Dk Roleplay

Han skæver mod hans hånd da han begynder at kærtegne ham på kinden. Han bider sig stille i underlæben med et lettere undertrygt smil som han helst ville skjule hvis han kunne og han ser så op i hans øjne igen. Han ved ikke hvad fanden han har gang i, men på den anden side får Julians hånd mod hans kind ham til at blive i positionen i stedet for at flygte fra den. Hans mave trækker sig sammen på en underlig måde, og han siger til sig selv, at det bare må være en engangs-ting. Men han kan alligevel ikke lade være at være nysgerrig. Han læner sig langsomt ned i mod hans læber, splittet mellem rigtigt og forkert.

Julian aner ikke hvordan de gik fra at skændes og så til det her, men han gider heller ikke sætte spørgsmålstegn ved det. For første gang i lang tid, føler han sig tryg og tilpas. Som om alt er som det skal være. Så lige nu vil han bare nyde dette øjeblik med Leon, og lade være med at tænke over hvorfor og hvordan. Han håber bare at det her fører til noget andet. At det ikke bare er noget Leon gør, og at han sså er tilbage til Hazel igen, og glemmer så alt om Julian.
Alle sommerfuglene i hans mave, flyver hurtigere rundt da Leon læner sig ned i mod ham. Det som om sommerfuglene prøver at flygte, og selvom de presser på så hårdt de kan så føles det stadig fantastisk. Da deres læber ikke er langt fra hinanden, kigger Julian Leon en sidste gang i øjnene inden han lader deres læber mødes i et blidt kys.


Godnat ❤

godnat!

Han får øjenkontakt med Julian en sidste gang, før det kommer så pludseligt og alligevel forudsigeligt. Julian vælger at gå ind for det. Hans læber mærkes varme og bløde, og de passer perfekt over hans egne læber. Han bevæger først ikke sin egen mund overhovedet, fordi han er virkeligt overvældet. Han havde aldrig i sit liv tænkt sig, at han skulle kysse sin bedsteven. Ikke seriøst. Det var noget andet dengang, da de stod foran alle og var tvunget til det. Han giver sig endelig og gengælder hans kys, lukker øjenlågene helt sammen og overgiver sig bare, til hvad end det er der trækker ham mod Julian lige nu. Attraktion, medrivelse og måske lidt af det hele. I det øjeblik tænker han ikke på den måde han plejer, det er en ny ting og Leon er nysgerrig.

Julian bliver usikker i et par sekunder da det som om Leon ikke rigtig reagerer på det. Men da han endelig gengælder kysset, tager Julian den anden arm om ham også og knuger ham lidt mere ind til sig. Det her er så meget bedre, end første gang de kyssede. Dengang de kyssede bare for at overbevise de andre. Det her er af ren lys, og Julian kan mærke lysten mere end noget andet. Leons læber i mod sine egne føles så perfekt at Julian næsten er sikker på han drømmer. Alt er bare som det skal være nu. Det er som om deres læber er designet til hinanden, og Leons krop passer perfekt til Julians arme.

Han ved ikke hvorfor han gør det her og hvorfor fanden han ikke bare fjerner sig med det samme, men han prøver så vidt som muligt at skubbe tanken fra sig. Så det prøver han på, og Julian får ham til at glemme at han skulle fjerne sig og flygte, når han har sine arme omkring ham på den måde. Han ligger hænderne op i hans hår og roder blidt rundt i det, bidt af momentet. Han trækker sig lidt fra kysset igen for at se ham i øjnene, og være sikker på, at det her faktisk rigtigt sker. Det virker meget absurd og surrealistisk, men på den anden side, så reagerer Leons krop på det som var det behag og det overvinder og overskygger tanken om, hvor forkert det er.

Leons hænder i hans hår gør blot det hele bedre, og han vidste faktisk ikke at Leon kunne være så kærlig. Men Leon får hans hjerte til at banke hurtigere, og giver ham sommerfugle i maven.

ER IKKE FÆRDIG

Leons hænder i hans hår gør blot det hele bedre, og han vidste faktisk ikke at Leon kunne være så kærlig. Men Leon får hans hjerte til at banke hurtigere, og giver ham sommerfugle i maven. Da deres kys brydes åbner Julian øjnene og kigger på på Leon. Han ville ønske han vidste hvad han skulle sige nu, men han er virkelig tom for ord. Det her er så surrealistisk samt fantastisk at ingen ord kan beskrive det. Han forsigtigt sine arme væk fra Leon, mens han bliver liggende og kigger ham i øjnene.

Han sætter sig op igen og trækker hænderne fra hans hår, da Julian fjerner sine hænder fra ham. Han lader hænderne hvile på hans mave og han slår så hovedet en smule tilbage og lukker øjnene, fordi han ved hvor fucking dumt, det han lige har gang i er. Et opgivende fnys lyder fra ham og han tager ubevidst fat om Julians trøje. Tankerne kører rundt i hovedet af ham og selvom han prøver at tvinge sig selv på at fokuserer på for eksempel en enkelt ting i rummet, så lykkedes det ikke. Betyder det her, at han tænder på Julian? Hans hoved kan nærmest ikke begribe, at noget kan være så fucked op. Han sænker hovedet lidt igen, men kan ikke få sig selv til at se Julian i øjnene. Han bliver bare siddende ovenpå ham, uden ord. Han ved heller ikke, hvad nogen ville sige i sådan en situation.

Julian holder blikket oppe på Leon og afventer på en måde svar fra ham. Men Leon siger ingenting, han kigger slet ikke på ham. Julian er bange for at det er ligeså stille er ved at gå op for Leon hvad han lige har gjort. For han ved godt hvad Leon tænker om alt det her, med at være til sit eget køn. Han vil ikke være en del af det, men alligevel ligger de pludselig og kysser hinanden.
Julian kigger ned på Leons hænder som tager fat i hans trøje, og han retter blikket tilbage op på Leon. "Leon.." Siger han endnu engang, og løfter sin hånd og tager forsigtigt fat om Leons hånd, med blikket oppe på ham. "Er du okay?" Spørger han så stille. "Jeg ved godt det her er forvirrende.. At du lige pludselig.. Ja." Julian stopper sig selv, for han gider ikke sige at Leon er homoseksuel, selvom det var lidt det Julian var ved at sige.

Da han mærker hånden over sin stopper hans tankestrøm brat for et sekund og han kan kun fokuserer på hvor varm og sitrende en fornemmelse det giver, når Julian sådan rækker ud om Leons hånd. Han ville gerne se på ham, men han føler pludseligt ikke at han er i stand til det, uden at føle sig svag og underdanig. Han presser læberne sammen og kan mærke hvor hurtigt hans hjerte banker i hans bryst. Han ryster voldsomt på hovedet, da Julian siger hvad han gør, til ham. "Nej, nej, nej" siger han bare og gentager de samme ord om og om igen til de bliver lavere og lavere og sidst bare bliver til en klump, som sidder i hans hals. Han kan ikke tilgive sig selv for at synes om det her. Han bliver nærmest panisk ved at tænke på hvilken risici der kunne være for, at han også var det. Han prøver at trække sin hånd fra Julians.

Julian holder blikket oppe på Leon, og han bryder sig ikke om hans reaktion. "Leon tag det nu roligt, det er okay." Siger han så, med et bekymret blik i øjnene. Leon lyder nærmest helt panisk, som om det er helt forkert det han har gjort. Julian forstår godt hans reaktion, for det kommer helt sikkert bag på ham, at han lige pludselig, frivilligt kyssede Julian.
"Der er ikke noget galt med det jo." Tilføjer Julian, og han ender med at slippe hans hånd, da han godt kan mærke Leon prøver at trække den væk. Alt det der pludselig føltes er forsvundet nu, og Julian kan mærke at alt går den forkerte vej nu. Som om da de kyssede, at han gav alle de følelser han lige følte, til Leon som nu har smidt dem væk. Stemningen er helt anderledes, og ikke nær så kærlig som for et halvt sekund siden.

Han hører godt hvad Julian siger, men det trænger overhovedet ikke igennem til ham, og han kan ikke slippe ideen om hvor fandens forkert det er. To mænd sammen, og så endda ham og hans bedsteven. Hvad fanden foregår der? Han har også Hazel, og han er heteroseksuel. Han kan slet ikke forstå sig selv nu, at han gjorde som han gjorde. Han leder desperat efter en løsning i sig selv men intet er godt nok. Hans hjerte banker så hurtigt at han tror det vil bryde gennem hans overflade af hud. Han får det varmt og han tager hånden som før holdte Julians op til panden hvor han gnider sig. Han kunne slå sig selv lige nu. "Jeg er ikke homoseksuel" siger han lavt, på grænsen til at lyde grædefærdig.

Julian kigger op på Leon og bider tænderne lidt sammen. Han aner ikke hvad han skal sige, det stikker helt i hjertet da han hører hvad Leon siger. At han ikke er homoseksuel. Han kan ikke lade være med at blive såret. Han var lige så glad, og så tilpas, men Leon tager det hele væk fra ham.
"Du skulle ikke havde kysset mig." Siger Julian så lidt bestemt, og det er tydeligt at høre at han er sur, og ked af det. Han har lyst til at skubbe Leon væk, råbe af ham at han skal skride. Derimod har han også lyst til at kramme ham, og holde ham ind til sig, og blive ved med at sige det er okay, i håb om at Leon ser at der ikke er noget galt i det. Han holder blikket oppe på Leon, og han bliver ved med at bide tænderne sammen, for ikke at begynde at græde.

Julians ord skærer hårdt og dybt som en kniv, med retning direkte mod hans hjerte. Han ved godt, at han ikke skulle have kysset med ham, men noget andet er at hører Julian sige det. Han rejser sig langsomt op fra ham og ser bare åndsfraværende hen mod døren. Han piller ved sine neglebånd med den ene hånd, som en reaktion på hans nervøsitet og går mod døren. Han skal væk herfra nu. Han skulle aldrig været kommet.

Julian ender med at sætte sig op, da Leon rejser sig op, og han ryster bare svagt på hovedet. Han kigger op på Leon, og ender med at rejse sig helt op fra gulvet. Han gider ikke engang stoppe Leon i at gå ud ad døren, han lader ham bare gå. Han går ind i mod sit værelse, mens han tager begge hænder op i håret, og knuger hænderne hårdt om det.
Da han kommer ind på sit værelse smækker han døren hårdt i bag sig, og river en plakat ned fra sin væg i ren frustration. Han river den over flere gange, og ender med at lukke øjnene, da han kan mærke et par tårer trille ned ad hans kinder. Han smider de resterende stykker fra plakaten væk fra sig, og sætter sig så på sin sengekant, og tager hænderne op foran sit ansigt. "Fuck.." Hvisker han stille for sig selv.

what should we skip to

Hmmm... Nu er det nok lidt akavet i mellem dem, og tror også Julian er ret så sur på Leon så.. Hmm

#true