Julian skæver lidt til Leon da han sætter sig ind, men har ellers blikket ud af forruden. Men da han mærker Leons hånd på sin kind retter han forsigtigt blikket på Leon, og kigger ham i øjnene. Der går ikke mange sekunder før han mærker han bliver helt varm i kroppen, og da Julian endelig mærker Leons læber i mod sine egne, er det som om alt i verden lige pludselig falder på plads.
Han kysser Leon tilbage, og lader forsigtigt lukke sine øjne i.
Han kysser Leon tilbage, og lader forsigtigt lukke sine øjne i.
Da Leon endnu ikke har fået sele på, kan han nemt læne sig endnu længere over til Julian. Han presser sin overkrop mod Julians og lader den ene hånd nå om til hans nakke, mens han fortsat kysser på Julian uhæmmet. Det giver ham en lykkelig følelse indenvendigt, at endelig gøre det.
Julian forstår ikke hvorfor de ikke bare har kysset noget før, når det nu føles så fantastisk godt. Alligevel så har han ikke noget i mod det først sker nu, for han er sikker på at ventetiden nu også har gjort noget.
Julian knuger sin hånd let sammen, og da Leon læner sig ind i mod ham, skiller han blot sine læber ad og lader forsigtigt sin tunge strejfe Leons læber. Det føles fantastisk at kysse Leon, når han kan mærke at Leon også har lyst.
Julian knuger sin hånd let sammen, og da Leon læner sig ind i mod ham, skiller han blot sine læber ad og lader forsigtigt sin tunge strejfe Leons læber. Det føles fantastisk at kysse Leon, når han kan mærke at Leon også har lyst.
Det er en stor sejr for Leon at vide, at daten var så vellykket, at Julian fik lyst til også at kysse ham tilbage. Han smiler svagt mellem et kys men lader ikke mange sekunder gå til spilde før han presser sine læber mod hans igen, i en blød bevægelse. At kyssene udvikler sig lige så stille, gør ikke Leon noget, for han synes bare, det bliver bedre og bedre, og han kan ikke rigtigt få nok. Han aer ham blidt med tommelen ved hans nakke mens han kysser ham, og han helt har glemt, at de nok burde kører, snarest for at nå hjem før det bliver alt for sent.
Julian åbner øjnene da deres kys brydes i få sekunder, og han smiler let til ham inden han kysser ham tilbage igen. Han lader sin hånd være på Leons lår og kærtegner det forsigtigt.
Men lidt efter lidt ender han med at bryde kysset og han kigger så på Leon. Han kan ikke lade være med at smile stort, og han læner sig blot tilbage og retter lidt på sin sele. "Det havde jeg ventet på længe..." mumler han, med en varm fornemmelse i kroppen.
Men lidt efter lidt ender han med at bryde kysset og han kigger så på Leon. Han kan ikke lade være med at smile stort, og han læner sig blot tilbage og retter lidt på sin sele. "Det havde jeg ventet på længe..." mumler han, med en varm fornemmelse i kroppen.
Da kysset bliver brudt efterhånden, trækker Leon sig også tilbage, da Julian gør det samme. Han retter sig lidt op på sit sæde og skutter sig en smule, og ligger så hænderne på rattet endnu en gang. "Havde du?" spørger han med et tilfreds smil om læberne og begynder så lige så stille at dreje nøglen om, og bakke ud fra kantstenen det holdt ved, for at sætte kursen hjem.
Julian nikker så og griner en anelse genert. Men han har nærmest ventet hele aftenen på at mærke Leons læber i mod sine egne, og nu skete det endelig.
Han læner hovedet op I mod ruden og lukker øjnene. Et tilfreds suk undslipper hans læber, og han trækker sin jakke op over sine lår.
Han kommer med et ømt smil, da han hører Julians latter, som har en beroligende effekt på hans sind, synes han. Det bilder han i hvert fald sig selv ind. "Så håber jeg da, at jeg kunne leve op til dine længe undervejs forventninger." siger han bare muntert og en smule sarkastisk og hæver det ene øjenbryn. Han bliver nødt til at holde sit blik på vejen, for at kunne finde ud af hvor de befinder sig også, selvom han frygteligt gerne ville vende hovedet om mod Julian igen, og bare kigge på det, som han er helt bidt af ligenu, ham.
Julian åbner øjnene da han hører hvad Leon siger og han kigger så hen på ham og trækker på smilebåndet. "Det gjorde du. Nok også mere til, så det skal du slet ikke bekymre dig om." Siger han og ender med at rette sig op, og placerer sin hånd på Leons lår og kærtegner ham forsigtigt. Han har været en smule nervøs for selve aftenen, men det endte med at blive en virkelig god aften, det synes han i hvert selv. Selvom der har været en masse drama i mellem dem, så er det endelig begyndt at gå godt for dem, og han er glad for at han har Leon ved sin side. Han er glad for det forhold de har lige nu.
Han ånder lettet ud ved Julians kommentar og tillader sig at læne sig lidt længere tilbage i sædet og give en smule efter for ren afslappelse, da han tilmed også mærker den blide berøring fra Julians hånd. Der er ikke så lang vej hjem endnu, og det er Leon også glad for, for selvom han ikke sejler i alkohol, har han da fået noget at drikke, og han er nødt til at være fokuseret og forsigtig når han kører.
Julian holder sin hånd på Leons lår, og retter blikket ud af ruden. Han nyder at være alene sammen med Leon, uden at de kommer op og skændes. For det har de været de sidste par gange de har været sammen, men i aften har været helt fantastisk. Et let suk kommer fra Leon og han retter så blikket på ham.
"Jeg sover hos dig, ikke?" Siger han så, bare for at være sikker. Han vil i hvert fald være ret så skuffet, hvis Leon bare afleverer ham hjemme, og derefter kører hjem til sig selv.
"Jeg sover hos dig, ikke?" Siger han så, bare for at være sikker. Han vil i hvert fald være ret så skuffet, hvis Leon bare afleverer ham hjemme, og derefter kører hjem til sig selv.
Han hælder hovedet lidt på skrå, som for at indikerer at han altså har hørt hvad der blev sagt og lytter interesseret og han fugter så kort sin underlæbe. "Hvis du har lyst, må du gerne. Min far er heller ikke hjemme, de næste par dage." siger han og prøver ikke at være alt for tydelig omkring den boblende begejstring over det faktum. Selvom det er sygt at tænke sådan om sine forældre i sådan et samfund, er Leon virkeligt glad for at han er 'sluppet' af med ham for en tid. Især nu hvor han gerne vil være sammen med Julian.
Julian kigger på ham og nikker så, og synker lidt mere ned i sædet. "Det vil jeg rigtig gerne.." Siger han så. Han har vel håbet på det, at han skulle ligge ved siden af Leon i nat, nu hvor hans far heller ikke er hjemme. Selve tanken giver ham bare sommerfugle i maven, og han har lidt svært ved at sidde stille. Han troede han havde været forelsket før, men nu ved han virkelig hvordan forelskelse føles.
Han smiler hemmelighedsfuldt. "Godt så, det betyder også at vi har hele huset for os selv." tilføjer han i en fornøjet tone. Det gør ham absolut intet at hans far er væk for tiden, han har det faktisk bedre uden ham, synes han. I hvert fald indtil de løber tør for penge, for det er dem, han skaffer. Han strækker armene lidt og løfter fingrespidserne et kort øjeblik fra rettet, da han ser, at de er ved at nå kvarteret, hvor Leon også bor. Villaer i alt deres dåd og pragt og luksus tårner sig op til højre og venstre.
"Ja, det skal nok blive hyggeligt." Siger han så og retter blikket frem for sig. Da han kan se der ved at være fremme, giver han Leons lår et lille klem og trækker så sin hånd til sig igen. Han retter blikket frem for sig, og retter sig op, og holder jakken ind til sig. Det som om jo tættere de kommer til deres destination, jo flere sommerfugle får Julian i maven. Han fumler lidt med jakken, da han har svært ved at sidde stille.
ved ikke om jeg skal trække far-kortet eller lade det vente lidt. hmmmm
Moderators: NoahVincent