Mød den energiske og humørbombe Julian Rosell, som lige er fyldt de 18 år, og har med lidt held, og hjælp forskellige steder bestået køreprøven og kan endelig frit fragte sig selv til de forskellige steder.
Julian er en af de typer, med et stort hjerte, og han er forelsket i mange ting. Han er forelsket i en cigaret når han er halv beruset, og sidder ude i natten. Forelsket i naturen, i sær om efteråret når det ligeså stille begynder at blive koldt og han kan tillade sig at gå med halstørklæde. Derudover har han en stor kærlighed for musik, og han spiller selv guitar og synger.
De fleste vil beskrive Julian som en type, der gør de dummeste ting, men derimod er han også fornuftig. Han ved hvad der er dumt at gøre, og hvad der er ALT for dumt at gøre. Han elsker at være vild til en fed fest, og han hader afleveringer og lektier. Men alligevel formoder han at få dem lavet.
Dog kan Julian også være en del følelsesladet, og det er en af grundende til at han er så venlig og flink overfor andre mennesker; Han ved hvordan det er at blive såret. Generelt er han en venlig, lidt vild, imødekommende person.
Angående udseende er han omkring de 1.78 og har kort mørkebrunt hår. Et markeret kæbeparti, og nogle flotte kindben. Derudover har han et rigtigt tandpastasmil, og nogle flotte brune øjne. http://data1.whicdn.com/images/130004356/large.jpg
Julian er en af de typer, med et stort hjerte, og han er forelsket i mange ting. Han er forelsket i en cigaret når han er halv beruset, og sidder ude i natten. Forelsket i naturen, i sær om efteråret når det ligeså stille begynder at blive koldt og han kan tillade sig at gå med halstørklæde. Derudover har han en stor kærlighed for musik, og han spiller selv guitar og synger.
De fleste vil beskrive Julian som en type, der gør de dummeste ting, men derimod er han også fornuftig. Han ved hvad der er dumt at gøre, og hvad der er ALT for dumt at gøre. Han elsker at være vild til en fed fest, og han hader afleveringer og lektier. Men alligevel formoder han at få dem lavet.
Dog kan Julian også være en del følelsesladet, og det er en af grundende til at han er så venlig og flink overfor andre mennesker; Han ved hvordan det er at blive såret. Generelt er han en venlig, lidt vild, imødekommende person.
Angående udseende er han omkring de 1.78 og har kort mørkebrunt hår. Et markeret kæbeparti, og nogle flotte kindben. Derudover har han et rigtigt tandpastasmil, og nogle flotte brune øjne. http://data1.whicdn.com/images/130004356/large.jpg
hov, jo
tæænkte bare brunt hår brune øjne ya know
tæænkte bare brunt hår brune øjne ya know
))
Hans fulde navn er Leon Alexander Sharman. Helt siden han var meget ung har han manglet en empatisk side som menneske. Det blev ret hurtigt opdaget, at han ikke var som alle andre børn, da han allerede fra børnehaven havde ageret på en måde, hvorpå han havde slået et andet barn ned, men bare kigget på, da han begyndte at græde. Han havde nægtet at undskylde, for han følte ikke at det var hans skyld, eller ansvar. Sådan gjaldt det en masse ting og det fulgte ham også op gennem folkeskolen, hvor han absolut ingen skyld eller ansvarsfølelse indebar overfor lærerer, medelever eller for den sags skyld afleveringer. Diagnosen blev først stillet ordenligt, da han var omkring de 14 år gammel - og det blev afsløret for ham at han led af mild sociopatisme.
Trods hans manglende empatiske evner, har han nemt ved at charmerer sig ind på folk og begå sig i samfundet, da han gennem årene har lært at betragte og memikke den passende opførsel for ét menneske som hører indenfor normen. Dette betyder at han er i stand til at fremstå meget manipulerende og forskruet - dog er det blindt for øjet, som ikke aner "hvad" han er. Han er generelt vellidt fordi han er en charmerende personlighed og selvskabelig. Hans sociale kundskaber fejler ikke noget og han har nemt ved at trække folk til sig, så at sige. Ironisk nok, har han dog også nemt ved selv at skulle trække sig lidt tilbage en gang imellem og kan gå fra at være sød og charmerende til det næste øjeblik at være meget indesluttet og svær at forstå. Han har derved også svært ved at binde sig til en bestemt ting eller en bestemt person og er lettere utålmodig af sind.
Hans hobbyer består af basketball og boksning. Hovedsageligt boksningen fokuserer han på, og det har været en måde for ham at udløse hans frustrationer på gennem hele livet, i forhold til alle de ting han har haft vanskeligheder med. Han kommer fra en velhavende familie som ejer et stort teknologisk firma som udvikler diverse digitale produkter og programmer, som har solgt stort udover hele Europa. Lige nu kører hans far firmaet, men han ønsker at han skal tage over én dag - dette er Leon dog voldsomt modstander af, da han ikke har lyst til at skulle tvinges i en position, hvor han ikke selv får lov at vælge fremtid. Så trods hans far skubber ham i retningen mod at være indstillet på at skulle overtage, er det ikke ligefrem sandssynligt at Leon vil gå på kompromis med dette.
Han har et anstrengt forhold til sin far. Det startede dengang hans mor skred, herefter begyndte hans far at bringe mange forskellige kvinder hjem i huset og have dem stående et par måneder af gangen som 'trofæer', som Leon ville kalde dem. Det værste er, at de fleste af dem prøver at få et personligt forhold til Leon, men han er stadig bitter over situationen med hans mor, så han giver ikke nogle chancer ud og da slet ikke til nogen, som han intet formål har i at knytte sig til.
Han er fyldt 18 år. Hans hår krøller en smule naturligt og er i en brunlig tone. Han har brede skuldre og en trænet overkrop. Han er ca. 182 i mål og er generelt meget robust i sin bygning, ikke spinkel på nogen måde. Han har et ansigt med markante træk, hvide tænder og øjne som veksler mellem en grøn og blå farve.
http://media.dk.gosupermodel.com/displaypicture?imageid=5488072&large=1
Trods hans manglende empatiske evner, har han nemt ved at charmerer sig ind på folk og begå sig i samfundet, da han gennem årene har lært at betragte og memikke den passende opførsel for ét menneske som hører indenfor normen. Dette betyder at han er i stand til at fremstå meget manipulerende og forskruet - dog er det blindt for øjet, som ikke aner "hvad" han er. Han er generelt vellidt fordi han er en charmerende personlighed og selvskabelig. Hans sociale kundskaber fejler ikke noget og han har nemt ved at trække folk til sig, så at sige. Ironisk nok, har han dog også nemt ved selv at skulle trække sig lidt tilbage en gang imellem og kan gå fra at være sød og charmerende til det næste øjeblik at være meget indesluttet og svær at forstå. Han har derved også svært ved at binde sig til en bestemt ting eller en bestemt person og er lettere utålmodig af sind.
Hans hobbyer består af basketball og boksning. Hovedsageligt boksningen fokuserer han på, og det har været en måde for ham at udløse hans frustrationer på gennem hele livet, i forhold til alle de ting han har haft vanskeligheder med. Han kommer fra en velhavende familie som ejer et stort teknologisk firma som udvikler diverse digitale produkter og programmer, som har solgt stort udover hele Europa. Lige nu kører hans far firmaet, men han ønsker at han skal tage over én dag - dette er Leon dog voldsomt modstander af, da han ikke har lyst til at skulle tvinges i en position, hvor han ikke selv får lov at vælge fremtid. Så trods hans far skubber ham i retningen mod at være indstillet på at skulle overtage, er det ikke ligefrem sandssynligt at Leon vil gå på kompromis med dette.
Han har et anstrengt forhold til sin far. Det startede dengang hans mor skred, herefter begyndte hans far at bringe mange forskellige kvinder hjem i huset og have dem stående et par måneder af gangen som 'trofæer', som Leon ville kalde dem. Det værste er, at de fleste af dem prøver at få et personligt forhold til Leon, men han er stadig bitter over situationen med hans mor, så han giver ikke nogle chancer ud og da slet ikke til nogen, som han intet formål har i at knytte sig til.
Han er fyldt 18 år. Hans hår krøller en smule naturligt og er i en brunlig tone. Han har brede skuldre og en trænet overkrop. Han er ca. 182 i mål og er generelt meget robust i sin bygning, ikke spinkel på nogen måde. Han har et ansigt med markante træk, hvide tænder og øjne som veksler mellem en grøn og blå farve.
http://media.dk.gosupermodel.com/displaypicture?imageid=5488072&large=1
Se det kan du godt!!! Du gav en bedre beskrivelse end mig hahah
Det var svært nok dog, og min søster har lige købt Taylor Swifts nye album så jeg skulle koncentrerere mig til dét. Hårdt. :b
Men starter vi bare ved de sidder på den bænk der ???
Julian sidder på den sædvanlige bænk som han plejer at gøre med Leon. Enten når de har fri, eller bare pauser. Julian er ved at spise en gulerod han har haft med hjemmefra, og han har ellers blikket frem for sig. Bænken er ude på græsarealet, ikke langt væk fra skolen. Herfra kan man kigge ud på trafikken, og de forskellige folk der møder til og fra skole. Men af en grund så er bænken altid fri, Julian og Leon er der altid plads til af en eller anden grund.
"Har du lavet matematik afleveringen?" Spørger Julian og tager en bid af guleroden, og afventer blot hans svar. Julian er ret så glad for Leon, de har det sjovt sammen, og Julian føler sig meget sikker og tryg omkring ham. Det ikke noget de snakker om som sådan, at de er glade for hinanden, men Julian er da sikker på at Leon også er ret glad for ham. De er i hvert fald tit sammen, og det betyder vel at Leon ikke er helt træt af ham. Heller ikke fordi Julian har det på den måde, men til tider kan han godt have brug for noget anerkendelse. Han vil gerne være sikker. På den anden side, så er de jo bare gode venner. Så gode venner det ikke behøves.
"Har du lavet matematik afleveringen?" Spørger Julian og tager en bid af guleroden, og afventer blot hans svar. Julian er ret så glad for Leon, de har det sjovt sammen, og Julian føler sig meget sikker og tryg omkring ham. Det ikke noget de snakker om som sådan, at de er glade for hinanden, men Julian er da sikker på at Leon også er ret glad for ham. De er i hvert fald tit sammen, og det betyder vel at Leon ikke er helt træt af ham. Heller ikke fordi Julian har det på den måde, men til tider kan han godt have brug for noget anerkendelse. Han vil gerne være sikker. På den anden side, så er de jo bare gode venner. Så gode venner det ikke behøves.
Som altid, sidder de på bænken ved skolen, hvor ingen lader til at ligge mærke til dem nogensinde, for der er aldrig nogle, som kommer hen og sætter sig ved siden af dem, Julian og Leon. Måske ser de faretruende ud fra lang afstand, tanken strejfer ham, men han synes ikke rigtigt, at den fungerer i hans hoved. Han synes nemlig ikke selv på nogen måde, at de virker sådan. Og Leon har da også en del gode bekendtskaber på skolen, og alligevel, så lader de til at være usynlige på den bænk. Det er nu ikke fordi, at Leon har noget specifikt imod det, for han kan da godt lide at være sammen med Julian -- og dog alligevel, så hungrer han efter opmærksomheden. Han keder sig og håber snart på, at der sker et eller andet. Han søger mere anerkendelse end bare Julians. Han vil gerne være omtalt på hele skolen. Popularitet er en dyrebar genstand, som alle vil have fingrene i, men få kan opnå. Leon er dog sikker på, at han kan klare at få fat på den, spørgsmålet er bare hvordan. Han læner sig tilbage i sædet mod bænkens kolde ryg, og han ligger armene over kors. Han vender en smule dovent hovedet mod Julian. "Nah. Du må få en anden til at lave det." siger han og smiler en smule flabet, han ved dog, at Julian kan tage det.
Et latterfnys kommer fra Julians læber og han ryster så bare på hovedet over ham. "Det var nu ikke det jeg tænkte på, men okay." Siger han med et smil på læben, og tager endnu en bid af sin gulerod. Han elsker lyden, når nogen bider et stykke af en gulerod; en sprød og tydelig lyd.
"Jeg er nemlig gået i gang." Siger han så ret så stolt, og læner sig lidt tilbage, og tygger af munden. Da en skikkelse kommer hen i mod dem, retter Julian blikket op, og da det virker til personen kommer hen i mod dem, for at sidde på bænken, sender Julian ham et lille smil og rykker så tættere på Leon for at give den fremmede plads.
Han lægger det ene ben over det andet, og vipper lidt med sin ene fod, og tager armen hen over ryglænet så hans arm er langs bænken, og om bag Leons ryg.
"Jeg er nemlig gået i gang." Siger han så ret så stolt, og læner sig lidt tilbage, og tygger af munden. Da en skikkelse kommer hen i mod dem, retter Julian blikket op, og da det virker til personen kommer hen i mod dem, for at sidde på bænken, sender Julian ham et lille smil og rykker så tættere på Leon for at give den fremmede plads.
Han lægger det ene ben over det andet, og vipper lidt med sin ene fod, og tager armen hen over ryglænet så hans arm er langs bænken, og om bag Leons ryg.
Han hæver bare let det ene øjenbryn af hvad Julian siger. "Dig? Laver du dine ting?" hans stemme er vantro og han er tydeligvis meget skeptisk, men han smiler alligevel bredt, så han kan mærke selv smilehullerne presse på i siden. Det virker bare så absurd, at Julian laver sine ting. Han plejer at være noget af en gruelig slacker, men det er vel bare godt for ham, at han tager sig sammen. Det stadig føler Leon bare ikke selv han er nået til. Han laver kun de ting, han selv har lyst til, og matematik afleveringen var ikke en af de ting.
Han skæver en smule underligt over mod Julian da han rykker sig tæt på ham, men kigger så snart op, at han hører en stemme foran dem. Ansigtet kender han godt. Det er en af de velkendte elever på stedet, efter rygtet er han vidst også så queer som man kan blive. "Hvor længe har i været sammen? Jeg er Shawn." præsenterer han sig, og Leon flår straks blikket hen på Julian og sidder et par sekunder bare med munden åben uden at sige noget. En idé former sig i hans hoved. "Ikke særligt længe. Omkring to uger, vil jeg tro. Jeg er Leon, og ham ved siden af, er Julian." introducerer han dem, og ved godt at han nok får skideballe af Julian senere, men han gør det for dem, så de kan komme lidt op i hierakiet. Han smiler hemmelighedsfuldt til Julian og håber han ikke fucker det op for dem.
Han skæver en smule underligt over mod Julian da han rykker sig tæt på ham, men kigger så snart op, at han hører en stemme foran dem. Ansigtet kender han godt. Det er en af de velkendte elever på stedet, efter rygtet er han vidst også så queer som man kan blive. "Hvor længe har i været sammen? Jeg er Shawn." præsenterer han sig, og Leon flår straks blikket hen på Julian og sidder et par sekunder bare med munden åben uden at sige noget. En idé former sig i hans hoved. "Ikke særligt længe. Omkring to uger, vil jeg tro. Jeg er Leon, og ham ved siden af, er Julian." introducerer han dem, og ved godt at han nok får skideballe af Julian senere, men han gør det for dem, så de kan komme lidt op i hierakiet. Han smiler hemmelighedsfuldt til Julian og håber han ikke fucker det op for dem.
Julian nikker så bare med et tilfreds smil om sine læber, der viser at han er ret så stolt over han allerede er gået i gang med den aflevering, selvom den er til på sidst af ugen. For han føler sig, lige i dette øjeblik en smule bedre end Leon men det går nok over på et eller andet tidspunkt. "Ja, selvfølgelig gør jeg det." Siger han og tager den sidste bid af guleroden, og da det bare er den sidste stump tilbage kaster han det væk fra sig, og ud på vejen. Det sidste spiser han aldrig.
Da drengen ved siden af dem begynder at snakke til dem, retter han blikket på ham og det er først nu Julian sådan genkender ham. Da han satte sig var det ikke lige fordi Julian nærstuderede ham, hvilket også vil virke underligt. Men det er ham som har alle pigevennerne i hvert fald. Det har Julian set. Ikke at han har noget i mod det, fyren virker faktisk ret så flink og imødekommende. Julian har bare aldrig fået snakket med ham.
Men udtrykket ændres hurtigt da han hører hvad han spørger om, og Julian skal til at slå en latter op men Leon får ham på helt andre tanker, og han retter hurtigt blikket på Leon, og løfter det ene øjenbryn, som tydeligt er et hvad-fanden-har-du-gang-i-blik. Men Julian ender med at rette blikket på Shawn og trækker lidt på smilebåndet. "Hyggeligt at møde dig." Siger han så, med lidt sammenbidte tænder, i mens han prøver at finde ud af hvad fanden Leon har tænkt sig.
Da drengen ved siden af dem begynder at snakke til dem, retter han blikket på ham og det er først nu Julian sådan genkender ham. Da han satte sig var det ikke lige fordi Julian nærstuderede ham, hvilket også vil virke underligt. Men det er ham som har alle pigevennerne i hvert fald. Det har Julian set. Ikke at han har noget i mod det, fyren virker faktisk ret så flink og imødekommende. Julian har bare aldrig fået snakket med ham.
Men udtrykket ændres hurtigt da han hører hvad han spørger om, og Julian skal til at slå en latter op men Leon får ham på helt andre tanker, og han retter hurtigt blikket på Leon, og løfter det ene øjenbryn, som tydeligt er et hvad-fanden-har-du-gang-i-blik. Men Julian ender med at rette blikket på Shawn og trækker lidt på smilebåndet. "Hyggeligt at møde dig." Siger han så, med lidt sammenbidte tænder, i mens han prøver at finde ud af hvad fanden Leon har tænkt sig.
Moderators: NoahVincent