Dk Roleplay

okok

Han smiler, oprigtigt flatteret over den første del af sætningen, at nogle tænker på Leon så meget. Han ved også godt Hazel tænker på ham, men det er altid noget særligt, når folk indrømmer det direkte, at de tænker meget på en. Rent faktisk sidder og bruger tid, på at forestille sig alt mulig angående personen. Han hænger sig ikke så meget i den sidste del, for han føler ikke, at det er noget som han kan have været skyld i. Han kan i hvert fald ikke mærke, hvorfor han skulle føle sig skyldig over det, selvom selve tanken om at se Julian med tårer i øjnene da ikke er behagelig. Han ser ind i hans øjne. "Tror du ikke også det fik mig til at tænke?" spørger han så, bare for at lokke ham lidt yderligere i fælden.

Julian kigger på Leon og nikker så forsigtigt. Jo han regner da med at Leon også tænkte over det, uden tvivl. "Men du sagde du ikke er homoseksuel. Og så gik du bare. Jeg regner ikke med du vil have noget med mig at gøre på den måde." Siger han så, og har faktisk helt glemt den tjeneste Leon vil have ham til at gøre. Han tænker slet ikke på det lige nu. Lige nu ser han bare Leon for sig, og han er det eneste han tænker på lige nu. Lysten til at kramme og kysse ham bliver bare større og større, jo længere de står sammen.

Han vipper hovedet lidt på skrå, og tænker mens Julian taler. "Jeg er heller ikke homoseksuel. Men der kunne vel altid gøres en undtagelse." siger han så og prøver bevidst at friste Julian til at indgå en aftale med ham. "Det eneste du så skal gøre for mig, er at tage med til den fest. Så kan vi gøre hvad du har lyst til." siger han, og vil bare have, at Julian træder i fælden. For han har nok ikke tænkt sig, at rent faktisk gøre hvad Julian beder ham om, han skal bare have ham narret, så han kan få ham med til festen og se det band. Han smiler sensuelt til ham og flytter hænderne fra hans hænder til hans hofter.

Julian kigger på Leon og kniber øjnene lidt sammen over ham, for hvis Julian er den undtagelse så gør det ham jo lige præcis til homoseksuel. Hvis de to bliver kærester, så er Leon jo ikke heteroseksuel. Han retter blikket væk fra ham, og et suk undslipper hans læber, og han ender så med at nikke forsigtigt.
"Okay. Jeg skal nok tage med.." Ender han med at sige, og retter blikket tilbage på Leon. Han vil jo også gerne gøre ham glad, og han ved godt hvor vild han er med det band. Leon vil sikkert gøre det samme for ham.

At han endelig giver efter får et stort kækt smil til at gro på Leons læber, og han kan ikke lade være med at føle glæden ruse igennem ham. "Så, hvad kan jeg gøre for dig?" spørger han så og er helt ekstatisk over at det faktisk virkede, og at han fik Julian til at gå med på ideen, selvom Julian nok ikke er klar over at han praktisk talt laver en aftale med djævelen, for Leon har ikke i intentionerne at være særligt sød ved ham igen, ikke på den måde. Det tror han virkeligt ikke, og han ved også at Julian vil tilgive ham for det, fordi han så åbenlyst har noget for ham.

Julian kigger på ham og trækker bare lettere på skulderende. Han ved det ikke helt, han vil bare gerne have skrevet sin opgave og derefter komme hjem. "Du kan give mig en cigaret." Mumler han, og ender med at trække sig ligeså stille væk fra Leon, hvorefter han rækker ud efter sit hæfte, og trækker det ind til sig. Derefter retter han blikket tilbage på Leon, og sender ham et svagt smil. "Hvornår er festen?" Spørger han og vender sig nu om i mod ham.

Han nikker. Overrasket over, at der ikke skulle gives mere i bytte for det, end en sølle cigaret, men det skal han da nok få, hvis det virkelig er hans ønske. "Det kan jeg vidst godt lige klare." svare han så sarkastisk og fisker en frem fra pakken, som han går rundt med i jakkelommen. Han tænder den også for ham med lighteren og sætter den op for hans mund, så han kan tage den. "Nu på fredag." siger han med et vel tilpast smil.

Julian ryster bare let på hovedet, for ja det regner han da også med at han kan klare. Men han trækker lidt på smilebåndet. Han kigger ned på cigaretten, og han tager den så til sig og tager et sug af den. "Du ved godt man ikke må ryge på biblioteket." Siger han så, dog ser han ikke ud til at selv at rette sig efter reglen. Der er ikke nogen hernede lige nu, de fleste er vidst også ved at få fri. "Okay, på fredag." Siger han og nikker så forsigtigt, og ender med at sætte sig op på stolen igen.

Han trækker på skuldrene og lader armene falde ned ved hans side igen. "Ja" svare han bare med et flabet smil og ser ikke påvirket ud af kommentaren. Han smiler endnu bredere, da han anerkender, at det altså kommer til at ske på fredag. "Godt, jeg henter dig, okay?" siger han så og drejer om på hælen og går ned mod udgangen til biblioteket.

Julian er nu glad for at han har fået en cigaret, for der løber en masse tanker igennem hans hoved. Han ryger ikke altid, det svinger meget. Men nu hvor han har så meget at tænke over, er en cigaret til god hjælp.
"Ja det er fint." Siger han, og hans blik følger Leon. Da han er gået ud fra biblioteket, slår Julian hånden frustreret ned i bordet. Frustreret over at han er så nem at manipulere med. Han fatter slet ikke hvad det er Leon gør ved ham.

Where to?

Hmm, skal vi spole til der sker noget ved festen? Måske uhh, bliver Julian fuld som han altid plejer at gøre, og er så ret klæbrende ved Leon.. Også fordi han regner med de ligesom har noget sammen nu, siden det der skete ved biblioteket

Yasss.

cool, vi kan bare starte ved selve festen så

Har de set bandet spille der?

Mhm yea lad os sige det.

smutter lige hurtigt i bad, er tilbage om 10

Leon er stadig ekstatisk og helt høj på oplevelsen af at have set sit ynglingsband. Desuden har han også fået lidt indenbors, hvilket bare forstærker følelserne, som han i forvejen har. Han smiler over hele ansigtet og hans ansigt lyser op, da han kigger på Julian. "They were fucking great. Thanks so much for coming here with me." siger han så, oprindeligt taknemmelig over, at Julian endte med at gøre det for ham.

Julian har ikke tænkt så meget over bandet, jo det var fedt. Men han er ikke så stor fan af dem som Leon er. Så han er bare mere interesseret i alkohollen, som han plejer at være, og han er da allerede godt påvirket af det. Da Leon snakker til ham, slår han blot armene om ham, og knuger ham ind til sig. "Jeg er også glad for at være sammen med dig." Siger han så lidt højt, for at overdøve støjen for der er stadig ret mange mennesker herinde. Han tillader sig at plante nogle kys i mod Leons hals, i mens han holder ham ind til sig.