Så Leon spørger :III if thats ok
altså mens de ligger sammen ha ved ikke
de skal vel bare vågne... kan godt starte hvis det er
Julian vågner op næste morgen, da solen rammer hans ansigt. Han blinker lidt med øjnene, og kommer med en utilfreds lyd. Han sætter sig lidt op, hvor han får fat i snoren som han rykker i, og ruller ned for gardinet. Han ligger sig ned igen, og vender sig om på siden, og kigger på Leon. Et svagt smil breder sig på hans læber, og han trækker benene op til sig, og fører en hånd forsigtigt ned over hans overarm. Han ved ikke om han skal vække ham, eller bare lade ham sove.
Leon vågner lidt pludseligt op, da han mærker en varm hånd mod sin overarm. Han slår øjeblikkeligt øjnene op, men lukker dem roligt en smule glippende i igen, da han bare ser det er Julian. Han får lige så stille vænnet sig til dagslyset igen og kan åbne øjnene helt op. Han smiler svagt og sætter sig op i sengen, for nu er han alligevel vågen, og ser ingen grund til at blive liggende.
Julian trækker sin hånd til sig da Leon vågner så pludseligt op, og han gætter på at hans reaktion må være tegn på, at han er blevet lidt for vant til at hans far kommer ind når han sover. Han tager armen om bag nakken, og holder blikket oppe på Leon som nu har sat sig op. "Godmorgen." Siger han med et svagt smil, og trækker så sit ben lidt til sig. "Har du sovet godt?"
Han vender hovedet lidt, da han hører at Julian snakker og kigger ham ind i øjnene. "Godmorgen" siger han, stadig en smule træt i stemmen og gnider så hænderne lidt mod sit ansigt for at vågne ordenligt og få søvnen væk fra krogen af hans øjne. Han smiler tilbage til Julian. "Ret godt" indrømmer han. Han føler sig meget tryggere her, så han sover automatisk også bedre. "Bliv der, så laver jeg noget morgenmad" siger han så og svinger benene ud over sengekanten med et gab.
Han bliver glad for at høre at Leon har sovet godt. Det lyder også til at han er i lidt bedre humør i dag, og det gør Julian lidt mere roligere. "Det lyder godt." Siger han så og smiler tilfreds, og vender sig så om på maven, og trækker dynen ind til sig. Han nyder tydeligvis at blive liggende, og tanken om at Leon laver morgenmad varmer. Det plejer Leon ellers ikke at tilbyde, så det kommer også lidt bag på ham. Godt at Leon er vant til at være hjemme hos ham, så han ved hvor tingene er i køkkenet.
Han smiler kort, før han rejser sig helt fra sengen og går ud fra værelset iført sine boxere og en t-shirt. Hans forældre lyder alligevel ikke til at være oppe. Han ved ærlig talt heller ikke, om de overhovedet er hjemme, men hvis de ser ham uden bukser, er det nok heller ikke verdens undergang. Leon er kommet her tit gennem tiden. Han gaber en sidste gang og finder en pande frem fra et af skabene over vasken og stiller den så over komfuret og skruer op. Han pisker noget mel, noget æg og noget salt, sukker og mælk sammen i en skål, og bliver ved, til massen er flydende. Han går hen og hælder indholdet fra skålen på panden og går så igang med at stege nogen pandekager. Han har lyst til at være sød overfor Julian idag, noget han tit glemmer at være.
Julians blik følger Leon, og da han træder ud fra værelset vender han sig om på ryggen og tager mobilen til sig, som ligger på hans natbord. Han låser den op, og tjekker de sociale medier. Det kan han ligeså godt, i mens han venter på at Leon laver morgenmad. Han ved ikke engang om Leon er god til at lave mad, de har ikke lavet mad så tit sammen. Så har de bare bestilt en pizza og spist den, hvilket jo også har været hyggeligt nok.
Han trækker sine ben til sig, og holder blikket oppe på telefonen, og kører ned ad startsiden på facebook. Selvom der aldrig er noget interessant, og det ikke fordi han bruger det så meget. Men det er okay til tidsfordriv.
Han trækker sine ben til sig, og holder blikket oppe på telefonen, og kører ned ad startsiden på facebook. Selvom der aldrig er noget interessant, og det ikke fordi han bruger det så meget. Men det er okay til tidsfordriv.
Der går ikke mange minutter, før han har fået vendt og stegt godt omkring de 10 pandekager. Han tænker at det må være nok og slukker så for varmen. Han synes selv duften er vidunderlig. Han indsnuser kort duften og ligger så pandekagerne over på en hvid plasticbakke. Han stiller også noget syltetøj og en flaske med sirup på den og ligger så to gaffler og to knive derpå. Han løfter bakken op og går ind til Julian, tilfreds med hans egen gerning. Han går om på hans side af sengen og stiller den så forsigtigt ned ved siden af ham.
Da Julian hører Leons fodtrin ligger han mobilen fra sig igen, og strækker sig i sengen. En lyd kommer fra ham, og han ligger sig så mere til rette. Han retter blikket op på Leon da han træder indenfor, og han kan allerede dufte maden i det han træder ind. Da han stiller bakken, sætter han sig lidt op og trækker så på smilebåndet. "Hold da op, hvem har hjernevasket dig i nat?" Siger han lidt drillende og fører en hånd igennem sit hår. "Det ser godt ud." Siger han. Det er lang tid siden han har fået morgenmad på sengen. Hans mor har gjort det nogle gange, men det er ved at være lang tid siden, og i hvert fald ikke sådan et måltid her.
Han bider sig i læben da han spørger ind. "Hold nu kæft" svare han bare tilbage med et smil om læberne og puffer let til Julian. Han går så om på den anden side af sengen og sætter sig ved siden af Julian, med ryggen mod væggen. Han er glad for Julians reaktion, selvom han ikke er meget for at indrømme det, det sætter et smil på hans læber. Han læner sig lidt ind til Julian. "Så jeg har tænkt på noget ..."
Moderators: NoahVincent