Yeee, det fortæller Julian... Og det bliver Hazel irriteret over fordi hun synes det er åndsvagt, og fordi hun ikke vil have alle går og tror at HENDES kæreste er til sit eget køn, så hun holder sig lidt væk fra Leon
goodie <33 startr du så hvor Leon banker på hos julian???
))
))
Han står på porten for den velkendte hoveddør, som fører ind til Julians hus og levested. Han har været her en million gange før, hovedsageligt fordi han synes at her var en rolig aura ved stedet og der var ingen forventninger, ingen pres med det samme man kom ind af døren. Grunden til han stod her nu var dog anderledes, og han var umætteligt vred. Hver gang han tænkte på det, som han havde fundet ud af, kunne han igen blive vred. Han banker hårdt på døren og knytter hænderne sammen til næver nede langs siden og venter bare på, at Julian skal lukke døren op. Tanker flyver gennem hans hoved, så vrede og ustyrlige, han føler sig virkeligt forrådt.
Julian sidder inde i stuen med en kop te og er ved at se et afsnit af en serie han ikke rigtig følger med i. Hans forældre er på arbejde, derfor er han alene hjemme hvilket han nyder en del. Så kan han få tid til at sidde for sig selv og tænke, uden hans forældre skal komme med en masse spørgsmål han ikke har overskud til at svare på alligevel.
Da det banker på døren, stiller han koppen fra sig og bevæger sig ud i gangen. Han lader tvet stå tændt. Han åbner døren og kigger på Leon. "Hej." Siger han, og kan godt se at alt ikke er helt tilpas hos Leon.
Da det banker på døren, stiller han koppen fra sig og bevæger sig ud i gangen. Han lader tvet stå tændt. Han åbner døren og kigger på Leon. "Hej." Siger han, og kan godt se at alt ikke er helt tilpas hos Leon.
Da døren går op ser han med et glødende blik på Julian i tydelig vrede og ophidsethed. Uden at sige noget maser han sig forbi Julian og ind af døren. Han stopper op på stuens midtpunkt og drejer en halv omgang rundt for at kunne se Julian i øjnene. "You fucking told Hazel." starter han ud, men man kan godt hører, hvordan vreden har opbygget sig i ham, desto mere han taler og hæver sin stemme. "I told you not to tell anyone." siger han "so why the fuck did you?" afslutter han med et faretruende blik i øjnene og går tættere på Julian, som han skubber til, hensynsløst.
uhh, skal vi skrive engelsk nu?????
undskyld, det er fordi jeg er tvunget til det af sagittarian HAHAH
men vil du godt hav vi kører dialogen på engelsk eller
det kommer an på hvad du vil, i can do both
ok tror bare jeg holder mig til dansk nu hvor vi har gjort det haha
Julian træder til siden da han maser sig forbi, og han kigger så på ham med et lidt spørgende udtryk. Han ender med at lukke døren i og et suk undslipper hans læber. "Undskyld." Siger han stille og vender sig om i mod Leon, og presser læberne i mod hinanden. "Hun vil få det af vide på et tidspunkt alligevel. Helt ærligt hel skolen snakker om det Leon.." Siger han og trækker på skulderende. "Jeg sagde heller ikke vi to er sammen jeg sagde bare det var noget du havde fundet på.."
Han stopper med at skubbe til ham, da han undskylder, og han holder bare fat om trøjens stof istedet mellem sine hænder. Hans åndedræt er hurtigt men falder en smule ned. Han ved jo godt på den ene side, at hun ville finde ud af det før eller siden. "Hvorfor sagde du det til hende? Hvis jeg ville have afvide den slags kom ud, havde jeg selv sagt det." forklare han med en undertryggende stemme og prøver automatisk på at hæve sig over Julian i den her diskussion. Han er vred over det, virkelig. "Hvis hun dropper mig på grund af dig, Julian, jeg sværger jeg skal ..." siger han truende og er meget opfarende i sin kropshandlinger som rusker lidt i Julian. Sætningen stopper dog en smule brat, for han kan ikke få sig selv til at gøre noget alvorligt ved Julian, tror han.
Julian ender med at skubbe Leon fra sig da han begynder at ruske i ham. "Hold dig fra mig!" Råber han, da han ikke bryder sig om Leon rusker i ham. Forleden aften var det jo også lige før han tog kvælertag på ham. "Hvis hun dropper dig pga. det, så er hun vel ikke det værd. Eller så kan hun bare se hvilke fucking dumme idéer du kommer op med." Vrisser han lidt irriteret, selvom han ved at han skal passe på med ikke at råbe for meget over for Leon, eller gøre ham alt for sur.
Han prøver virkeligt at fokuserer på at holde det under kontrol så han ikke sprænges overfor Julian som den granat han ind i mellem kan være, hvis først han er pissed af. Han slipper ham dog til sidst og træder bare to skridt tilbage, nærmest bange for hvad han selv ville være i stand til, hvis han havde fortsat med at stå der med Julian i armene og være oppe i det røde felt. Han har knyttet næverne mens han taler. "Den idé er det bedste som nogensinde er sket for dig" siger han bare i en hånlig tone og er irriteret over Julian ikke kan være ham taknemmelig.
Moderators: NoahVincent