Dk Roleplay

Da tjeneren kommer smiler Leon høfligt til ham og bestiller to kalvestege og en flaske med dyr rød-vin. Tjeneren nikker bare og kigger kort over på Julian, før han igen forsvinder, og Leon vender blikket tilbage til Julian. Han folder sine hænder over hinanden og støtter hagen mod dem, mens han ser ind i Julians øjne. "Jeg synes vi skal have en aftale ..." starter han så og smiler en smule hemmelighedsfuldt. "I aften må der kun svares ærligt, på alt." siger han så og ser udfordrende på Julian. Det er ikke fordi de som sådan går og lyver vildt meget for hinanden, men Leon vil ikke give Julian falske forhåbninger eller omvendt.

Julian kigger på op på tjeneren da han kommer, og han sender ham et forsigtigt smil og retter så blikket på Leon, da han smutter igen. Han kigger ham i øjnene, og retter hovedet lidt på skrå da han nævner noget med en aftale. Da han så sige de skal være ærlige hele aftenen, kan Julian ikke lade være med at ryste på hovedet hvorefter han så griner af ham. "Jeg er altid ærlig. Men det har du så lige bevist du ikke er." Siger han så og fører en hånd igennem sit hår, og kigger på Leon med et løftet øjenbryn.

Han vender let øjne af ham og kommer med et fnys. "Altid?" siger han og kniber øjnene sammen. "Hvad med over for dine forældre? Der nævnte du ikke, at jeg kom for at hente dig til romantisk middag." siger han så og smiler tilfredst i triumf over at han kunne modbevise ham. Han vifter afvisende ud med hånden og ligger så armene over kors. "Ja, ja. Jeg er ikke nogen helgen, at lyve er et af mine mange talenter." siger han så med et drillende smil om læberne og håber ikke at Julian bliver stødt eller sådan noget.

Julian kigger på ham og han peger så på ham med sin pegefinger. "Jeg mener at jeg ikke lyver over for dig." Siger han så og læner sig lidt ind over bordet og kigger på ham. "Så kom igen." Siger han med et drillende smil, og retter sig så lidt op, og krydser sine ankler under bordet. Han fnyser bare over ham, da han nævner at hans talent er at lyve. Det ved Julian godt, han har oplevet det mange gange. I sær hvis de lavede et eller andet på skolen de ikke skulle. Så fyrede Leon altid en eller anden vild løgn af, men det virkede altid. "Ja, det siger du ikke."

smutter lige hurtigt i bad

Han ryster bare på hovedet. "Så du mener, uanset hvad jeg spurgte dig om, så ville du ikke lyve?" spørger han interesseret og tydeligt underholdt. Han hæver hagen lidt og ser med et udfordrende blik på ham. Han smiler så let, da han bare vælger at fnyse af det. "Jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke var." siger han så og griner let. Tjeneren kommer forbi og stiller flasken, skænker noget vin i hvert deres glas og Leon tager fat om sit og rækker det frem mod Julian, for at skåle. Han vil i hvert fald smage på det nu.

Julian kigger på Leon og han nikker så til ham. "Jeg vil ikke lyve. Var det ikke en del af vores aftale?" Siger han så med et skævt smil på læben. Han må give ham ret i, hvis han sagde han ikke var god til at lyve, så vil han lyve. Han kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over ham. Da tjeneren kommer tilbage, læner Julian sig tilbage, og nikker forsigtigt til ham som et tak, og løfter så sit vinglas. Han kigger lidt på indholdet og slår blidt sit glas i mod Leons. "Skål." Siger han og tager så en tår af vinen.

"Aha" siger han så bare, og ser ud som om han tænker. Han klinker sit glas mod Julians så det giver en lille fin lyd, og han nipper så lige så også til vinen i glasset. Det smager virkeligt godt, men det er trods alt også i en dyr prisklasse, det meste som bliver solgt her. Generelt at få en reservering er svært nok. "Men nu hvor vi har den aftale ..." siger han og fugter læberne, "hvad tænker du så på, ligenu?" spørger han ind.

Julian smager rigtigt på vinen, og stiller så forsigtigt glasset ned på bordet. Det er ikke særlig tit han drikker vin, men når han så endelig gør det, nyder han den også. Han lærte at drikke vin som seksten årig, hvilket nok er ret tidligt. Men han synes vin har et eller andet over sig, som andet spiritus ikke har. Det er meget mere fornemt, og så er der så mange forskellige at vælge i mellem.
Han læner sig tilbage og kigger på Leon, og presser sine læber lidt i mod hinanden. "Hmm." Siger han så og retter hovedet på skrå. "Jeg tænker på hvor heldig jeg er."

Han griner let. "Du er sådan en romantisk kliché." siger han og smiler endnu bredere, efter han er holdt op med at grine. Han kigger på Julian med betagede øjne. Lyset fremhæver virkeligt hans øjne, som skinner og stirrer lige ind i Leons sjæl, føles det som. Han kan næsten ikke kigge væk fra ham, selv da tjeneren kommer med de to tallerkener i deres retning.

Julian nikker så bare let og griner og kigger lidt rundt i restauranten. "Ja... Jeg ved det godt." Siger han så og lader sit blik glide tilbage på Leon. "Men hvis jeg sagde andet vil jeg jo lyve, og det vil jo ikke være godt." Siger han og piller lidt ved vinglasset, mens han kigger på Leon. Hvis man spurgte Julian to måneder tilbage, om han nogensinde vil kunne se sig selv i et forhold med Leon, vil han grine højt og ryste på hovedet. Men hvis han blev spurgt nu, vil han nikke og sige at det er nok det, han har mest lyst til. Endnu engang læner han sig tilbage da tjeneren kommer med deres mad.

Han nikker let, og skæver kort mod maden da den bliver sat for deres næser, men vedvare alligevel blikket på Julian. "Nej, så ville vi have et problem." siger han som om det ville være alarmerende hvis Julian løg. Han blotter et smil over sit ansigt og læner sig lidt længere frem, både for at være tættere på maden, men også for at kunne se Julian bedre. Tjeneren går igen.

Julian tager bestikket op i sine hænder og han peger så på Leon med sin gaffel. "Ja, præcis." Siger han så, og kigger ned på tallerkenen, og tager en dyb indånding. Det dufter utrolig godt, og ser også rigtig lækkert ud. Det burde jo også smage godt, når den har den pris.
"Hvad tænker du på?" Siger han så og skærer et stykke ud af kødet, og ser afventende på ham.

"Hvad jeg tænker på?" gentager han og smiler let. Han plejer ikke at være så åben omkring hans inderste tanker og følelser, så at han selv har sat den her aftale op, må jo også have sine konsekvenser så. "Jeg så på dig. Og så tænkte jeg på, hvor underlige drejninger ting kan tage." siger han og trækker let på skuldrende med et smil. "Den her for det bedre, tror jeg. Men ellers har tingene hvor jeg involverer mig selv det med at tage en uheldig eller risikabel drejning. Måske er jeg familiens sorte får." slår han så fast ud i det blå, men gør det egentligt ikke for at være negativ, for han smiler stadig en del. Han skærer så selv af kødet og tager et stykke i munden. Det er ret godt.

Julian kigger på Leon og nikker så, og smager så på kødet. Han tygger det godt igennem mens han lytter til hvad Leon har at sige, og han synker så kødet og trækker lidt på smilebåndet. "Det kan godt være du er det." Ender han med at sige, og skærer en kartoffel halv over, som han dypper i i noget sovs. "Men det er der intet i vejen med jo." Siger han og tager så den halve kartoffel i munden, og skærer så endnu et stykke kød ud.

"Kommer da helt an på, hvordan min fremtid former sig af at være det." svare han så skarpt tilbage og kniber øjnene lidt sammen. "Min far vil have jeg skal overtage hans firma" siger han og ryster svagt på hovedet.

Julian kigger på Leon og han trækker så let på skulderende. "Hvis du ikke har lyst, så skal du ikke." Siger han og spiser så kødet og læner sig tilbage, og ser på Leon med et svagt smil. "Men.." Siger han og løfter vinglasset. "Lad vær med at tænke på din far i aften, okay?" Siger han og kigger lidt alvorligt på ham.

ved ikke om jeg svare imorgen eller i aften, men jeg vil lige lave noget andet

okay (

Han bider sig bare stille i underlæben af Julians ord. "Okay, jeg vil prøve." siger han så endeligt og kigger op i Julians øjne. "For din skyld" tilføjer han så med et smil og tager om glasset igen, for at tage endnu en tår af den smagfulde vin.

Julian smiler så til ham og tager en tår mere f vinen. "Det er jeg glad for." Siger han og stiller glasset tilbage, og spiser noget mere af maden. "Det smager virkelig godt.." Siger han lidt overrasket.