Julian kigger på Leon og er ret så glad for hans reaktion. At han ikke begynder at kæfte op, og råber. Han tager det derimod roligt, selvom Julian er ret så sikker på at han kæmper med at holde det inde. "Det ved jeg ikke.. Bare tænk over det.." Siger han og trækker på skulderende. "Overvej tanken om dig selv med en dreng." Siger han og trækker så på smilebåndet, og trækker sine ben til sig. "Eller se noget porno. Det vel forskelligt hvordan man finder ud af det." Siger han og tripper lidt med sine fødder.
Han hæver øjenbrynene højt, da Julian nævner porno. "Porno for mænd?" siger han og kniber øjnene sammen, som om det ikke var noget, som eksisterede. "Har du siddet og set sådan noget pis, Julian?" spørger han en smule chokeret, men er alligevel på randen til at flække midt over af grin, bare i tanken om, at han kom med det som forslag, for at Leon kunne finde ud af sig selv. "Nå ja, så går jeg sgu da bare hjem og ser nogle blive kneppet hårdt af hinanden, og så kan jeg da lige ringe dig op dagen efter og fortælle dig, om jeg er til mænd." siger han sarkastisk og kommer med en fnysende latter.
Julian kigger på Leon og ryster bare på hovedet af ham. "Det sgu da det samme hvis du ser to piger sammen? Eller bare porno generelt hvad er problemet?" Siger han så og er tydeligvis ikke så glad for Leons syn på tingene. Da han siger det næste skubber han bare til ham. "Helt ærligt Leon, jeg mener det fandeme. Det har fandeme ikke været nemt det her. Du kunne i det mindste tage det lidt seriøst, for du aner ikke hvor skide bange jeg er." Siger han og knytter næverne lidt sammen og retter så blikket frem for sig.
Han ville normalt blive meget vred over sådan et skub, men nu ved han, at Julian er ret sensitiv omkring emnet, så han holder sig tilbage og holder det inde, selvom han havde lyst til at skubbe ham tilbage igen, også for at bevise overfor ham, at den slags kunne han ikke bare komme afsted med. "Hvad er du bange for?" spørger han i undring og rækker hånden ud efter en lok af hans hår.
Julian trækker sine ben helt op til sig og tager armene om dem og hviler hagen i mod sine knæ, og skæver lidt til Leon. "Jeg er bange for hvordan det er at være sammen med en mand, jeg er bange for at sige det til mine forældre, jeg er bange for at tage det forkerte valg og bange for at gøre andre kede af det ved mine beslutninger." Siger han og vender nu blikket i mod Leon. "Du aner ikke hvor svært og hårdt det er, når man har været vant til noget hele livet, som pludselig bliver lavet om."
"Hm." siger han først bare og tænker sig lidt om. Han trækker så Julian hen mellem hans ben, i hans favn og lukker armene omkring ham og knuger ham kærligt til sig. "Dem der ikke kan accepterer det, er ikke din tid værd. Og du bliver klar til at være sammen med en, med tiden, gætter jeg på. Du skal ikke bekymre dig så meget Julian. Du skal bare tro lidt på dig selv." siger han så i en blid stemme. Det er sjældent at Leon udviser den slags generøsitet i form af kærlige handlinger og ord. Han deler ikke på den måde bare ud af sådan noget.
Julian bliver lidt overrasket over at Leon trækker ham sådan ind til sig, men han har dog intet i mod det. For han føler sig ualmindeligt tryg i Leons arme, og han ved ikke om han skal blive lettere sur over at Leon faktisk holder ham sådan ind til sig, når han godt ved hvordan Julian har det. Han nikker så forsigtigt, og ender med at slappe lidt mere af, og læner sig så lidt tilbage og lukker øjnene. "Mhm, du har nok ret."
Han smiler bare et diskret smil, da Julian endelig accepterer armene omkring ham og læner sig helt tilbage. Han hviler sin hage mod Julians skulder og drejer hovedet lidt, så han kan se på ham sammentidigt. "Det har jeg altid" hvisker han, nu han er så tæt på hans ører, og griner let. Han er glad for at han kunnne berolige Julian en smule, når han tydeligvis har så mange bekymringer.
Julian smiler let og ryster så på hovedet af ham, så meget som han nu kan. "Nej du har ej." Siger han og lukker så sine øjne og kommer med et tilfreds suk over at ligge i Leons arme. Selvom han godt ved han ikke skal falde for meget hen, og nyde det for meget. Han trækker sine ben lidt til sig, og holder sine arme ind til sig. "Men du tror du har ret hele tiden, det noget andet."
Julian har et eller andet med altid at skulle give Leon modspil. Han fnyser bare af ham. "For mig er det det samme." siger han så og presser læberne sammen op i et stort smil. Han langer med den ene arm ud efter et tæppe som ligger for enden af sofaen, og vikler det omkring egen ryg, og også omkring Julian. Han læner sig så ned mod hans skulder igen og lukker øjnene en smule i, og hviler bare sin mund mod hans skulder. Det føles rigtigt at sidde sådan her med sin ven. Leon føler sig også som et lidt forbedret menneske lige nu.
Julian griner bare let over Leons svar, men bliver dog ellers liggende stille. "Ja, det kommer ikke bag på mig.." Siger han så stille, og ligger sig lidt mere til rette, da Leon trækker et tæppe omkring ham. Det helt underligt at ligge sådan her med Leon, men på den anden side så er det også bare helt perfekt. Som om det er det eneste rigtige at gøre lige nu.
Han ligger et stykke tid bare sådan med Julian. Bare sådan. Helt stille og i perfekt harmoni. "Skal vi gå i seng?" spørger han så en smule ivrigt og kan mærke varmen fra Julians arme brænde mod hans egne, som stadig er en smule kolde, fra at have været ude at gå i den kolde nat, for at kunne komme herover til Julian. Han er ikke direkte træt, men de kan lige så godt ligge sig ind nu.
Julian ender med at åbne øjnene og han nikker så forsigtigt. Det kan de ligeså godt, det giver ikke rigtig nogen mening at ligge herinde. Han ender med at rykke sig væk fra Leon selvom ham nu lå så godt. "Ja, lad os det." Siger han og trækker tæppet fra sig og rejser sig op, og kigger så ned på Leon. "Vil du sove hos mig?" Spørger han så med et svagt smil.
Han når knapt at tvivle da Julian stiller spørgsmålet, før hans mund allerede har formet ordet 'ja'. Han rejser sig langsomt fra sofaen, og roder en smule i hans hår, efter at have ligget ned et stykke tid. Han føler sig en del trættere nu han igen står op og hans blik søger med det samme mod Julians værelse. Han går efter ham ind på værelset og sætter sig på sengen, hvor han begynder at trække bukserne af sig selv.
Julian smiler let og slukker for tvet og bevæger sig derefter ind på værelset sammen med Leon. Han skæver lidt til ham da han trækker bukserne af, og han ved ikke om det her er en dårlig idé, eller om det er fint nok. Men han lukker døren bag sig, og trækker sin trøje af, og derefter bukser og til sidst strømper. Han går hen til sengen og reder den hurtigt, hvorefter han åbner vinduet lidt på klem.
Han afklæder sig også sine strømper og får trøjen over hovedet også. Han lader det bare falde ned på gulvet og gider ikke til at ligge det på plads. Han ligger sig på på sengen og trækker dynen en smule op over sig, og betragter Julian, som står og er igang med at åbne vinduet op. Han nyder at hvile hovedet mod den bløde hovedpude, og han er taknemmelig for, at Julian har en dobbeltseng i det øjeblik. Han gaber lydløst og venter på, at Julian skal komme tilbage.
Julian går hen til sengen, og ligger sig ned ved siden af ham. Han trækker dynen over ham og tager så armen om bag nakken og kigger så på Leon og smiler let for sig selv. Han er glad for de har dyne over sig, for han vil nok have svært ved at holde blikket væk fra Leon så. Han vender sig om på siden så han bedre kan kige på Leon. "Håber du ligger godt."
Da han ligger sig ned ved siden af ham søger han straks efter hans øjne og de får hurtigt øjenkontakten tilbage. Han smiler svagt. "Jeg kunne ligge bedre ..." tilføjer han så uskyldigt og ligger tydeligvis flirt i sætningen. Han rykker sig en smule tættere på, diskret og lader den ene hånd nå op over dynen og ligge imellem dem.
Julian kigger på Leon og presser så læberne lidt i mod hinanden, og trækker så svagt på smilebåndet over Leons ord. "Hvad mangler du da?" Spørger han så og skæver ned til hans hånd, inden han retter blikket op på ham og genoptager deres øjenkontakt. Han venter blot en smule spændt på hvad Leon siger, og mærker han får en smule sommerfugle i maven.
"Hvad jeg mangler?" gentager han, som om han lige skulle overveje det, selvom man tydeligt kan se i hans øjne, at han godt ved hvad han vil have, og de lyser specielt op, når han ser på Julian. "Mmh, jeg mangler en til at ligge helt tæt på mig." siger han med et dramatisk suk og hæver det ene øjenbryn let, prøver at forfører Julian. Han ved ikke om det er fordi det er så sent, eller på grund af den rare episode før, men han har lyst til mere, lige nu.
Moderators: NoahVincent