Julian griner bare af Leons svar, og han tager så en tallerken til sig, og tager noget æg over på sin tallerken. Han snupper derefter en gaffel, og starter med at spise æggene. Han er ret overrasket over hvor godt det smager. Det smager i hvert fald som om Leon har prøvet det før. Han retter blikket på ham, og nikker. "Mhmm?" Siger han nysgerrigt, og spiser noget mere af æggene.
Hans hjerte banker en smule, bare ved at skulle spørge og han har svært ved at holde nervøsiteten tilbage. Det har ikke været noget problem med andre piger, men første gang med en fyr, og så Julian, er noget helt andet. "Jeg ved ikke om du har lyst, for jeg har gjort dig ret vred på det seneste og såret dine følelser og sådan ... men jeg tænkte bare, at det kunne være, at en del af dig, fik lyst alligevel ..." forklare han så en smule snørklet.
Julian får spist æggene og kigger så på Leon. Han kan godt høre han er ret nervøs, og Leon som ellers plejer at have selvtilliden i orden, og plejer at vide lige hvad han skal sige. Så det kommer bag på Julian. "Ja?" Siger han, og tager nu en pandekage over på tallerkenen, og fordeler lidt sirup udover den. Derefter ruller han den sammen, og skærer et stykke af og spiser det, og venter nysgerrigt på hvad Leon har at sige.
"Jeg tænkte på, om jeg måtte tage dig med ud at spise. Udenfor huset. Som en date." forklarer han så endeligt med en blid tone og kan kun håbe på det bedste nu. Hans hjerte banker vildt hurtigt i hans bryst, bare efter at have spurgt. Men han er virkeligt ikke klar på et afslag, så han håber at han har lyst. Han ser forhåbningsfuldt ind i hans øjne og fugter læberne.
Julian kigger på Leon med lidt store øjne da han slet ikke havde regnet med at Leon vil invitere ham ud. Han retter sig lidt op og tygger så af maden, og synker det. Han kigge på Leon og trækker så på smilebåndet, og han bliver helt varm i kroppen, og mærker han får sommerfugle i maven igen. "Det vil jeg meget gerne." Siger han og nikker til ham. Han kan allerede ikke vente. Han har aldrig været på date før faktisk, og bare det at det var Leon der inviterede ham ud, det betyder en hel del.
Hans smil vokser lyn hurtigt på hans ansigt og når helt op til hans øjne, da han siger at han gerne vil. Han føler sig helt åndssvag, fordi han smiler så meget, men han kan ikke lade være. "Godt så. Vi gør det på fredag. Jeg skal nok hente dig." forsikre han ham og smutter så op fra sengen igen og får bukserne på. Han går om til Julians side af sengen igen og kysser ham kort på kinden. "Jeg bliver nok nødt til at komme hjem nu" siger han så og skynder sig en smule ud af døren.
Julian smiler endnu mere over Leons reaktion, det viser bare det betyder ret meget for ham. "Okay. Jeg glæder mig." Siger han med et smil og spiser pandekagen færdig.
"Åh okay.. Jamen vi skrives." Siger han og får lidt varme kinder da Leon kysser ham på kinden. Modsætning til sidste gang hvor de var sammen, efterlod Leon ham med et virkelig dårligt humør. Men nu kan Julian slet ikke lade være med at smile, og sommerfuglene i maven er heller ikke forsvundet.
"Åh okay.. Jamen vi skrives." Siger han og får lidt varme kinder da Leon kysser ham på kinden. Modsætning til sidste gang hvor de var sammen, efterlod Leon ham med et virkelig dårligt humør. Men nu kan Julian slet ikke lade være med at smile, og sommerfuglene i maven er heller ikke forsvundet.
Fredag aften er endelig kommet omkring, og der er godt ti minutter til Leon har tænkt sig at sætte sig ud i bilen og hente Julian, så de kan komme afsted på deres date. Leons far er taget på en fem-dages konference, og det udnytter han tydeligvis, for han tog bil-nøglerne fra hans bord og lånte en blå skjorte fra hans garderobe som var meget klinisk og ren. Leon havde iklædt sig denne skjorte, og trukket i et par sorte skinny jeans. Nu stod han bare og rettede på det sorte slips, som han havde omkring halsen. Hans sorte sko stod også til outfittet, og lakken skinnende på dem. Han sætter sig ud i bilen og kører den korte vej op til Julians hus, i den hvide mercedes som han havde taget fra sin far. Da der er gået de få minutter, holder han bilen ude for Julians hus og stiger ud, går op mod hans dørtrin. Han tager en dyb indånding og banker så på døren.
Han har været nervøs i løbet af ugen om Leon måske vil fortryde at han inviteret ham ud, og derfor melde afbud. Men det har han ikke gjort nu, og jo tættere klokken blev på at de skulle afsted, jo flere sommerfugle fik han i maven. Han har sagt til sine forældre at han skal i byen med Leon, da han ikke gider at sige de skal på date. Det vil de nok finde lidt underligt.
Han har et par sorte skinny jeans på, og en hvid polo trøje, hvor han har knappet den helt op. Det er en af hans yngs. trøjer da det får ham til at fremstå mere maskulin, og han ser generet ret godt ud i den. Han tager noget parfume på, og kigger sig lidt i spejlet, men retter sig hurtigt op da han hører der bliver banket på døren. "Jeg smutter!" Siger han højt og skynder sig ud fra værelset, og ud i gangen hvor han trækker i sine sko og tager jakken over armen. Han åbner så døren, og bliver overrasket over Leons mundering. "Hej." Siger han med et smil på læben. Leon ser virkelig godt ud, Julian vidste ikke han kunne klæde sig så pænt.
Han har et par sorte skinny jeans på, og en hvid polo trøje, hvor han har knappet den helt op. Det er en af hans yngs. trøjer da det får ham til at fremstå mere maskulin, og han ser generet ret godt ud i den. Han tager noget parfume på, og kigger sig lidt i spejlet, men retter sig hurtigt op da han hører der bliver banket på døren. "Jeg smutter!" Siger han højt og skynder sig ud fra værelset, og ud i gangen hvor han trækker i sine sko og tager jakken over armen. Han åbner så døren, og bliver overrasket over Leons mundering. "Hej." Siger han med et smil på læben. Leon ser virkelig godt ud, Julian vidste ikke han kunne klæde sig så pænt.
Det føles som om at Leon står der meget længe, muligvis fordi han også føler et snert af nervøsitet ved hele situationen, før døren endeligt går op og Julian står der. Han lader blikket åbenlyst få det hele med af ham og han smiler så, et hemmelighedsfuldt charmerende smil. "Hey" siger han. Han tager ham så i hånden uden at spørge meget videre og begynder at gå ud til bilen, med ham i hånden. Han har lidt travlt med det, fordi han helst ikke vil ses, af Julians forældre. Han kigger på bilen, men så hen på Julian, ved siden af ham. Hans øjne kigger direkte på ham, og han kigger på ham, og kan ikke lade være at synes, at det er noget specielt. "Du ser godt ud" siger han så endeligt, med et tilfredst smil og åbner døren for ham, da de kommer hen til bilens ene side.
Julian lader ham tage hans hånd, og han lukker døren bag sig og følger så med ham. Hans forældre sidder i stuen, så han tvivler på at de kigger ud. Det jo også bare Leon, ham kender de. Han kigger hen på bilen og trækker lidt på smilebåndet, og kan med det samme se det er Leons fars bil. Han kan huske at Leon fortalte at hans far var væk i et par dage. En kort, genert latter kommer fra ham og han kigger så på Leon og giver hans hånd et klem. "Du ser virkelig også godt ud." Siger han oprigtigt, og slipper hans hånd. "Tak." Siger han og sætter sig ind i bilen, og lader sin jakke være på sine lår, og spænder selen.
Han lukker døren i igen for Julian, da han har sat sig ind og synes det er sødt, at han allerede opfører sig en smule genert. Hvilket kun er til at forstå, for hvem skulle nogensinde have troet, at de to tætteste bedstevenner, ville ende op med at skulle ud at spise sammen, på en date? I hvert fald ikke Leon. Han går om på den anden side af bilen og sætter sig ind på førersædet, og læner sig tilbage mod ryggen i stolen og ligger sin ene hånd på rattet, mens han drejer nøglen omkring med den anden hånd. Han ser over på Julian. "Det var lige før jeg troede, at du ikke ville komme og åbne den dør op" siger han og ryster på hovedet med et smil. Han trykker så forsigtigt på speederen og sætter bilen igang med at kører.
Julian strækker sine ben lidt, og hans blik følger Leons bevægelser da han sætter sig ind i bilen. Han retter så blikket frem for sig, og retter lidt på sin skjorte, og tager så fat i jakken der ligger på hans skød. Da han hører hvad Leon siger, retter han blikket på ham og trækker på smilebåndet. "Virkelig?" Siger han og ryster så på hovedet, og krydser sine ankler. "Det ligner ikke mig. Det ved du da." Siger han og retter blikket ud a vinduet.
Han trækker bare svagt på skuldrene. "Der er sket meget på det seneste, kunne da nemt være du havde lyst til at brænde mig af, det kunne være en sød hævn." siger han så med en ubekymret latter. Det havde været ret nemt at charmerer sig ind på Julian igen. Der skulle nærmest ingenting til, for at få den tilgivelse. Men det behagede kun Leon, som ikke var nær så tålmodig, når det kom til mål han havde sat sig. Nu var Julian et af dem.
Julian kigger på ham og han nikker så. Det kan han have ret i. "Mhm. Det ville se godt ud, se dig stå der i hoveddøren i dit flotte tøj, og Mercedesen i baggrunden.. Det lige før jeg fortryder det nu." Siger han så drillende og ligger armene over kors. Men selvfølgelig kunne han ikke få sig selv til det. Han er helt skudt i Leon, så der skal meget til før Julian kan droppe ham helt. Han er vel en smule afhængig af ham, som Leon så flot beskrev det. For han tilgiver ham så nemt igen. Det som om han ikke rigtig kan lade være.
Moderators: NoahVincent