Julian bider tænderne sammen, og skæver kort til Hazel men retter så blikket væk fra hende igen, og kigger i stedet ned i fortovet. Egentlig passede det Julian fint at Hazel kom ud nu, for han har selv ikke lyst til at snakke mere om det, men han kan godt mærke at Leon gerne vil have det her afsluttet.
Hazel ser lidt overrasket på Leon, for hun bryder sig tydeligvis ikke om at han bare beder hende om at gå ind igen. Men hun kysser ham forsigtigt tilbage, og nikker så. "Okay. Fint." Siger hun med et svagt smil. Hun kan dog også godt se på Julian at alt ikke er som det skal være, så hun ender med at vende sig om og går indefor igen.
Hazel ser lidt overrasket på Leon, for hun bryder sig tydeligvis ikke om at han bare beder hende om at gå ind igen. Men hun kysser ham forsigtigt tilbage, og nikker så. "Okay. Fint." Siger hun med et svagt smil. Hun kan dog også godt se på Julian at alt ikke er som det skal være, så hun ender med at vende sig om og går indefor igen.
Han skæver over skulderen mod Hazel, til hun er ude af sigte og han retter så blikket varsomt tilbage på Julian med det samme. Han skal til at sige noget, men kommer bare med et dybt suk i stedet for. "Hvor lang tid har du været ... du ved? Homo." spørger han direkte og ser kort ned af ham, som om han ikke rigtig kunne tro at det var Julian. Men det føles også surrealistisk at skulle ind på det her emne med Julian af alle mennesker, og det giver ham en underlig fornemmelse i maven. Han forstår tydeligt ikke at det Julian sagde rent faktisk blev sagt overhovedet, og han er ret chokeret, så han ligner højst sandsynligt et stort spørgsmålstegn. Han forsøger at få øjenkontakten med Julian tilbage.
Julian kigger nu på Leon og han trækker så bare på skulderende. Det helt underligt at få sat ord på det, det helt underligt at snakke med nogen om det. Som om han bare er til grin, som om det bare er en leg de leger, men det er så alvorligt som det nu kan blive.
"Det ved jeg ikke.." Siger han så stille, og klør sig lidt i nakken. "Det begyndte vel lidt efter vi to fik det falske forhold der. Jeg har jo ikke tænkt over det ellers, men pga. det kom jeg til at overveje det. Lige siden har jeg bare... Har piger bare ikke sagt mig noget overhovedet."
"Det ved jeg ikke.." Siger han så stille, og klør sig lidt i nakken. "Det begyndte vel lidt efter vi to fik det falske forhold der. Jeg har jo ikke tænkt over det ellers, men pga. det kom jeg til at overveje det. Lige siden har jeg bare... Har piger bare ikke sagt mig noget overhovedet."
Hans hjerte banker betydeligt hurtigere, da han hører hvorfor det var, Julian kom i tvivl. På grund af det forhold. Havde han ikke foreslået det, ville Julian måske ikke have haft de tanker. Det er en underlig ting at vende i sit hoved, synes han. Han ved slet ikke hvad han skal sige eller gøre i den her situation, så han står bare en smule malplaceret og kigger på Julian. "Okay." siger han, "okay." undlader endnu en gang hans læber uforventet og han prøver at fortælle sig selv, at det rent faktisk er en okay ting, men han ved det ikke. Han kunne ikke forestille sig, at tænde på den slags. Ikke at han nogensinde har prøvet.
Julian kigger på Leon og nikker så bare forsigtigt, for han ved ikke hvad han skal sige. Leon virker uden tvivl en del chokeret over det, men det forstår han godt. Han kunne sige at han ikke skal sige det til andre, men hvem skulle han også sige det til? De fleste tror alligevel at ham og Leon er sammen, så det vil ikke komme bag på.
Men på den anden side så er Julian ret glad for at få det sagt. Selvom det jo ikke er hele historien. For det der irriterer ham mest, er at han er så småt ved at blive forelsket i Leon. Sin bedste ven.
Men på den anden side så er Julian ret glad for at få det sagt. Selvom det jo ikke er hele historien. For det der irriterer ham mest, er at han er så småt ved at blive forelsket i Leon. Sin bedste ven.
Stilheden som pludseligt igen er mellem dem får ham til at rømme sig og rette sig lidt op. Han kører en hurtig hånd gennem sit blonde hår og holder sig let for munden med hånden bagefter. Han søger tilbage mod Julians øjne og lader så hænderne dumpe ned i hans lommer på samme tid. "Jeg havde sgu ikke lige set det komme. Det må jeg fandeme indrømme." siger han med en sænket stemme og bider sig svagt i læben. "Er det så stadig okay med det forhold? Hvis du virkeligt er homoseksuel er det måske ikke det fedeste at være i forhold med en som er hetero." forklare han så uden overhovedet at tænke.
Julian kigger på Leon og han kan ikke lade være med at himle kort med øjnene over det han siger. "Hvis du mener med os to, så er der jo ikke noget." Siger han uden at lyde alt for skuffet. Han stikker hænderne ned i bukselommerne, og skæver ind i mod baren. Han kan se Hazel sidder derinde. I det mindste er hun ikke sådan en utålmodig tøs der bliver sur over ingenting. "Så det er ligemeget." Siger han og retter blikket tilbage på ham.
"Hvem sagde også noget om at der var noget mellem os to?" spørger han skeptisk og hævet et øjenbryn af Julians pludselige konstatering. Som om, at det de havde faktisk var ægte: på ingen måde. Leon kan virkeligt godt lide Hazel, tror han da. Hun er i hvert fald god til at tilfredsstille og underholde ham, så han kunne ikke bedre om mere. Han træder et halvt skridt frem mod Julian og ser ind i hans øjne.
Julian retter blikket på Leon og det det som om hans hjerte stopper et kort øjeblik. "Hvad mener du så?" Spørger han, og trækker sine hænder op ad sine bukselommer, og knuger dem så forsigtigt. Han kigger ham tilbage i øjnene, selvom det er ret så svært for ham at bevare øjenkontakten. "Jeg siger ikke der er noget i mellem os.. Men jeg sagde bare.." Starter han ud med, men ender med at stoppe sig selv kort efter.
"Hvad sagde du bare?" spørger han ham tilbage igen med en hård tone. Han forventer svar, selvom han godt kan se hvor ubekvemt til mode Julian er lige nu. Han kan godt se hvordan han kæmper med bare at stå ordenligt og se ham i øjnene, og han ved ikke engang hvad han skal sige til ham. Han har aldrig prøvet at have det så tæt på livet, at en han kendte sprang ud, og slet ikke hans bedsteven af alle folk.
Julian holder blikket på Leon og trækker skulderende lidt op over ørene for at gemme sig en smule, for han bryder sig ikke om Leons pludselige hårde tone. "Jeg sagde bare, at det er ligemeget. Hvad mente du med at være i forhold med en heteroseksuel?" Spørger han for han forstod ikke helt hvad Leon præcist mente. "Fordi det vi to har er jo bare en dum idé du kom op med." Siger han. Selvom Julian da flere gange har sagt til sig selv, at han vil ønske det var sandheden. At det ikke var en leg, men derimod bare sådan det var.
Han kniber øjnene sammen. "Du er i et forhold med mig, og jeg er fandeme ikke homo, så det kan du godt glemme." siger han anklagende og prikker til Julians brystkasse med en finger i trussel. Han ved ikke hvorfor at han har brug for at udgøre sig selv som sådan en trussel, selv over for Julian. Han forstår ikke altid sig selv, men han har bare behovet for det nu, hvor han pludselig sidder inde med den information om hans seksualitet, og selv blev beskyldt for at være med på den bane også.
Julian kigger på ham og kniber så øjnene lidt sammen, og ender med at slå hans hånd væk. "Hvad fanden er det du prøver at sige?" Siger han lidt irriteret og ender nu med at rette sig lidt op. "At jeg er i et forhold med dig? Som om du ejer mig eller hvad?" Siger han og ligger armene over kors. "Hør Leon, jeg ved ikke om du har fattet det. Men når to drenge er sammen, så er de homoseksuelle. De fleste på skolen tror vi er sammen, altså.. De tror du er homoseksuel. Bøsse, gay you name it." Siger han og retter hovedet lidt på skrå.
Af en grund trænger Julians ord igennem til ham og han ser bare på ham, med en klump i halsen. "Jeg er ikke homoseksuel" siger han bare stædigt og træder et skridt tilbage, pludseligt finder han det en smule intimiderende og han er ikke så bekvemt og overlegen i situationen som han ellers plejer at kunne være i de fleste. Han skutter sig bare lidt og skubber skuldrene lidt frem i ubehag og virrer lidt med øjnene, som er ustadige og pludselig har svært ved at holde sin plads på Julians øjne.
Julian ryster så på hovedet af ham. "Selvfølgelig er du ikke det, du har jo Hazel." Siger han og retter sig lidt op, og er nu lidt mere tilfreds da Leon har droppet den hårde tone. "Bare fordi jeg... Er. Betyder ikke du er vel?" Siger han så, og lader armene hænge langs siden. Han ved ikke hvorfor det gør Leon så sur eller irriteret, eller hvad han nu er. Men det er Leons idé, at de skulle have det lille falske forhold som de nu havde.
Han presser læberne sammen og ved ikke rigtigt hvad han skal sige til det, så han lader bare være. Lader helt være med at sige noget igen. Han lukker øjnene i og ånder tungt ud. Efter et stykke tid åbner han dem og ser ind mod baren hvor Hazel sidder lige så feminint på sin stol og nipper til en drink. Han burde virkeligt også gå tilbage til hende, det var han.
Julian retter sig nu lidt mere op, og han kigger tilbage ind i mod Hazel inden han vender blikket i mod Leon. "Bare gå ind til hende. Jeg går hjem." Siger han så, og klør sig lidt i håret. Han har ikke lyst til at være derinde mere, slet ikke efter den her samtale, hvor stemningen var ret så trykket. Nu vil han bare gerne hjem, og sove indtil han vågner. Ja han tror ikke han gider at møde op i skole i morgen, det har han slet ikke overskud til at tænke på lige nu.
Moderators: NoahVincent