Julian hiver lidt efter vejret da Leon stopper og han kigger på ham og smiler så over hans kommentar. Han rykker lidt på sig og vender sig om på siden, og trækker det ene ben til sig og holder armene til sig. "Åh gud.." hvisker han stille. Han er virkelig overrasket over hvor godt det føles, og selvom han er ret øm lige nu, så har han en fantastisk følelse i kroppen.
Han ligger sig op ved siden af Julian, da han vender sig og ligger velfortjent sit hovede ned mod puden. Han smiler stadig, og har næsten ondt i kinderne af det. Han ser på ham og griner let. "Godt du kunne lide det, det var..." siger han og leder efter ordet, som kunne beskrive, hvad han lige oplevede: "dejligt." selvom det ikke føles som om, at det ord dækker over de følelser han fik af det. Han stryger Julian over håret med den ene hånd og ligger sig lidt ind til ham.
Julian åbner øjnene og kigger på ham med et smil på læben og ligger sig ind til ham. "Meget mere end dejligt. " siger han stille og fører en hånd igennem sit hår. "Selvom det gjorde ret ondt. " må han indrømme for i starten var han usikker på, om han overhovedet kunne klare det. Men det blev jo godt lidt tid efter, og han fortryder intet.
Han nikker. "Hvis det ikke gjorde den mindste smule ondt, gjorde vi det sgu nok heller ikke rigtigt, skal du se" siger han med et overbevisende smil om læberne. Han ligger armen omkring livet på Julian og ånder tungt og udmattet ud gennem læberne. Hans øjne glipper en smule i fra tid til anden og han ville lyve hvis han ikke sagde, at det tog hårdt på hans energi.
Julian kan ikke lade være med at grine over hans svar, for det har han jo ret i. Men selvom han godt gad at undvære smerten, så bliver det nok ikke sådan. "Mhm du er træt nu, hva'?" Hvisker han stille og fører sin hånd ned af overarmen på ham, og kysser ham på halsen. "Tak for i aften. " hvisker han så i hans øre.
Han nikker lige så langsomt, efter kun lige at have ænset Julians spørgssmål. Han siger ikke i lige måde, men læner istedet sin pande mod Julians. Han er glad for at de fik det gjort, og det var også spændende at prøve, synes Leon. Han nyder de små kærtegnene kys og strøg fra Julian og smiler svagt og næsten ubevidst ved det. Han kan godt lide, at mærke hans varme hænder give ham næsten kuldegysninger ved selv så små berøringer. Han ser på Julian en sidste gang, før han lukker øjnene i lige så stille.
Julian ender med at vende sig om på den anden side, med ryggen til Leon. Ikke fordi han ikke vil kigge på ham, men fordi han ligger bedre sådan. Han rykker sig lidt tilbage så han ligger tættere på Leon. Jo tættere jo bedre. Han lukker øjnene og knuger dynen ind til sig og mærker han snart bliver overtaget af søvnen.
Skal jeg bare svare for næste morgen eller? :p
Han vågner lige så stille næste morgen, og kan se, at Julian stadig har lukkede øjne. Han får et lille smil på, for han ser virkeligt fredfyldt og rolig ud når han sover. Han kan på ingen måde få sig selv til at vække ham nu. Han sætter sig op i sengen og strækker sig lidt. Dynen trækker han en smule til side, og går så hen til sit skab, og finder en t-shirt og nogle shorts frem. Han har tænkt sig, at løbe en tur, nu Julian alligevel sover. Han påklæder sig og trækker i nogle løbe-sko, og går så ud af døren og lader den være åben. Han ved ikke om det er klogt at efterlade Julian alene hvis han vågner op, men han tager chancen alligevel. Han går udenfor og indånder den friske luft, og sætter afsted ned af en rute, han har løbet en del gange.
Julian faldt ret så hurtigt i søvn efter deres hede tur, og han har sovet igennem hele natten. Nu er søvnen ved at forlade hans krop, og han åbner øjnene, og til hans overraskelse, ligger Leon ikke ved siden af ham.
Han kigger rundt i værelset, og sætter sig op og gnider sig i øjnene. "Leon?" Siger han, og sidder helt stille, så han kan høre ham. Men der er intet svar. Han fjerner dynen fra sig, og trækker i sine boxershorts, og bevæger sig ud fra Leons værelse. Han kan mærke at han er lidt øm efter i går, men det tænker han ikke over lige nu. Det eneste han tænker over, er hvor Leon er. Han kan vel ikke havde været skredet, fordi han fortryder?
Han kigger rundt i værelset, og sætter sig op og gnider sig i øjnene. "Leon?" Siger han, og sidder helt stille, så han kan høre ham. Men der er intet svar. Han fjerner dynen fra sig, og trækker i sine boxershorts, og bevæger sig ud fra Leons værelse. Han kan mærke at han er lidt øm efter i går, men det tænker han ikke over lige nu. Det eneste han tænker over, er hvor Leon er. Han kan vel ikke havde været skredet, fordi han fortryder?
Leon er glad for at være ude i den friske luft, og at få pulsen op at kører og få et frirum til at tænke sine tanker uden nogen tilstede, gør ham også i et bedre humør. Han ved ikke helt hvordan han skal have det med igår. Han fortryder ikke som sådan, han kan bare ikke rigtigt forstå, at han rent faktisk har gjort det, med sin bedsteven. Det virker så unaturligt på mange måder, og han havde måske også fået lidt for meget vin og var lidt for trængende, men han ved ikke helt, hvad han har tænkt sig at stille op endnu. Han nød det jo, men dagen efter føles det bare en anelse forkert, for han ved at han kommer til at sårer ham i sidste ende. Han sætter farten lidt op og mærker sit hjerte banke.
Julian klør sig i håret da han ikke kan finde Leon nogen steder, og det gør ham lidt frustreret. Han går ud i gangen, og ser at hans jakke heller ikke er der. Det får Julian til at vende om, og han går så ind på værelset igen, hvor han trækker i sit tøj ret så hurtigt, for han vil bare gerne ud herfra. Han vidste han ikke skulle gå i seng med Leon, for han vil bare såre ham. Men at han ligefrem skred fra ham, endda når det var i hans hus, det kommer bag på ham.
Han skynder sig ud i gangen, hvor han begynder at trække sit overtøj af, for at gå.
Han skynder sig ud i gangen, hvor han begynder at trække sit overtøj af, for at gå.
Han løber videre og prøver at lade være med at tænke alt for meget, over det hele, over noget som helst. Men det er somom tankerne alligevel hele tiden vil presse sig på. Oftest omkring Julian og hans seksualiatet. Og hans far. Det er det, de mest cirkulerer om igen og igen, selvom han desperat bare prøver på at fokuserer på noget andet. Han sætter farten yderligere op og er ved at have det ret varmt, men det er ikke rigtigt det han tænker på. Der er ikke særligt mange ude lige nu, ikke der hvor han løber, så det er på den anden side rart. Han ved ikke helt hvad han skal sige til Julian, når han kommer tilbage.
Julian forlader Leons hus og lukker døren bag sig, og i et fast tempo skynder han sig hjem ad. Han kan ikke huske hvornår han sidst har haft så mange følser, på engang. Han er sur, vred, og skuffet. Han troede virkelig ikke Leon kunne finde på at såre ham igen, og så alligevel. Det kommer ikke bag på ham, han bebrejder faktisk sig selv ret meget. Selvfølgelig sårer Leon ham, det kommer han til at gøre gang på gang. Julian bliver endnu mere enig med sig selv om, at han nok bare skal holde sig fra Leon. Selvom det er en hård beslutning.
Moderators: NoahVincent