Dk Roleplay

hm ja, vi har jo ikke ligefrem planlagt sygt meget på den måde, vi har stadig far kortet men det venter jo nok lidt

ja, selvom det bliver fedt
hahah

men hvad gør vi lige i mellemtiden?? ):

ved ikke.. Tænkte også Julian kunne måske møde en ny fyr, og have en flirt, og så skaber det noget drama
men ved ik

EJ DET ER VILDT DRAMATISK
i love it

var det ironisk, eller mente du det hahaah

Nejnejnej, jeg var ikke ironisk trænger altid drama

haaha. Så tænkte at så kunne Leon skride nu

så er det, det vi gør. svare

Han føler ikke Julians ord særligt beroligende, og selvom han har fået et slag af ham før, gjorde det her mere ondt. Psykisk. Han kan ikke se ham ind i øjnene, det kan han ikke få sig selv til. Det er for svært og for vanskeligt overhovedet at skulle se ind i de blå øjne lige nu. "Jeg kan ikke mere, Julian" siger han så endeligt og ryster på hovedet. Hans underlæbe dirrer en smule og han knytter i hænderne, og går så væk fra Julian og hjemad. Han kan ikke holde til mere idag, i hvert fald. Nu vil han bare gerne være alene.

du kan bare spole til whatever location hvor julian har/får noget med en

Okay tænker at viiii, spoler nogle... dage?? uger, idk frem
og skal Leon så se dem sammen? gætter jeg på

jaaa, uger

hvor de ikke har snakket sammen, fordi fucking drama

ok

medmindre du synes noget andet da

Der er gået et par uger siden ham og Leon begyndte at holde afstand fra hinanden. Julian var ret knust. Faktisk virkelig knust, og han havde ikke lyst til at lave noget som helst. De fleste par dage blev han også hjemme fra skole, og hvis han var i skole hørte han ikke efter.
Men han tog sig sammen, og bestemte sig for han ikke gad at sorge over Leon mere. Leon har gjort ham ked af det så mange gange, at nu må det også være nok. Så Julian begyndte at gå på bar med nogle andre fra klassen, og skrev også med fyre fra nettet. Til hans held fandt han en sød fyr ved navn Kevin, som han nu sidder inde i parken med. Kevin er høj, og ret muskuløs og har mørkebrønt hår. Faktisk en rigtig flot og tiltrækkende dreng.
De sidder på en bænk, ret tætte men indtil videre er der ikke tegn på at de er andet end venner.

skal leon så bare lige komme spadserende sådan meget tilfældigt :ppp

ahhah ja

Leon har næsten mistet tidsfornemmelsen på, hvor længe siden det er han sidst førte en samtale med Julian. Det er meget længe siden, han har hørt hans stemme. Og de har også begge to sørget for at distancerer sig rigeligt fra hinanden. Det de havde den korte periode, var nok heller ikke sundt. Det er i hvert fald, hvad nogle har sagt, så måske er det rigtigt. Alligevel kan Leon ikke lade være at føle et hvis savn til Julian. Han var den som forstod ham bedre end Leon selv og ellers aldrig så ud til at ville forlade ham. Men det gjorde han, og Leon havde følt det som hans liv havde været tomt og indholdsløst siden, uanset hvor meget, han gerne vil benægte det. Han har haft tid til at tænke, og han ved ikke, om det med hvad der skete rigtigt var nogen af deres skyld. Men han har på fornemmelsen, at Julian bebrejder Leon en hel del. Leon synes ikke han har gjort noget forkert, men på den anden side, ved han også det er en af de personligheds egenskaber han mangler. Empatien, og evnen til at fylde skyld.
Han går med hænderne i lommen i sine egne tanker. Det er en smule fugtigt udenfor, for det støvregnede for et par timer siden. Han har en grå hættetrøje over hovedet, og udenover den hans sorte læderjakke. Han havde fået ideen at han ville gå en tur, fordi hans far skulle inviterer nogle vigtige gæster over idag. Så det virkede mest korrekt, at holde sig væk i den situation. Han ser ned mod jorden og prøver at holde styr på sine tanker.