Han griner let med et enkelt hovedryst. "Fordi du kan få dit eget slot?" spørger han drillende og ser med et hævet øjenbryn på Julian, før han skubber døren ind med den ene hånd og tager Julian med sig. Han sænker hans hånd og tager fat om Julians, og slipper den ikke, ikke engang da tjeneren sender dem et flygtigt skeptisk blik, men så smiler svagt. "Jeg har en reservering." konstanterer han så og tjeneren spørger ind til hans navn, "Leon Alexander Sharman" svare han bare tilbage, høflig i tonen og blikket, og tjeneren viser også behaget af hans personlighed. "Aha, lad mig vise jer hen" siger han så og gør en bevægelse med hånden, for at få dem til at følge efter.
the restaurant be looking like this: http://www.yi-ren.net/pics/2008/080124-JoelRobuchon/DSCF8281.jpg
er for doven til at beksrive eller opfinde selv nemlig ;(
the restaurant be looking like this: http://www.yi-ren.net/pics/2008/080124-JoelRobuchon/DSCF8281.jpg
er for doven til at beksrive eller opfinde selv nemlig ;(
Julian nikker så og bider sig en anelse i underlæben. "You got it." Siger han lidt grinene og følger med indenfor. Han kigger sig lidt omkring, og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet over at mærke Leons hånd i sin egen, og han bliver bare endnu gladere da Leon er ligeglad med at tjeneren sender dem det skeptiske blik. Det er fordelen ved at tage i byen et godt stykke væk hjemmefra. De skal ikke tænke på at nogen får øje på dem. Han følger med, og kigger sig nysgerrigt rundt omkring, han har aldrig været på sådan en restaurant før.
det cool, jeg kan nok også bedst forestille mig med billeder haha
det cool, jeg kan nok også bedst forestille mig med billeder haha
Da tjeneren endelig stopper ved et bord, er det et til to-mand, som vender lige ud til vinduet, hvor solen allerede er ved at gå ned. Der er levende lys på bordet og en fin dug, det hele stemmer, og Leon er glad for, at han ikke kan sætte en finger på noget. Han holder en stol ud for Julian og ser på ham med et smil. Tjeneren har allerede lagt menukortene på bordet og er forsvundet for nu.
Placeringen af deres bord passer bare perfekt, for hvis der er noget Julian godt kan lide er det at sidde og kigge ud ad vinduet når han er på restaurant. Men han tvivler på at han kommer til at kigge meget ud i dag, han kommer nok til at kigge mere på Leon i aften. Men det behager ham nu også fint nok. Han sætter sig ned da Leon trækker stolen ud, og han kigger op på ham og sender ham et svagt smil.
Da han har hjulpet Julian på plads, går han om på den anden side og sætter sig selv på stolen og rykker sig ind til bordet. Han skæver kort mod menukortet, før han ser over på Julian. "Så, hvis du skal være helt ærlig, kom du så med mig fordi du havde medlidenhed, eller fordi du rent faktisk er forelsket i mig?" spørger han med et drillende smil om læberne, for Leon spurgte morgenen efter han havde fortalt det personlige om sig selv. Han åbner menukortet op med den ene hånd men ser straks tilbage på Julian igen.
Julian sætter sig godt til rette, og tager så menukortet til sig og bladre om på den første side. Han lader øjnene kører ned ad siden, og han retter så blikket op på Leon da han får hans spørgsmål. Han læner sig så tilbage, og retter hovedet på skrå og ser på ham med et drillende smil på læben. "Mhm, det er jo spændende." Siger han så og kigger ned på menukortet. "Det kan være du får svar senere i aften."
Han kommer med en let næsten lydløs og nervøs latter. Men han har også været ret nervøs for i aften, selvom han er selvsikker. Måske fordi det er Julian, og det er hans bedsteven, og de ligesom kun får en chance, når det kommer til at se om de kan udvikle sig romantisk. "Når jeg har hældt nok vin på dig eller hvad?" spørger han kækt tilbage og betragter Julian, mens han undersøger mulighederne på menukortet. Han burde også vælge selv, men han har været her før, så han kan altid bare komme på en, hvis tjeneren pludselig kommer, men nu vil han gerne kigge på Julian, og hvordan hans blålige øjne løber ned af en side.
Julian kigger på Leon og han presser sine læber lidt i mod hinanden, men ender dog med at grine let og nikker så. "Ja. Når du har gjort det, så kan du spørge igen." Siger han og smiler så til ham. Han retter sig lidt op og bladre om på den anden side.
"Du har spist her før.. Er der noget du vil anbefale?" Spørger han så, og retter blikket på Leon, og ser afventende på ham. Han har altid svært ved at bestemme sig, når det kommer til sådan noget her.
"Du har spist her før.. Er der noget du vil anbefale?" Spørger han så, og retter blikket på Leon, og ser afventende på ham. Han har altid svært ved at bestemme sig, når det kommer til sådan noget her.
kan ikke finde på en ret, er aldrig på fancy resturanter idk man
Kalvesteg maybe??? hahaah, bare sig dettttttttt
den må lige vente, min mor er yderst krævende lige pt
Han nikker og vil huske på det, for han er faktisk ikke helt sikker på hvorfor, selvom Julian da virker oprigtigt interesseret nok. Han tilter hovedet en smule på skrå da han spørger og kniber øjnene sammen. "Efter erfaring ville jeg anbefale dig at prøve deres kalvesteg. Det er virkeligt godt." siger han så med et bekræftende nik og smiler til Julian. Han kan også se tjeneren komme vraltende hen mod dem nu.
Julian kigger på ham og da han nævner kalvestegen kigger han ned på menukortet for at finde den. Han løfter øjenbrynene lidt over prisen, han synes det er noget dyrt, men han regner med at Leon betaler. Dog vil han gerne betale for sin del hvis det er. "Det vil jeg prøve så." Siger han med et smil, og lukker så menukortet i, og læner sig tilfreds tilbage.
Moderators: NoahVincent