvad han skal sige for at få Leon til at tænke på noget andet. "Det..." Han mumler stille, og ender med at sætte sig på sin seng, og fører en hånd igennem sit håret, mens han stadig er helt tom for ord. Han vil bare gerne skyde en eller anden hvid løgn i hovedet på Leon, for at han skal glemme det. "Det bare noget med en pige, intet andet." Siger han så, helt stille, da han ikke bryder sig om at lyve for Leon, og det var nok en lidt dum løgn, for Leon vil helt sikkert gerne vide hvem Julian har haft fat i.

Han synes han venter i lang tid i røret, for at finde ud af hvad der er galt, men da Julian endelig responderer er svaret også tilfredsstillende nok og Leon smiler svagt ved sig selv. "En pige? Hende har du sgu da ikke fortalt noget om." starter han, og lyder en smule mere begejstret end før. Han ligger hånden om til sin nakke og holder telefonen mod øret med den anden. "Hvad er der sket man?" spørger han og føler sig en smule disorienteret i forhold til det hele. Han vidste slet ikke Julian så en pige.

Julian tager sig lidt til hovedet, for han kan høre med det samme at Leon bliver ret så begejstret hvilket ikke var meningen. Det er endda længe siden Julian overhovedet har tænkt tanken om at være sammen med en pige, sådan seksuelt.
"Nå intet... Vi mødtes til den fest der, og så snakkede vi... Og ja så har vi været på café sammen." Mumler han og klør sig lidt i håret. "Men hun har noget med en dreng hun lige skal afslutte, før hun kan være sammen med mig."

Han tygger lidt på informationerne han får leveret. "Hold da kæft, hun har jo slået dig helt ud. Hvem er hun?" spørger han direkte og oprigtigt interesseret, det er lang tid siden han har snakket med Julian om piger. I hvert fald hvor snakken sådan virkelig har kunne kører, for hvis sandheden skal ud er Leon nok meget mere sammen med piger end Julian er. Nok fordi Julian hellere vil have et romantisk udbytte af det mens Leon oftest bare kigger efter sex eller kontakter. Ikke nogen han gider holde på.

Julian ender med at ligge sig ned i sengen, og trækker så dynen over sig. "Hun hedder eh... Sandra." Mumler han stille, og krydser sine ankler under dynen. Han fortryder allerede han har sagt det, men nu skal han ikke gå og døje med at Leon hele tiden skaber sig over han er i dårligt humør. "Og ja.. Hun er sød og sådan" siger han så for ikke at lyde helt dum og tavs, men det gjorde ham bare endnu dummere er han forsikret om. "Men du skal ikke tænke på det, jeg har det fint. Det går nok, det ikke sikkert der sker noget med os alligevel."

Han lytter til hvor stille og mut Julians stemme fremstår i opkaldet, og han har en eller anden underlig fornemmelse af det ikke kan være hende pigen, som er skyld i det. "Er du okay Julian? Seriøst?" spørger han og tager for en gangs skyld situationen fuldkommen alvorligt. "Men det er sgu heller ikke til at vide, med kvinder." tilføjer han så "det ene øjeblik er de der, det andet øjeblik forsvinder de. Du skal ikke tage det så tungt, vi finder dig bare en ny." forsikre han ham og kigger hen for enden af hans seng.

Julian nikker så lettere forsigtigt med blikket oppe i loftet. Hvis Leon bare vidste at det var Leon han tænkte på, og ikke hende pige Sandra som han alligevel ikke aner hvem er. "Ja ja jeg er okay.. Nu ved du det bare.. Så ja, bare lad være med at tænke på det, jeg skal bare lige have styr på det og sådan." Mumler han stille, og hader sig selv for at fyre sådan en løgn af, men han kan bare heller ikke fortælle sandheden. "Tror du det bliver godt med hende Hazel der så? Har du hendes nummer?" Spørger han for at skifte emne.

Han ånder tungt ud, og ved ikke helt om han skal tage Julian for hans ord. "Okay så, overlader det til dig, men bare slap lidt af ikke?" siger han så. Da han drejer emnet smiler Leon bredt for sig selv, ved tanken om hende. "Jo jo, hun er klar. Jeg tager hende nok med mig i sommerhuset i weekenden, så jeg kan få lidt kvalitetstid med hende." griner han let og ved allerede nu det ikke er uskyldige tanker han har omkring hende. "Ja, hun skrev tidligere og sagde tak fordi jeg havde taget så godt imod hende." siger han og kommer med en let latter som ikke helt når ud gennem hans læber.

Julian tager en arm om bag nakken og slapper nu lidt mere af eftersom emnet ikke er omkring ham mere, men derimod Leon. Selvom han egnetlig ikke gider og høre om ham og Hazel, så vælger han alligevel at føre videre på emnet.
"Nå... Så har du jo hende i hus." Mumler han så stille, og kigger op i mod vinduet. Der er forholdsvis ved at blive mørkt. "Så kan jeg gætte vi ikke skal være sammen i weekenden."

"Nej, du må klare dig uden mig, en hel weekend." siger han sarkastisk og griner let. Han er også ved at blive træt så han gaber en enkelt gang svagt. "Men hun sagde faktisk, at du så sød ud." tilføjer han så, bare for at fortælle noget. Leon er bare glad for, at hun endnu ikke har fundet ud af at de er skolens kærestepar. I hvert fald ikke endnu.

Julian hæver sine øjenbryn lidt da han hører hvad Leon siger. "Nå?" Siger han lidt overrasket. "Nå, sagde hun det? Hvad sagde du så?" Spørger han så for det må da irriterer Leon lidt, at hun synes han ser sød ud, når det er Leon der er ude efter hende. Faktisk kan Julian ikke lade være md at smile lidt, som om han har vundet et eller andet. Men Leon har jo Hazel i sin hule hånd alligevel, og Julian er alligevel slet ikke interesseret. Sjovt nok, for hun er en pæn pige.

"Hvad enhver anden ville have gjort, at du er homoseksuel." siger han så bare direkte med en let latter. "Jeg kunne jo ikke bare sådan overgive hende til dig, forstår du. Så fik jeg hende nok ikke tilbage." siger han og smiler let. Deres samtale er ikke længere så anstrengt og trist som før, og det virker til at de falder tilbage til deres gamle ramme, hvor venskabet fungerer, hvilket kun behager Leon, for hvis der er nogen han ikke slipper, så er det Julian, selvom han virkelig kan gå ham på nerverne.

Julian lukker øjnene i da han hører Leon bare sagde at han var homoseksuel. "Åh forhelvede Leon" siger han lidt irriteret og ender med at smide dynen fra sig og rejser sig op. "Seksualitet er ikke bare noget man lyver om, af du ved det." Siger han og går ud fra sit værelse, og går ud på toilettet, hvor han finder sin tandbørste frem. "Du er også så hellig hva?" Siger han lidt små irriteret, og tager noget tandpasta ud på sin tandbørste, lidt vanskeligt eftersom han har mobilen i den anden hånd.

Han kan godt mærke med det samme, at han måske allerede har trykket på de forkerte knapper igen, men han synes ikke det er hans skyld overhovedet, Julian gik jo også selv med til det, og Leon er da ret sikker på at Julian ville have gjort det samme, hvis det var ham som stod i hans situation. "Hvorfor ikke?" spørger han og kan ikke se det store problem i det. Dog er han tæt på at hidse sig op, da Julian kommer med den sidste kommentar. "Hvad mener du med det?" spørger han dog og prøver at bevare roen.

Julian ryster bare let på hovedet og begynder at børste sine tænder, som Leon helt sikkert godt kan høre.
"Bare det du aldrig laver fejl." Siger han med tandbørsten i munden mens han kigger sig i spejlet. "Du tænker dig ikke rigtig om før du siger noget." Tilføjer han kort efter, og fortsætter sin børsten af tænderne. Han kan godt mærke at ham og Leon ikke er rigtig på talefod som de har været engang. Men Julian skal nok bare lige igennem den her fase først. Så bliver alt ved det normale igen.

Da han hører hvad han siger, bliver han vred og klemmer telefonen tættere i hånden. Han ville komme med et godt comeback, men da det ikke kommer til ham med det samme bliver han bare stille, men kan stadig ikke få sig selv til at ligge på. Han forstår dog ikke hvorfor Julian siger de ting, han plejer ikke at have et problem med Leon på den måde, så hvorfor han har fået det nu, ved han ikke. Han sukker stille.