Dk Roleplay

Han kan godt hører med det samme, på den måde Julians stemme lyder, at det ikke er okay. For det er det samme han gør hver gang: prøver at lyde ligeglad og stille en front op overfor Leon, selvom han godt er klar over, at det rør Julian dybt, at han siger sådan nogle ting. Men sådan er Leon, han sårer de fleste, som kommer tæt på ham, netop for at han så ikke behøver holde på dem meget længe igen. Han får t-shirten helt ned over hovedet og glatter den ud med flad hånd en enkelt gang, før han ser op med et forskrækket blik på Julian. "Fordi jeg ikke spiser morgenmad med dig, eller hvad? Så skal vi lige pludselig ikke ses? Det er for dumt Julian." siger han og prøver at manipulerer ham til, istedet at få det dårligt med sig selv, istedet for Leon. Da han nævner at han kan finde på at sige det til Hazel, sender Leon ham et dødbringende blik og går truende hen til ham. "Hvis du gør det, så flår jeg dig i stykker. Og jeg mener det den her gang, Julian." siger han så med en truende stemme og ser ham direkte ind i øjnene.

Julian ryster på hovedet over ham, for det slet ikke Julian bliver sur over. At Leon ikke bliver lidt længere. Det bare tanken om at Leon udnyttede ham. Det føles i hvert fald sådan. Hans første seksuelle oplevelse med en fyr, som så dropper ham dagen efter. Et one night stand? Og at han ikke er homoseksuel? Leon bliver ved med at komme med dårlige undskyldninger synes Julian. Hvordan kan han ikke bare være det mindste til drenge, når han faktisk gav et handjob til Julian?
Da han kommer farterierne i mod ham, kigger han blot op på ham, som om han ikke lige har sagt, at han vil flå ham i stykker. "Jeg er ligeglad. Hun fortjener bedre end dig. Det gør jeg også. Så du bør samle kræfter, for jeg har tænkt mig at sige det. "

Han får virkeligt trang til at slå ham, i det han siger det. "Aha? Og hvad vil du sige? Jeg er ikke homoseksuel." siger han og især den sidste del bliver sagt i en sammenbidt og benægtende tone. Han skal i hvert fald ikke være til mænd, det er ikke sådan det er naturligt. Han er på samme tid virkeligt såret over, at Julian mener at han ikke fortjener nogen, han får det til at lyde som om, at han behandler alle som lort. "Jeg har altid været der for dig Julian, så lad være at sige sådan noget pis om at jeg ikke fortjener dig, for det gør jeg. Du tilhører mig." siger han og hæver stemmen og ligger tryg på ordene. Han har det der brændende udtryg i øjnene, som han tit får når han er på grænsen til at eksploderer.

Julian ryster på hovedet af ham. "Kan godt være du ikke er homoseksuel Leon. Men du har sjovt nok kysset mig, og skam også fået stådreng på af mig, så noget stemmer vidst ikke." Siger han, for han vil nu selv mene at Leon er en smule til sit eget køn. Ellers vil han da aldrig gå med til at gøre sådan noget. Det virker fuldkommen dumt.
Da han siger det næste, rejser han sig hurtigt op fra sengen og ser på ham med et hadefuldt blik. "Du er fandeme grunden til jeg er så skide trist hele tiden, fordi du behandler mig som du gør. Og jeg tilhører fandeme ikke dig, du ejer mig ikke. " Vrisser han, for han bryder sig ikke om at Leon har det synspunkt at han ligefrem tilhører ham.


Ligger mig til at sove. hvis du svarer nu svarer jeg når jeg vågner i morgen, men ja
Godnat sov godt <333

ja, same vil også sove nu godnat!

Den første kommentar får ham til at holde kæft for et øjeblik, men han giver stadig ikke helt op. "Du tvang mig til at sove ved dig" siger han bare og ligger armene over kors, vil ikke indse sandheden i Julians ord på nogen måde, har ikke tænkt sig at affinde sig med, hvad han står og siger. Også bare fordi han er en af de personer, som aldrig nogensinde vil anerkende deres fejl. Han bider sig i læben og kommer med et hånligt fnys, da han siger, at han ikke tilhører ham. "Please, Julian. Du er afhængenig af mig, og det ved du lige så godt som jeg ved. Du ville ikke kunne fungerer uden mig." siger han bare trodsigt og hæver sig en smule over ham, da de står overfor hinanden igen. "Du er min." gentager han og ser på ham med et dominant blik.

Julian ser afventende på Leon med et løftet øjenbryn, men da han siger at han tvang ham skiller han læberne fra hinanden, og ser måbende på ham. "Tvang dig? Jeg tvang dig ikke en skid, jeg spurgte om du ville sove hos mig. Det var fandeme også dig der stak hånden ned i mine bukser lige pludselig, og det er sgu ikke tvang, medmindre du går og døjer med nogle tvangstanker?" Siger han og vifter lidt med hånden, og ser nu ind i Leons øjne. Han ved ikke hvad der går af ham. De plejer sagtens at kunne snakke sammen, og have det sjovt. Men på det seneste er det virkelig gået ned ad bakke.
"Afhængig af dig? Hold nu kæft Leon." Siger han og bider tænderne sammen og ligger armene over kors. "Jeg er ikke din. Du bestemmer ikke over mig." Siger han, og holder blikket på Leons øjne. "Jeg er ikke bange for dig." Tilføjer han så kort efter, selvom han godt ved at hvis Leon bare bliver en smule truende, eller voldelig så vil han nok gøre hvad han siger. Men lige nu prøver han at holde ved i at han ikke tilhører Leon.

Han ryster bare på hovedet af ham og ser ned mod gulvet. "Nej, det var fandeme dig, som ikke gav mig lov til at gå og derefter kom over mig, det er ikke min skyld, bare fordi du er sådan en bøsse." forklarer han sammenbidt og presser armene tættere ind mod sig selv. Han kan ikke klare, at Julian tror, at det er ham, som har styr på alle informationerne og det er ham, som har ret. Hans ord når ikke rigtigt ind til Leon, som nægter at affinde sig med sådan en behandling. "Hvem fanden tror du, du er?" spørger han bare, truende og løfter blikket igen. Han tager fat omkring Julians hals med den ene hånd og presser hårdt på, bare lige til han endelig giver sig og bliver svag igen. "Du er min, Julian." gentager han.

Julian ender bare med at fnyse over ham da han ærlig talt ikke gider at diskutere med ham. Men han bryder sig ikke om at Leon siger han ligefrem tvang ham, for det gjorde han overhovedet ikke. Julian var meget forsigtigt med sine handlinger igår, han gjorde i hvert fald sit for at få Leon til at føle sig tilpas, og det lød da også til at han var det. "Hold nu kæft.." Mumler han bare som svar, da han ikke engang orker at komme med et nyt argument i mod Leon, som sikkert ikke rykker sig alligevel.
Julians blik ændrer sig hurtigt, og han kigger pludselig med frygt i øjnene på Leon, og da han endelig slipper hans hals, falder han tilbage i sengen og hiver efter vejret. Han tager sig til halsen, og mærker at han ryster en smule, og han tør ikke engang kigge op på Leon. "Gider du ikke godt gå nu?" Siger han så stille, med hånden op til halsen.

Han synker en klump, da han ser Julian falde sammen på sengen, men han ser stadig rødt nok til, ikke at bekymre sig meget om det, overhovedet. "Lover du så, ikke at fortælle noget til Hazel?" spørger han, lidt mere rolig igen, men er tydeligt overlegen i stemmen, efter han bare endnu engang har fået bevist, at han er hævet over Julian i forholdet. Han går hen og fjerner hans arm fra halsen. "Og lad være at se ud som om du er døende, tag dig sammen mand." siger han bare bittert og rusker kort i Julian, for at få ham til at holde op, mest fordi han i realiteten ikke ved hvad han skal gøre, når Julian ligger sådan.

Julian knuger sin hånd lidt sammen, og han skæver så op til Leon. "Måske." Siger han så stille, for han havde nu tænkt sig at sige noget til Hazel. For Hazels skyld og sin egen. Fordi Hazel ikke bør være sammen med sådan en idiot som Leon, og han synes selv at Leon fortjener at Hazel går fra ham. Han trækker sin arm væk fra Leons tag, og han ender med at sætte sig lidt op. Han kan stadig mærke Leons hånd om sin hals, desværre gav det ikke den behagelige brændende fornemmelse, som det plejer at gøre når Leon rør ham.
"Skrid nu bare forhelvede.." Siger Julian og piller lidt ved dynen der ligger ved siden af ham, og venter blot utålmodigt på at Leon bevæger sig ud af døren. Han har for engang skyld, slet ikke lyst til at være i nærheden af ham lige nu.

Han kniber øjnene let sammen og træder endeligt et skridt tilbage, på Julians ordre. "Jeg håber for din skyld, at du ikke fortæller hende det, Julian. Det er bedre på den måde. Du ville gøre mig meget utilfreds." slutter han så af og ser med et alvorligt blik på ham, før han vender sig om og går ud fra hans værelse og lader døren stå åben. Han går også koldt forbi Julians forældre, for han er helt pissed af lige nu. Han bevæger sig helt ud af huset og begiver sig hjemad.

Julian kigger op på Leon og presser sine læber lidt i mod hinanden. En masse tanker kører igennem hans hoved. Om han skal sige det eller ej. Om han bare skal holde sig væk fra Leon fra nu af, eller om han skal lade som om det her aldrig er sket.
Han rejser sig op, og tager sig lidt til halsen igen, hvorefter han begynder at trække i noget tøj. Han kan mærke det her bliver en rigtig dårlig dag.

hvad skal vi spole tilll

Uhhmmmm. Overvejer lidt om Julian skal sige det til Hazel, hhheheeh

præcis præcis

det lidt oplagt HEHEHE, men om han sådan skal sige det til hende i skolen???
måske en dag hvor Leon ikke møder op, og så er Julian sammen med Hazel i stedet

ja, altså enten siger han det jo eller holder kæft, ur choice, drama is prob gonna happen either way

eheheh, tænker lidt det oplagt han siger det, for julian er jo pisse sur på Leon nu haah
så måske ... Skriver Hazel til Leon at hun er pisse sur på ham osvvvvv... og så er Julian måske ude at gå om aftenen, og så støder de på hinanden?

yes.