Dk Roleplay

Han bider sig i læben, da han siger det på den måde, og folder så læberne ud i et let og underholdt smil ved hans kommentar igen. "Så var jeg blevet nødt til at gå ind og slæbe dig ud." siger han bare i triumf og drejer om et hjørne, da der bliver grønt. Der er et stykke endnu, for resturanten ligger okay langt væk, fra kvarterene hvor Julian og Leon bor.

Julian kigger på ham og han fnyser så bare over ham. "Jaer, sikkert." Siger han med et smil på læben, og læner så hovedet i mod ruden, og ser ud ad forruden. Han piller lidt ved sin jakke, og smiler lettere forsigtigt. Han har glædet sig hele aftenen, og han kan mærke det nok skal blive en god aften. Han ved ikke om han skal hjem til Leon bagefter, men han håber det lidt.

Han retter sig lidt op, og kan alligevel ikke lade være, at spørge ham, om noget han har brændt inde med siden han hentede ham. "Så, hvad sagde du egentligt til dine forældre? Ved de ...?" siger han og hentyder til deres date, men kan ikke få sig selv til at nævne noget om seksualitet i sætningen. Han skæver over mod Julian men holder det meste af fokus på vejen.

Julian retter sig op og kigger så på Leon og han ryster så svagt på hovedet. "Nej, de ved ikke noget. Jeg sagde bare jeg skulle i byen med dig, intet andet." Det jo heller ikke en løgn. Leon og Julian har jo gået i byen sammen før, en del gange. Faktisk rigtig mange gange. Så det kom ikke bag på hans forældre, og de kiggede næsten ikke på ham da han sagde det. Det er lidt en selvfølge. "Hvilket vi jo også skal." Siger han så og smiler.

Han trækker let på smilebåndet. "I byen er så meget sagt" siger han så og læner sig lidt længere tilbage, uden at afsløre mere. Han har jo tænkt sig at tage Julian et meget fancy sted hen og det er ikke i deres egen by, at denne ligger.

Julian trækker på skulderende, og ligger så det ene ben over det andet og læner sig godt tilbage. "Ja, jeg ved jo ikke hvor du fører mig hen." Siger han så, og lukker øjnene i, og holder sin jakke ind til sig. "Men jeg vælger at stole på, at du ved hvad du laver." Siger han så og griner og åbner øjnene og kigger på Leon igen.

"Du vil kunne lide det." konstaterer han bare med en overbevist stemme og er glad for at hører Julians latter. Den slags har de ikke haft meget af for tiden, så at stemningen er så god, er helt rart til forskel.

Julian nikker så og kigger lidt på ham inden han retter blikket frem for sig igen. "Mhm, jeg glæder mig." Siger han så, og et let tilfreds suk undslipper hans læber. Han plejer ellers ikke at være ude at spise, kun med sin familie en gang i mellem, og det er ikke særlig tit ellers.

"Nu er vi der også snart" svare han. De har nok snart kørt i 20 minutter, så de er snart ved resturanten. Leon har været der et par gange i sit liv, så han kan godt vejen derud, desuden ville han ikke ødelægge overraskelsen ved at sætte GPS til, så Julian kunne se, hvor de skulle hen.

Julian retter sig lidt op da han siger de snart er der og han nikker så også. "Jeg regnede ikke med vi skulle så langt væk. Jeg troede bare vi skulle ned i byen.. Nu er jeg nysgerrig." Siger han så og griner let, og retter lidt på selen. Han har ingen anelse om hvor Leon tager ham hen. Han har ikke hørt Leon snakke om nogle steder der er gode at spise ude.

Han kommer med et let fnys, men smiler stadig svagt med lukkede læber. "Troede du virkeligt, at jeg ville tage dig hen til sådan et skod sted? Der er ingen gode resturanter i den by. De har ikke den rigtige atmosfære." forklare han og kan godt selv hører efter, hvor arrogant han måske lyder, men det er jo et velhavende liv han har været vant til at leve længe. Det er faktisk pudsigt at han blev så gode venner med Julian, som ellers ikke er indenfor sådan en ligefrem rig kreds.

Julian kigger på ham og ryster så på hovedet over ham. "Du skal ikke sige det er skod steder. Det er sikkert det eneste jeg har råd til, så nu kan jeg ikke tage dig ud at spise en anden gang.." Siger han så og ligger armene lidt utilfreds over kors, selvom det bare er for sjov. Han regner med at Leon vil forstå hvis Julian ikke har pengene til at tage ham ud og spise på det aller dyreste.

Han løfter det ene øjenbryn lidt. "Snakker du allerede om en anden date? Køl ned." griner han drillende - "hvem ved, om det her bliver den eneste?" spørger han så, men stadig med en opløftet tone, for han vil tydeligvis bare tirre Julian lidt på en kærlig måde, for han ved godt, hvor vild han er med ham. Det fandt han jo ud af, for et stykke tid siden.

Julian kigger på ham og han ender bare med at himle med øjnene over ham. "Du er en rigtig lyseslukker.." Siger han så og vipper lidt med sin fod. Han håber da at det bliver til mange flere. Hvis ikke, så håber han da bare de bliver ved med at have det her forhold. Han ved ikke helt hvor de er, for han ved at de ikke er helt kærester, men de er heller ikke bare venner. Der er helt sikkert et eller andet i mellem dem.

"Og du er naiv, men det er sødt, at du er så vild med mig, at du allerede taler om dates i flertal." siger han så med et selvfedt smil om læberne og ligger kort hånden over Julians lår med den ene hånd, mens han styrer bilen med den anden. De er der lige om lidt, for han kan se resturanten forude.

Julian kigger på ham og skubber så til ham, ligeså forsigtigt for han kører jo trods alt. "Eller så er jeg bare ude efter dine penge, det kan du da ikke vide." Siger han så med et løftet øjenbryn. Han nyder at de kan snakke så åbent om det, og at Leon ikke bare griner højt over at Julian godt kan lide ham. Han har accepteret det, det kan Julian tydeligt mærke.

Han blotter sine tænder i et smil, ved Julians flabede kommentar, så kan han alligevel også give ham modspil. "Auch" siger han bare, og kigger kort på Julian, før han holder ind til siden, ved resturanten, de skal ind på. Bygningen hvori den ligger er stor og hvid, men man kan tydeligt se allerede udefra, at det er dyrt. Udsmykningen udenfor består af en stenbelagt sti som skærpes ind til nogle hvide trapper der går op til front-døren, og i centrum af pladsen man kommer ind på, står et stort og prægtigt springvand, med guldkant og mønster. "Så er vi her" annoncerer han med en blid stemme, og åbner sin egen dør, og går om på Julians side og åbner døren for ham. Han har trods alt lidt klasse, og det er vigtigt for ham, at gøre de ordenlige ting, når han endeligt en sjælden gang kommer på en seriøs date.

Julian griner bare af Leons svar og han nikker så bare, ligesom for at fortælle at Leon ikke skal komme for godt i gang. Han ser godt den store og flotte bygning, men han regner med at Leon kører videre. Men da han stopper foran den, og han siger det er her, kigger han på ham og ryster på hovedet. "Det mener du ikke." Siger han så, og han kniber øjnene lidt sammen da Leon stiger ud af bilen, og går hen og åbner døren for ham. "Er det her en restaurant? Det ligner mere et hotel, eller et slot." Siger han s og stiger ud af bilen, og lader jakken blive. Han kigger så op og ryster på hovedet. "Fuck det sygt." Siger han så og kigger på Leon og kan ikke lade være med at grine let. Han havde ikke regnet med at Leon vil finde det dyreste af det dyreste.

Han smiler tilfredst af Julians begejstrede reaktion, allerede af bygningen udefra. "Hvis det her imponerer dig, tror jeg ikke du ville kunne holde til at rejse med mig af overvældelse." siger han og ryster på hovedet, og ligger en arm om Julian. Han låser bilen, fra den elektroniske fjernbetjening han har over den. Han ser så op mod stedet og begynder at gå mod indgangen med Julian.

Julian kigger på Leon og han smiler så for sig selv. "Mhmm, jeg kan mærke at jeg har valgt den rette at forelske mig i." Siger han så stille, og nyder Leons arm om sig. Han føler sig automatisk tryg i Leons selskab. Han følger med ham op til indgangen, og han er tydeligt stadig ret overvældet over det hele. Det ser bare så dyrt ud. Han håber ikke det er alt for dyrt.