Julian kigger ham i øjnene, og bider tænderne hårdt sammen. Han kan godt se at Leon ikke føler sig tilpas lige nu, men lige nu har Julian ikke tænkt sig at bukke under, selvom han har lyst til at omfavne ham og holde ham ind til sig. "Jeg tvang dig ikke til noget, Leon. Du gjorde det selv." Siger han i en rolig tone, og han fjerner ikke blikket fra Leons øjne. "Du tænder på drenge. Du tænder på mig i hvert fald. Om du vil erkende det eller ej." Siger han, og ender med at slippe taget om hans hår, og han retter sig så op.
Han var virkeligt ikke forberedt på de ord. Han ryster på hovedet og går mere over i et panisk stadie, end et vredt, efter hvad han sagde. "Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan ikke være en af dem. Han vil aldrig se på mig igen ..." fortæller han bare og bliver mere og mere tåget og usammenhængende i sin tale. Hans øjne bliver blanke og han trækker vejret dybt og hurtigt. En tankestrøm flyder hastigt af sted indeni. Han kan ikke bevare roen mere, og han har ikke lyst til at indse sandheden i Julians ord.
Julian kigger på Leon og kniber øjnene lidt sammen over hvad han siger. "Hvem Leon?" Siger han og ser lidt nærmere nysgerrigt på ham. Han aner ikke hvem han snakker om, men Julian tænker det måske kan være hans far. "Er det din far du snakker om?" Julian har pludselig glemt hvor vred han var, over Leons opførsel, og han er faktisk nærmere bekymret på Leons vegne.
Han stivner næsten ved spørgsmålet og ser på Julian med blodskudte øjne af tårerne, som han ellers prøver at gemme, så godt som han kan, mellem sine hænder. Han vender hovedet til den anden side, fordi han ikke vil have Julian ser ham sådan her. Han siger ikke noget, men Julians fornemmelse var jo rigtig nok. Hans far ville aldrig accepterer den slags, hvis det kom ud, ville han helt sikkert blive tæsket gul og blå.
Julian ved ikke hvad han skal gøre, han har ikke tænkt så langt. Han har ikke tænkt over at Leons far nok ikke vil acceptere det. Det som om det hele kommer på plads nu. Det nok derfor Leon altid har sagt han ikke er homoseksuel, fordi han er bange for hans far. Og det er derfor Leon har lavet noget sammen med Julian, nok fordi han gerne vil? Og måske er det derfor han vil holde fast i Hazel, i håb om at han glemmer hans interesse i sit eget køn? En masse tanker kommer op i Julians hoved. "Det er jeg virkelig ked af Leon.." Siger han så stille, og fortryder nu helt at han sådan slog ud efter ham. Han lader sin hånd hvile på hans skulder, da han ikke helt ved om Leon vil have et kram. "Men jeg accepterer dig, det ved du.." Siger han, og prøver at få øjenkontakt med ham.
Af en eller anden grund, kan han overhovedet ikke finde beroligelse i Julians ord. Han bliver bare helt stille og indesluttet, og ville ønske, at han ikke udviste sådan en følsomhed, og bare tog sig sammen, men det stikker i hans hjerte og det føles som om hans verden braser, nu han ikke er den eneste, som er klar over det, med hans far. Julian kender selvfølgelig ikke noget til det i detaljer, men han har mødt Leons far før, så han kan nok næsten regne det ud. Han lukker øjnene i og synker lidt sammen ved muren i sin holdning, og bliver helt duknakket. "Nej, det går bare ikke Julian, det .." siger han og kan ikke færdiggøre sin sætning uden næsten at græde.
Julian kigger på ham og ryster så bare på hovedet. "Det skal nok gå Leon.." Siger han og ender med at tage armene om ham, og holder ham så ind til sig, og fører sin hånd op og ned ad hans ryg. "Han behøver ikke få noget af vide. Og du er jo altid velkommen hjemme hos mig." Hvisker han stille, og håber bare at Leon kan stoppe med at græde. Det gør helt ondt på Julian at se ham så trist til mode, han har aldrig set ham så ked af det før.
plottwist - leon was always gay as fuck
Da han begynder at vikle sine arme omkring Leon, holder han bare brat op med at græde og føler sig pludseligt helt ynkelig og fuldkommen patetisk, at han sådan har brug for at læne sig ind til Julian og hører at tingene nok skal gå, men han tror ikke på, hvad han siger, selvom han gerne ville. Hans hoved føler tungt og han sænker det kort mod Julians skulder og et par tårer undslipper fra hans øjne og drypper ned på Julians trøje.
Et suk kommer fra Julians læber, og han står blot stille sådan her med Leon i et stykke tid, og lader ham græde ud,da han nok regner med det er det han har brug for. Da de har stået i et stykke tid, trækker Julian sig væk fra ham og kigger på ham. "..Hvad har han gjort ved dig Leon?" Spørger han, og tager en hånd under hans hage og løfter hans hoved lidt op, så han kan tørre hans tårer væk.
Det føles som lang tid han står ved Julian, før der bliver gjort afstand mellem dem igen. Han kan ikke se ham ind i øjnene, så han kigger på hans læber istedet, og ser stadig ret bedrøvet ud, trods hans tårer langsomt stopper med at falde. Han presser læberne sammen mod hinanden og lukker øjnene et kort øjeblik. "Han spurgte mig, hvor jeg havde været henne, og da jeg svarede, at jeg havde sovet sammen med dig .. så" hans stemme knækker en smule over "han spurgte ikke engang, om det var som venner, han antog bare, at jeg havde gjort noget "mod naturens vilje" ... han blev så hånlig og spurgte om det var den slags, jeg kunne lide. Så blev jeg lidt for modig og vred, og jeg kunne ikke lade være at trodse ham, så jeg sagde vi havde haft sex, og så gik han amok. Han .." han ryster bare på hovedet.
Julian kigger på Leon og jo mere han siger jo mere ked af det, bekymret og vred bliver Julian. Han tager sig til hovedet, og lukker øjnene et kort øjeblik, og trækker så hånden væk. "Åh gud.." Siger han så stille, og kører så hånden over Leons hår, og forsigtigt placerer han et kys på Leons pande.
"Det er jeg virkelig ked af Leon.. Jeg.." Han stopper sig selv, og fører hånden om i Leons nakke, og retter så hovedet lidt på skrå. "Jeg vil ønske jeg kunne gøre noget."
"Det er jeg virkelig ked af Leon.. Jeg.." Han stopper sig selv, og fører hånden om i Leons nakke, og retter så hovedet lidt på skrå. "Jeg vil ønske jeg kunne gøre noget."
Han ser bare vantro på ham, da han virker så forstående. "Det er min egen skyld" siger han bare, fast overbevist om, at det er sådan det er. "Han gjorde det rigtige, jeg skal bare holde op med at tage hjem til dig og gøre den slags, jeg skal bare holde op med at nærme mig nogen af samme køn, jeg skal bare finde en ny pige, så skal det nok løse sig, det skal nok gå" siger han og taler ud i det blå, nok nærmere til sig selv, end til Julian, selvom han står lige der, foran ham. Han synker en klump og blinker med øjnene.
Julian ryster så på hovedet af ham, og placerer sine hænder på Leons kinder, og kigger ham så i øjnene. "Nej du skal ikke Leon, lyt til mig." Siger han bestemt og holder blikket på ham. "Du kan ikke gøre for som du føler. Det samme med jeg ikke kan gøre for som jeg føler. Der er intet i vejen med dig, det er sådan du er, og det er der ikke noget at gøre med. Det kan godt være det er hårdt nu, men det bliver bare hårdere med tiden hvis du skubber det væk. Du bliver nødt til at acceptere dig selv, ellers kommer du aldrig til at kunne leve dit liv fuldt ud. Det ikke dig der er en idiot her, det er din far, okay?" Siger han og kigger ham ind i øjnene, og håber virkelig at Leon vil forstå.
skal se en film med min moder, men kommer nok tilbage senere!
Han er pludseligt tvunget til at se Julian direkte ind i øjnene, da han holder om hans kinder for et øjeblik. Han sænker dog blikket, mens han snakker. Men det kan Julian sagtens sige, for han har ikke sådan én far, som gør sådan nogle ting ved én, når sådan noget lige pludseligt går op for en. Der er Julians familie nok mere accepterende. Han har altid godt kunne lide drenge og har altid kigget mere efter drenge end piger på gaden i smug, men han havde lært at holde det under kontrol, ligesom med hans sociopatisme. Det er alt sammen noget, han har styret. Men nu er det gået over gevind, efter de episoder med Julian og han har sværere ved det. Han kan dog ikke sige, at han gav sin far skylden. Han ville bare have, at Leon skulle være normal. Det ville Leon også. Han bliver det nok bare aldrig. "Han er ikke en idiot" siger han bare lavt og bider sig i læben.
Julian kigger på Leon og aer ham så endnu engang over håret, og tørrer endnu engang hans tårer væk fra hans kinder. "Men det er du heller ikke. Du er helt okay." Siger han og trækker lidt på smilebåndet, og fører forsigtigt sin tommelfinger hen over Leons underlæbe. På trods af at han har været så sur på Leon, så har han lige nu mest bare lyst til at kysse ham. "Jeg synes du er dejlig." Siger han og kigger nu Leon i øjnene igen.
Han ryster svagt på hovedet, men gider knapt bruge sin energi på at fortælle, hvorfor han ikke er okay. "Jo, jeg er en idiot. Tit for dig." siger han så anerkendende med et suk og ser fortsat ned, til han mærker en finger over sin læbe. Han kigger langsomt op i Julians øjne og får et undrende udtryk i blikket. Han troede helt klart de var færdige med den slags kærtegn efter idag og generelt bare de sidste par dage. Han smiler svagt.
Moderators: NoahVincent