Julians positive energi smitter af på ham, og han føler sig helt opløftet. Det er som om alt den indestængte vred bare har forladt hans krop, efter de to havde haft deres date sammen. Han føler sig helt klar og munter i hovedet, ikke så destruktiv i sin tankegang, hvilket er et stort fremskridt når der er tale om Leon. Da de endelig når til det store to-etagers hus som han bor i, trykker han på knappen ved den lille boks udenfor huset, så porten går op, og han kan kører bilen ind i garagen. Han trækker i bremsen og kigger over på Julian mens han spænder selen op. "Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været alene her, sådan.... helt uden folk. Der kommer heller ikke nogen hjælp her mens han er væk. Det er bare en mennesketom rigmandsvilla. Lige ind til vi kom, selvfølgelig." forklarer han med et intenst udtryk i blikket og trækker så i dørhåndtaget, og stiger ud af bilen.
Da de kører ind på grunden spænder han sin sele op, og retter sig så lidt op, og kigger op på den store villa. Han kan huske første gang han var hjemme hos Leon. Han var helt chokeret over at de ejede sådan et stort hus, når han bare er vant til si eget. Og ja han synes selv at hans hus er stort. Han kigger på Leon og trækker på smilebåndet, og åbner så døren. "Jeg kan heller ikke huske det, må jeg indrømme" Mumler han så og stiger ud og bevæger sig op til døren, med sin jakke i favnen.
"Nej, vel?" siger han, da Julian siger sig enig i hans udmelding. Han står et kort sekund og kigger bare på huset, og synes det er underligt at tænke på, at de kun er de to mennesker, som skal fylde i det store hus, denne nat. Det føles uvant, men han frygter det ikke, han glæder sig nærmere. Han undertrygger et let smil og går så hen på siden af Julian og tager sin arm omkring hans, som gik de ned af et kirkegulv. Med den anden hånd finder han nøglen frem nede i sin lomme. Han låser døren op og går indenfor, og slipper om Julians arm igen, for at kunne få sin jakke af.
Julian læner sig lidt mere ind i mod Leon da han tager armen om ham. Han troede ikke at det vil være muligt at blive mere glad for Leon. For de har været bedste venner i lang tid, men det er nogen helt andre følelser der er i spil nu. Men det gør ham igenting, Leons nærvær fylder hele hans krop med varme. Han træder indenfor, og hænger sin jakke op på knagen og trækker så sine sko af og skubber dem ind til siden.
Han træder så længere ind i huset og fører en hånd igennem sit hår. "Underligt at vi er helt alene."
Han træder så længere ind i huset og fører en hånd igennem sit hår. "Underligt at vi er helt alene."
Da han kom lidt bagefter Julian med at få overtøjet af, får han endeligt trådt sine sko helt af fødderne, og ser mod Julian, da han nævner det. Han kommer med et lydløst fnys og smiler let i mørket af ham. Han gider ikke til at tænde for alt lyset, ikke lige nu. Han ved heller ikke, hvad de skulle bruge det til. Leon har i hvert fald ikke rigtig planlagt noget ydeligere, selvom han nok altid ville være i stand til at kunne finde på noget spontant. Han går roligt om bag Julian og ligger armene omkring ham. "Mmh, er du bange?" spørger han så, i en flirtende tone og læner hovedet halvt over hans skulder, for at kunne nå hans ører mens han taler.
Julian trækker forsigtigt på smilebåndet da han mærker Leons arme om sig, og han ryster så stille på hovedet, og kigger lidt til siden for at se på ham. "Nej, slet ikke.." Siger han og ligger sin hånd over Leons, og læner hovedet lidt tilbage for at give Leon et blidt kys på kinden. "Jeg er jo sammen med dig." Tilføjer han så i en stille og flirtende tone. Han kærtegner forsigtigt hans håndflade med sin tommelfinger, og holder sit blik på ham.
Han lukker øjnene lidt i og vipper en smule fra side til side med Julian i favnen. "Godt, jeg skal nok beskytte dig" siger han, og kører sin ene hånd over Julians mørkebrune hår, og lader den følge, om bag hans ører. Han slår øjenlågene op igen og ser Julian ind i øjnene, uden at føle et behov for at sige noget, bare et behov for at se ham i øjnene, og mærke ham, lige ved siden af ham.
Julian smiler over Leons ord, og han nikker så bare forsigtigt. "Det er jeg slet ikke i tvivl om" hvisker han så stille. En tilfreds lyd kommer fra Julian da han mærker Leons kærtegn, og han kan mærke at han bliver helt rolig og salig. Han kigger Leon tilbage i øjnene, og lader sit hoved nærme hans lidt mere, mens han fortsat kigger ham i øjnene, og har Leons arme om sig.
Da Julian rykker sig nærmere, er Leons første indskydelse at tage fordel af det, og læne sig det sidste stykke, for at kysse ham ømt og blidt en enkelt gang på hans læber. Han trækker sig dog efter kysset igen, lige så stille, men læner sin pande mod Julians. Han bider sig let i underlæben i et svagt smil. "Har du lyst til at lave noget?" spørger han så, i lige så evig en charmerende og flirtende tone, som før.
Julian kysser Leon tilbage, og han er glad for at han fangede hans hentydning. Han lukker øjnene, og nyder kysset så længe det varer. Så snart deres kys brydes, åbner Julian øjnene igen, og han kigger så på Leon med et svagt smil. "Vi kan ligge os ind i sengen?" Siger han så, og lader forsigtigt sine læber strejfe Leons, og giver ham et hurtigt, blidt kys.
Han nikker indforstået af Julians forslag, efter at have modtaget et lille kys af Julian. "Det kunne vi" siger han bare og smiler endnu bredere og letsindigt. Han ved ikke om han skulle tage det som en opfordring til sex, eller om det bare var for at putte natten igennem, men han er egentligt også ligeglad, i den forstand, at begge dele ville være rart, med Julian, og at han faktisk holder nok af ham, til ikke bare at presse på med alt det seksuelle, som han blandt andet har tildens med at gøre ved piger som det eneste. Han tager Julian i hånden og går med ham gennem de tomme gange, og hen til hans værelse, som er stort, klinisk og moderne. Ikke noget som matcher Leons personlighed som sådan.
Julia nikker da Leon er enig med ham, og han følger med ham ind på hans værelse. Han giver hans hånd et klem, og kigger lidt rundt i hans værelse. Han slipper så hans hånd og skynder sig så hen til hans seng hvor han bare smider sig i den. Leon har en meget større seng end Julians egen, og han kan huske de nætter hvor han har overnattet her, har han sovet himmelsk.
Han strækker sin arme, og kommer med en uforklarlig lyd. "Åhh.."
Han strækker sin arme, og kommer med en uforklarlig lyd. "Åhh.."
De når knapt at komme ind på værelset, før Julian smider sig på sengen på sin ryg. Han læner sig let mod dørkarmen og ligger armene over kors, med et henrykt smil over hans reaktion, da han har lagt sig der. "Føl dig endelig hjemme." siger han så og ryster svagt på hovedet med en sorgløs latter. Han går så selv længere ind i rummet, og skubber døren i bag dem. Han smider sig hen på sengen ved siden af Julian, men skutter sig hurtigt endnu tættere på ham.
Julian kigger hen på Leon og han smiler så blot. Han ligger og kigger lidt på ham, og tager så armen om bag nakken. "Det gør jeg skam." Det umuligt at føle sig andet end hjemme, når han er i Leons selskab. Da Leon endelig kommer ned ved siden af ham, ligger han sig ind til ham. Han kigger ham i øjnene og fører sin hånd igennem hans hår, og lader sin hånd hvile i nakken på ham. "Tak for i aften." Siger han så stille, og kigger ham stadig i øjnene. "Den har været helt fantastisk." Siger han så med et smil på læben.
Han hæver øjenbrynet lidt og griner svagt, "det kan jeg se" siger han med et anerkendende nik. Julian havde tildens til med det samme at finde sig hjemme, når han var ved Leon, men det var lige underholdende hver gang, synes han. Udtrykket i hans ansigt, og hvordan han bare flader sig ud i møblerne, helt afslappet. Det er helt rart at se, i forhold til hans far, som har det med at hele tiden se så anspændt og intens ud, at han ikke engang ligner en der slapper af, når han sidder ved bordet om aftenen. Han drejer hovedet lidt, da han mærker Julians hånd og ser ham ind i øjnene. "Jeg har også nydt det" siger han oprigtigt, men tilføjer så: "men aftenen er da ikke slut endnu" i en intimiderende tone og hæver det ene øjenbryn lidt, med et smil om læberne.
Julian smiler let, og retter blikket op i loftet. Han har altid følt sig hjemme i Leons selskab. De har altid klikkede urtrolig godt sammenv venner. Det var deen ikke huske hvordan de blev venner. Det var det bare, og så har de været udadskillige lige siden. Han retter blikket på ham da Leon siger aftenen ikke er slut endnu, og han kan ikke lade være med at trække på smilebåndet. "Nej.. Det er den ikke." Siger han så stille. "Det er jeg også glad for." Tilføjer han så kort efter. Han ved ikke om det måske er i aften, at de skal tage det næste skridt videre. Julian har tænkt på det nogen gange, og han vil faktisk rigtig gerne, tage det næste skridt og være sammen med Leon på sådan en måde. Og så at Leon er hans første gang med en fyr, vil han heller ikke have noget i mod.
Han kan ikke lade være at grine af, at Julian virker helt stille og salig ved den konstatering. Han lader en hånd glide ned over Julians skulder og arm i en langsom og nussende bevægelse, uden at slippe hans øjne på et eneste tidspunkt. "Så, vil du helst fortsætte den i badet, køkkenet eller her?" spørger han ind, tydeligvis for at tirrer Julian lidt også. Finde ud af, hvad det er han tænker på, selvom han godt tror, at han er klar over det.
Julian kigger på Leon og han kan ikke lade være med at grine over hans spørgsmål, for de har vidst begge to det samme i tankerne, men han havde ikke regnet med at Leon lige vil give ham tre valgmuligheder. "De to andre steder lyder fristende... Men det nok mest praktisk her." Må han indrømme, for ligemeget om det er Leon eller Julian der skal være passiv, så kommer det jo ikke til at være helt nemt. Han regner ikke med at Leon har været sammen med en fyr før nemlig.
Moderators: NoahVincent