Dk Roleplay

Julian kigger på Leon og fnyser så bare og ryster på hovedet. "Nej selvfølgelig ikke.." Mumler han så stille, og kigger på Leon, men det retter blikket frem for sig igen. Han synes næsten det akavet at snakke om, nu hvor det ikke er piger der er snakkes om, men derimod drenge. Det jo drenge Julian går efter nu. Det virkelig længe siden han har kigget efter en pige, og det kom helt bag på ham at han ikke havde en yderligere reaktion da Hazel kom ind i klassen. For hun er lige den type han normalt vil kigge efter. Langt flot hår, og nogle flotte former. Derimod kiggede han mere på Leon, hvilket kom en del bag på ham. "Men det kommer... Vel." Siger han så og trækker på skulderende. "Skal bare finde en jeg stoler på."

Han griner let af Julian, dog ikke for at være ondt, men kærligt. "Du er sådan en håbløs romantiker man" siger han bare og ryster svagt på hovedet af ham med et smil om læberne. Han synes at stemningen er meget bedre nu. Han drejer hovedet og ser hen på Julian, da en idé har taget form i hans tankespind. "Kunne du tænke dig at se en film eller sådan noget? Jeg gider ikke til at gå hjem når det er så sent." siger han bare, trods distancen mellem deres huse ikke er vildt volsom, men Leon bor i et betydeligt mere moderne og rigere kvarter. Ikke at han så godt kan lide at være der, dog.

Julian kigger på Leon og han ryster så bare let på hovedet. Leon har nok ret. Julian har dog haft one night stands, men han har også altid været på udkig efter et forhold i modsætning til Leon, som bare er sammen med Hazel for at få noget på den dumme. "Ja, det er jeg helt sikkert." Mumler han stille, og trækker så på smilebåndet. Han nyder at stemningen ikke er så trykket og anspændt som de har været alle de andre gange. Han strækker sine ben lidt og placerer sine fødder i mod kanten af sofa bordet.
"Film nu? Ved du godt klokken er to om natte?" Spørger han så og løfter det ene øjenbryn. "Sikker på du ikke bare vil overnatte her?"

Han strækker hovedet rundt en kort omgang. "Det var bare et foreslag, så sent er det vel heller ikke, det er weekend, Julian." siger han og trækker smilebåndet op i et let skævt smil. Han ligger sig ordenligt ind på sofaen og lader sine fødder hvile ved Julians skød. Armene får han hurtigt bag nakken igen, så han ligger i en bekvemt stilling. "Men uanset hvad, så overnatter jeg her. Gider ikke til at bevæge mig udenfor nu." siger han så.

Julian trækker så let på skulderende, han ved bare det bliver sent hvis de skal til at se en film. Så bliver den i hvert fald 4 eller over. Han kigger kort ned på Leons fødder, men retter så blikket op på hans ansigt. "Er du egentlig okay med alt det her?" Spørger han så undrende, og læner sig lidt mere tilbage i sofaen. "Det med min ... Seksualitet." Han skal lige vænne sig til at snakke om det, han kan ikke rigtig få det til at passe i sit hoved faktisk. At han er til mænd. Men det ikke fordi han er direkte trist over det, for han har sådan set aldrig rigtig haft noget i mod homoseksuelle. Han ville bare aldrig tro han selv var det.

Han vender øjeblikkeligt sine øjne hen på Julian igen, da han nævner seksualiteten igen. "Du kan vel ikke gøre for det. Jeg ville nok også være blevet homoseksuel hvis jeg havde snavet med mig selv." joker han og smiler selvfedt. Han er i hvert fald blevet bedre til at tage Julian seriøst når det kommer til det. I lang tid var han ikke rigtig overbevist, og han troede bare lidt, at det var noget som Julian gik og bildte sig selv ind for en periode, men nu ved han bedre end det. Han tror i hvert fald på ham nu.

Julian kigger på ham og ryster så bare let på hovedet over ham men han kan dog ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over ham. "Jeg tror faktisk du er homoseksuel Leon, så glad du er for dig selv." Siger han og kigger hen på ham og løfter begge øjenbryn. Han nyder at sidde her og snakke med Leon. Det som om de altid kan få tiden til at gå, selvom de ikke laver noget specielt. Sådan har det altid været, Julian har aldrig kedet sig i Leons selskab.

Han fnyser let af hans kommentar, men han føler sig ikke rigtigt stødt. Han ved godt han har høje tanker om sig selv også, det har han aldrig benægtet. Han synes ikke der er noget galt i at være glad for sig selv og være sikker på sig selv. "Det kunne sgu godt være" svare han bare tilbage, i en munter tone og rykker lidt på sig. Han prikker foden ind mod Julian mave og skæver hen til ham med et drillende smil om munden. "Synes faktisk også det er på tide, at jeg finder en som kan passe godt på mig. Og hvem kan det bedre end mig selv?" fortsætter han bare joken og ser så op i loftet.

Julian smiler let over Leons svar, og retter blikket frem for sig igen. Leon har ret så meget selvtillid, desværre har Julian ikke ligeså meget. Ikke fordi han er skide usikker på sig selv, men til tider kan han godt være det. Da Leon prikker til hans mave retter han sig lidt op og retter så blikket på Leon, og han ligger sin hånd i mod hans ankel for at holde hans fod i ro. "Mhm. Godt du er glad for dig selv. Nogen skal jo være det." Siger han så med et drillende smil på læben.

Han nikker svagt, så godt man nu kan, når man ligger ned. "Kan jeg ikke sige mig imod. Jeg er enig." konstaterer han så bare med en rolig stemme og blinker let med øjnene. Når han ligger ned, kan han godt mærke, at han har bevæget sig en del idag, så det er rart bare at ligge lidt og ikke rigtig gøre noget lige nu. "Men Julian? Da du var sådan sammen med piger, kunne du så ikke mærke der var noget galt? Eller var det godt nok. Jeg tænker bare på det, fordi nu er du jo til mænd, så kan man vel sammenligne." spørger han ind.

Julian kigger på Leon og tænker lidt over hans spørgsmål og han trækker på skulderende. "Jeg tænkte vel bare det var fint nok. Det var som det skulle være. Jeg regnede jo med jeg var til piger, så jeg overvejede slet ikke tanken om at jeg kunne være til drenge. Det var jo ikke fordi jeg slet ikke tændte på piger, for det gjorde jeg." Mumler han og presser sine læber lidt i mod hinanden, og retter så blikket væk fra Leon. "Det var bare da vi kyssede første gang at det ligesom... Gik op for mig. Der skete et eller andet."

Han lytter til hans ord og tager dem til sig. "Det er sgu ret fedt at kunne have den slags effekt, at jeg sådan kunne omvende dig. Jeg havde ikke lige set den komme." siger han ærligt med et let grin og sætter sig op igen, men trækker ikke helt benene til sig. Han læner bare siden ind mod sofaen og ser på Julian, som han nu er tættere på, da han har sat sig op i sofaen.

Julian kigger på ham og han tager så en pude og kaster den i hovedet af ham. "Du skal ikke blære dig. Det havde sikkert gået op for mig før eller siden." Siger han så, og ligger armene over kors. "Jeg mener, man bliver jo ikke bare omvendt på den måde... Det må være noget i hjernen ikke?" Siger han og trækker på skulderende, og strækker så sine ben lidt. "Jeg har nok altid været det, det er bare ikke ... Gået op for mig før nu."

Han når ikke at få armene helt op for hovedet og reagerer på puden som bliver kastet, så den rammer hans hoved, dog gør det ikke ondt og han får den bare skubbet væk med hænderne og smiler let. "Men alligevel gik det op for dig der" driller han ham en smule og lader smilet på hans læber vokse. Han kører en hånd gennem sit hår og svinger benene over sofaens kant og rykker sig tæt på Julian, så han kan sidde ved siden af ham. "Ej, men seriøst, jeg er helt okay med det." tilføjer han så endeligt i en lidt mere seriøs tone. "Du ved jo godt bare at min første reaktion var sådan, fordi det gjorde mig nervøs" siger han så og trækker lidt på den ene skulder.

Julian kigger så på Leon og nikker så bare forsigtigt med et smil på læben. "Mhm jeg ved det godt. Det er fint." Siger han og strækker sine ben lidt, så han har dem oppe på sofabordet. Han fører en hånd igennem sit hår, og retter så blikket på Leon. "Hvad med dig? Har du tænkt over det selv?" Spørger han og trækker hovedpuden til sig som han kastede med før, og lader den ligge på sit skød. "Du kyssede mig jo." Siger han så, og presser læberne lidt i mod hinanden, spændt på at høre Leons svar.

Da samtalen pludseligt bliver drejet over på ham, var han ikke helt forberedt, og han kan mærke hvordan varmen forsigtigt stiger ham til kinderne, men han håber at det ikke kan ses så tydeligt, for det dæmpede lys i stuen. Han skraber hænderne sammen om sofaens læderbetræk ved spørgsmålet og kan mærke hjertet banke lidt. "Hvad?" spørger han, pludseligt en smule panisk, men prøver så vidt som muligt at skjule det bag et smil.

Julian kan godt mærke på Leon at spørgsmålet og emnet ikke behage ham, men Julian vælger alligevel at spørge ind til det. "Da vi lå på gulvet." Siger han så, for ligesom at give Leon et lille hint om hvad der snakkes om, selvom han er sikker på at Leon uden tvivl godt ved hvad der bliver snakket om. "Du kyssede mig på halsen." Siger han og løfter så det ene øjenbryn lidt, og ser nu blot afventende på ham. "Og der var intet smil på dine læber, og der var ingen latter der kom fra dig. Du var seriøs."

Hans blik glider lidt væk fra Julians øjne, da han spørger ind til det på den måde, og ligefrem nævner præcist hvad der skete. Han bider sig i underlæben. "Nåh, det" mumler han, som om han ikke havde tænkt på det, eller først kom i tanke om, at nå ja, det havde de da også lige gjort, her forleden nu. Han retter sig lidt nervøst op i sofaen og læner sig længere tilbage mod stoffet og ville egentligt håbe, han bare kunne synke ind i det, selvom han ved det er umuligt. "Det ved jeg ikke. Du lå der og så fik jeg lyst. Men det var bare et øjeblik af svaghed." benægter han, selvom han ikke rigtig kan komme udenom, at han gjorde det.

Julian kigger på Leon og han ryster så svagt på hovedet. "Nej." Siger han så, og trækker lidt på smilebåndet. Hvorfor ved han ikke, men han nyder på en måde at komme ind på et emne hvor han selv er på hjemmebane og Leon er ret så usikker. Som om han har Leon i sin hule hånd. "Jeg lå ikke bare der, og så fik du lyst. Der er noget omkring det Leon, du har aldrig nogensinde haft lyst til at kysse en af dit eget køn, og i hvert fald ikke din bedsteven. Hvis jeg var dig, vil jeg tænke lidt mere om hvad jeg faktisk er til." Siger han så og retter hovedet lidt på skrå.

Han stivner, da han snakker om Leons egen seksualitet på den måde, som om at han også var homoseksuel. Han knytter nervøst hænderne sammen og presser lidt om dem, i nervøsitet. Han tænker længe på noget at sige, men han sætter sig så lidt mere op og trækker benene op under sig i sofaen igen. "Hvordan skulle jeg kunne finde ud af det?" spørger han og kan virkeligt ikke tro på, at han selv sidder og siger sådan noget her. Det virker for syret. Han kigger på Julian med et håbløst blik.