Dk Roleplay

Han nyder at kysse hende, og han priser sig lykkelig for, at han var den første fyr til at snakke til hende den dag hun startede, for det gavner sig virkeligt nu. Han trækker sig lige så stille da han ser Julian gå og ser så Hazel ind i øjnene. "Jeg skal lige ud og ryge med ham, jeg er tilbage om et par minutter." meddeler han med et let smil og rejser sig og går gennem baren og ud efter Julian, som står udenfor døren ind til baren. Han ser på ham og bemærker han ikke engang har nogle cigaretter fremme. "Skulle vi ikke ryge?" spørger han mistænksomt og kniber øjnene lidt sammen med et lettere undertrygt smil.

Han har godt nok en cigaret fremme, men ligemeget haha

Julian kigger på Leon og løfter så det ene øjenbryn, lidt overrasket over at Leon er så hurtigt ude. "Har du ikke travlt med Hazel?" Vælger han at sige, i stedet for at svare på hans spørgsmål, så vigtigt var det vel heller ikke.
Han læner sig op ad væggen, og tager en mundfuld af sit glas, og retter blikket frem for sig. Han burde stoppe med at drikke nu, han gider ikke blive alt for fuld. Han skal også være klar til skole i morgen jo.

Han trækker på skuldrene. "Så travlt har jeg heller ikke. Desuden tror jeg, at jeg er ved at udvikle følelser for hende, sådan rigtigt." indrømmer han og tager en cigaret fra Julians pakke. Han står tæt overfor Julian, som står lænet op af væggen. Det eneste som gør, at Leon kan se Julian er skæret fra en lygtepæl ovenfor. Han kigger på Julian. "Gider du lige tænde?" spørger han så og holder cigaretten frem, da han ikke selv er i besiddelse af en lighter i aften. Der er ret køligt udenfor, men han bider det i sig.

Julian kigger på Leon, og da han hører at han nok har følelser for hende den nye pige, står han bare og stirrer lidt på ham. Det irriterer ham grænseløst, at han skal stå og høre på Leon snakke om hvor fantastisk og hvor glad hende Hazel er. Han gider ikke høre på det, det dræber ham hver gang. Men han tager lighteren op fra sin lomme, og tænder Leons cigaret, og får lighteren tilbage ned i lommen.
"Nå. Jamen så håber jeg i bliver lykkelige." Siger han lidt irriteret, og tager en tår mere af sin øl, og retter blikket væk fra ham.

Med det samme han har nævnt det med Hazel begynder Julian at opfører sig underligt, som hvad for tiden virker sædvanligt. "Hvis du ikke vil hører svaret, behøver du heller ikke spørge" siger han og ryster svagt på hovedet. Han ser ind i Julians øjne og kan virkeligt ikke finde ud af hvad han tænker. Han har bare på fornemmelsen, at han virkeligt ikke bryder sig om Hazel. Måske fordi han er jaloux, fordi det var Leon der scorede hende, og ikke Julian som gjorde. Han hæver øjenbrynet udfordrende. "Hvad er det, du har imod hende? Du opfører dig som en nar hver gang hun er omkring." siger han anklagende og ser Julian stift ind i øjnene. Han tager et sug af cigaretten og puster røgen ud igen, mod Julian.

Julian ryster på hovedet og retter blikket væk fra ham. Han vil ønske han kunne sige det som det var. At han er jaloux. At han er så skide jaloux. Og det er ikke på Leon, nej det er på Hazel. Af en eller anden grund føler han at det skal være ham i stedet for hende. Han kender jo ham meget bedre end Hazel, Hvorfor kan de så ikke bare være sammen? Han retter blikket tilbage på Leon, og da han puster røgen ud i hovedet af ham, vifter han med hånden og ender med at skubbe Leon væk fra sig. "jeg har sagt du ikke vil forstå det!! Jeg gider ikke sige det!"

Er på mobil så ja... He

Han sitrer af irritation og anstrengelse for ikke at farer op, over Julians opførsel. Han forstår virkeligt ikke, hvad hans fucking problem er, og det er begyndt at gå Julian godt og grundigt på nerverne, at han ikke kan være lidt glad for at han endelig har fået en, og at tingene også går bedre socialt for Leon, men også Julian. Han har det godt lige nu, så han forstår ikke hvorfor Julian skal være så vanskelig og ødelægge det for ham. "Du er min bedsteven, du skal sgu da kunne accepterer min pige." vrisser han af ham og hæver stemmen. "Så nu fortæller du mig, hvad dit problem er." siger han og skubber ham hårdt tilbage, trods han allerede er helt inde mod muren.

Julian kan sagtens se på Leon at han bliver irriteret, for han kender ham. Ved hvordan han kigger på en, når han lige er ved at gå amok, men alligevel holder sig tilbage. "Det ikke noget med din pige at gøre, det noget med mig at gøre!" Råber han så højt tilbage, og da Leon skubber ham tilbage i mod væggen, mister han tabet om sin øl som ender med at falde ned på fortovet, og går i stykke. Han retter blikket fra glaskårene og tilbage på Leon, og ender med at træde i mod ham og skubbe ham. "Nej jeg vil ikke. For du kommer bare til at hade mig, og det vil jeg ikke have."

Da Julian skubber ham tilbage, bobler vreden først over og han rækker ud efter Julian og presser den ene hånd om hans strube kort, før han skynder sig at træde et skridt tilbage og trække hånden til sig. Det var en reaktion, og Julian formåede at gøre ham vred, det kan han ikke gøre noget ved, synes han. Han skærer tænder af ham for ikke at råbe op. "Hvorfor fanden skulle jeg hade dig?" halvråber han tilbage og gør en frustreret stor bevægelse med den ene arm ud til siden og ser spørgende på ham, på samme tid med han stadig er meget vred og kunne finde på at opfører sig opfarende til hver en stund lige nu.

En forstyrrende lyd kommer fra Julians læber da han mærker Leons arm i mod sin hals, og han tager sig hurtigt til halsen efter Leon fjerner sin hånd, og han ryster bare på hovedet af ham. "Du er syg i hovedet." Mumler han. Han er glad for han har sko på lige nu, for han står lige oven i nogle af glasskårene fra hans øl.
Han trækker sin hånd væk fra sig, og retter lidt på sin jakke. Han kigger væk fra Leon, og ved ikke helt hvad han skal sige.
"Det ved jeg ikke." Mumler han og lægger armene over kors. Egentlig burde han jo regne med at Leon vil accepterer ham, ligemeget hvad. Men Julian er sikker på at det vil ændre end del på deres venskab, hvis Julian fortæller at han muligvis er til drenge. Og muligvis forelsket i Leon.

Synes du Julian skal sige det nu?

Godt spørgsmål, haha, idk man. Hvis du synes, så gør det.

Synes ikke han skal sige til Leon at han måske er forelsket i ham. Men nok bare han tvivler på sin seksualitet, he.

Han ryster benægtende på hovedet af den konstatering som Julian kommer med og ligger sine arme i en forsvarende position over kors. Han fnyser "Du var selv uden om det" siger han bare koldt. Luften er i sig selv ret kold udenfor, men efter at være blevet hidset sådan op, ænser Leon knapt den kolde brise som ind i mellem rammer dem blidt. Han ser over på Julian, som stadig er stædigere end Leon har ord på. "Hvad er det så for noget pis at sige, Julian?" spørger han. "Jeg forstår dig fandeme ikke for tiden." tilføjer han og ser med et bittert blik ind i hans øjne.

Julian kigger på Leon og han ender med at trække tøvende på skulderende. "Jeg ved det ikke, undskyld." Siger han så stille, og retter blikket ned ad gaden. Han synes lige pludselig der er blevet så stille, på trods af at de lige har råbt af hinanden. Det som om det begynder at prikke ham koldt i mod hans skuldeblade og op på hans skuldre. Det som om han bærer på den her store byrde, som han bare gerne vil af med, hvilket han ved han kun kommer hvis han fortæller Leon.
"Jeg er bare.. På det seneste, begyndt at tvivle på min seksualitet, og det gør mig syg i hovedet." Siger han og skæver kort til Leon, da han faktisk har lidt svært ved at se ham i øjnene.

Stilheden som kort opstår føles overvældende og utroligt omfattende, som om, at de begge to var enige om, at det ikke kunne være rigtigt, at de skulle stå og hugge hinandens hoveder af på den måde. Egentligt har Julian ikke hans opmærksomhed, for han synes pludseligt at stemningen blev trykket og anspændt, så han kiggede automatisk væk, for ikke at skulle få en følelse af det yderligere ved at se Julian i øjnene. Han vender dog blikket tilbage i et ryk, da han hører hvad der kommer ud af Julians mund. Han glor med store øjne på ham et øjeblik men bøjer sig så let forover kort først og griner let. "Du tager pis på mig, ikke?" spørger han vantro og prøver at tørre smilet af hans ansigt. Julian ser dog ualmindeligt alvorlig ud.

Julian kigger på Leon med et lidt mere irriteret blik, for han gider ikke stå og glo på Leon smile som om det er en eller anden joke, når det faktisk er årsagen til at de har været sådan efter hinanden i alt den her tid. "Nej, jeg står ikke ligefrem og griner vel?" Siger han og kigger ned i jorden og ryster på hovedet.
"Jeg vidste jeg ikke skulle sige det." Siger han og retter blikket tilbage på ham og trækker på skulderende. Egentlig havde han ikke regnet med en anden reaktion fra Leon, udover at han vil grine. Men det gør ham stadig sur.

Han har svært ved at tage Julians ord for alvor, især fordi han forleden næsten lige havde nævnt noget om en flirt med en pige, så han køber ikke, hvad han siger. Han prøver bare at kører en eller anden syg joke på Leon, er han ret sikker på. "Ej come on Julian, så fucking dum er jeg ikke." siger han og ryster på hovedet, hans smil vokser sig bare bredere. Så nemt får han ham ikke narret. "Du har sgu da en ting med hende dér Sarah eller hvem det var, så hvorfor fanden prøver du overhovedet at bilde mig det ind?" spørger hen og hævet det ene øjenbryn, fugter kort sine læber.

Julian sukker bare lettere irriteret for det var svært nok at fortælle Leon det, men at han så skal overbevise ham om det, det havde han ikke regnet med. "Det er ikke løgn forhelvede. Jeg har ikke noget med en eller anden tøs, jeg sagde det bare for at få dig til at holde din kæft." Siger han og ryster på hovedet, over sig selv men også over Leon.
Hazel kommer ud med et lidt undrende blik, men går dog blot hen og stiller sig ved siden af Leon. "Står i bare her og snakker? Jeg har siddet derinde i så lang tid alene." Siger hun og griner så let, og kan ikke rigtig mærke at stemningen er lidt anspændt i mellem de to venner.

Smilet fjerner sig hurtigt fra hans person igen og han ser bare med et vantro blik på Julian. Af alle mennesker havde han sgu ikke troet, at det skulle komme fra ham. Han er godt klar over han hev ham med ind i det falske forhold, men han havde ikke lige regnet med, at Julian ville komme i tvivl på grund af det. Eller måske har han vidst det længe? Pludseligt føler Leon han slet intet ved om Julian og ikke kan kende ham. Han glor bare som forstenet på ham, til han hører Hazels stemme. Han drejer sig halvt om mod hende. Han kigger sig kort over skulderen hen på Julian før han så ser på hende igen. "Mmh, vi kommer snart ind igen babe, bare lige fem minutter, okay?" forsikrer han hende med beslutsomme øjne. Det er ham, som vil bestemme i et forhold, og det passer ham ikke så godt at hun kommer ud lige nu, for han vil sgu lige finde ud af, hvad fanden det i grunden var Julian lige fortalte uden afbrydelse. Han kysser hende let på munden og går så over mod Julian igen, og håber at Hazel fattede hentydningen.