Dk Roleplay

"Så du har altså en bil?" Siger Julian og ser så på Kevin med et løftet øjenbryn. Kevin er ved at se om han kan bilde Julian ind, at han altså ikke har bil eller kørekort, men han er de 21 år jo.
"Måske?" Siger han og læner sig tilbage og kigger på Julian med et drillende smil, som virker til at blive en anelse frustreret over, at Kevin ikke bare siger som det er. Julian ryster på hovedet og læner sig tilbage, og skyder underlæben lidt frem.
"Hvor er du irriterende." Mumler han og retter blikket på ham. "Men jeg tror du har bil og kørekort, ellers skulle du stå meget tidligere op for at komme hen til din skole om morgenen. Hvis du skulle tage bussen."
Kevin må erkende at det var et godt argument. Kevin skrev til Julian om morgenen, så Julian kunne se når han var vågen, og han stod for det meste op en halv time før han skulle møde. Han rækker ud efter hans hånd, og fletter den i sin. "Okay, du vandt."

Han ænser ikke rigtigt de folk han passerer omkring sig, og går meget indesluttet med sine egne tanker, som er ved at brænde ham op indefra. Han synes dog, han hører en velkendt stemme, og det får ham til at slå blikke op uden at tøve. Den stemme lød præcis som ... når han lige at tænke, inden hans blik også opfatter, at det er Julian, som han hørte snakke. Han stopper bare der. Midt på stien, ude af stand til rigtigt at kunne bevæge sig. Han kniber øjnene lidt sammen og ser med afsky i blikket på de to fyre, som sidder på bænken. Udefra ville han nok se rigtig jaloux ud. Han kan mærke hvordan hans håndflader begynder at brænde, og en overvældende følelse af både sorg og vrede overfalder ham på stedet. Han kigger vantro på hænderne, og kan ikke tro, at det er Julian som sidder der. Hans Julian.

Julian kigger på Kevin og langsomt breder sig et smil på hans læber, og han nikker så til ham. "Ja, selvfølgelig gør jeg det." Siger han og læner sig selvsikker tilbage i mod bænken, og strækker sine ben let. Kevin kigger på ham og han ryster blot på hovedet, og giver hans hånd et let klem. "Så sikker du er i din sag." Siger han, og Julian retter blikket på ham og han nikker så.
Han kigger lidt på ham, og skæver kort ned i mod deres hænder, og ender med at læne sig ind i mod ham, for at plante et blidt kys i mod hans læber.

Han burde bare være gået videre, uden at skænke dem et blik, men han føler sig helt lamslået og målløs, ved synet som møder ham. Den måde Julian snakker til ham på, og den måde fyren sidder så åbenlyst tæt på ham, og de tydeligvis har et eller andet intimt og romantisk kørende. Det hele er for meget, og Leon har lyst til at farer op og råbe af dem begge to, men det brænder på indersiden af hans tænder, og det kan ikke helt komme ud. Han er bare helt slået ud, af at se Julian sammen med en anden en ham selv. Han har aldrig bundet sig til en person, men det irriterer ham, at Julian tror, at han kan være sammen med en anden. Leon opfatter Julian som hans. Ikke en andens. Og han bliver grøn af misundelse af at se på, at han ligefrem giver ham et kys. Han ligger armene over kors og spænder ubevidst og vredt i musklerne, mens han ser med et såret og afskyende blik over mod dem.

Julian trækker sig forsigtigt væk da kysset har varet lidt, og han kigger på Kevin og kan ikke lade være med at trække forsigtigt på smilebåndet. Kevin giver Julian et hurtigt blidt kys tilbage, som et tak.
Julian retter sig op igen, og kigger rundt i parken, og der fanger hans øjne en skikkelse han kender. Leon. Han kan sagtens se han ikke er tilfreds med hvad han ser, og Julian ved ikke helt hvordan han skal reagerer på det. Han kigger blot hen på ham, og de har fået øjenkontakt. Ubevidst klemmer Julian lidt om Kevins hånd, og bider tænderne sammen.

Da han får øjenkontakt med Julian farer han næsten sammen. Nu ved Julian, at han stod og kiggede på dem. Han kigger bare ind i hans øjne, og det hele virker meget hurtigt intimiderende, med de intense blikke de kan veksle med hinanden. Han knuger armene tættere ind til sig, og flytter så sit blik fra Julian og over på fyren. Det fylder ham med vrede, at han har overtaget den plads, som skulle være Leons. At Julian kunne finde på at erstatte ham med sådan én. Han bider sig i læben og fnyser let til siden. Han ved, at han kommer til at gøre noget dumt, hvis han skal blive ved at se på Julians nye flirts ansigt og håndholdning med Julian. Han prøver at beherske sig, men han kan ikke bare få sig selv til at stå der. Så han går over til bænken, som havde han bare været en hvilken som helst anden person, og sætter sig tæt ved siden af Julians fyr. Han kigger undersøgende på ham, med et overvejende blik, prøver at gøre op med sig selv, hvad der ville være rigtigt at gøre ved ham.

Julian retter sig lidt op da han ser Leon begynder at komme herhen, og han retter hurtigt blikket på Kevin. "Kevin.." Siger han for at få hans opmærksomhed. "Ham der kommer herover.. Han" han når ikke at sige mere, før Leon er tæt nok på at kunne høre hvad der bliver sagt.
"Hvad?" Spørger Kevin undrende om, og kigger så på Julian og forventer han siger noget mere. Da fyren Julian snakkede om sætter sig ved siden af ham, retter han blikket lidt undrende på ham, men rykker sig blot lidt tættere på Julian, for ikke at sidde så tæt med ham.
Julian skæver til Leon og bider tænderne sammen. Han ved virkelig ikke om han skal sige hej til Leon, eller om han bare skal ignorere ham. For ligemeget hvad han siger, så bliver Leon nok vred. For han kan tydeligt se på ham, at han er rasende.

Han kigger i et øjeblik som hvad der synes meget længe, på denne fyr, med et undersøgende og næsten truende blik. Han kan godt se, hvad Julian ville blive tiltrukket af ved ham, men det er han ligeglad med, for han vil bare ikke have, at Julian er tiltrukket på den måde af andre end ham. Han vil ikke have, at han skal holde i hånd med andre end ham, eller kysse på andre end ham. Han kan ikke tænke klart, efter at have de to sammen. Han er forblændet af vrede og en stikkende følelse, som nok kun kan karaktiseres ved jalousi. Han kommer med et hånligt kortvarigt grin og slipper ikke sit blik fra fyren. "Jeg tror ikke, at vi har mødt hinanden før. Jeg er Leon." siger han og rækker hånden frem mod ham, med et hemmelighedsfuldt, manipulerende smil.

Julian læner sig lidt frem for at kigge hen på Leon, og han sukker bare dybt og irriteret over ham. "Leon.." Siger han lidt irriteret, og retter blikket væk fra ham. Kevin kigger ens mule undrende på Leon, men tager i mod hans hånd og trykker den. "Nej.. Det har vi ikke.. Kevin." Mumler han.

skal spise, sorry kort svar, mor går amok:))

back

Ja.

svarer du ??

eller skal jeg skrive mit svar om ,ol

Nejnej, skal nok svare!!

Han ignorerer fuldstændigt, at Julian kommentere på hvad han har gang i, for det kan ikke standse ham nu, at han har opbygget så megen vrede, og det burde Julian også vide, han kender trods alt Leon bedre, end Leon næsten selv gør. Da han mærker fyrens hånd trykker han den også villigt tilbage og ser skeptisk og dømmende på ham, da han fortæller sit navn. "Nå, men så får vi da chancen nu." siger han, rolig på overfladen, kun hans blik indikerer at der er noget galt, hvilket nok også kan være svært at se igennem, for Leon er god til at holde et godt skuespil. Han skæver kort mod Julian, og så tilbage på denne fyr. Kevin, hed han. Han får lyst til at fnyse, bare ved lyden af hans navn. Han ligger en hånd på Kevins knæ og gør en kort flygtig bevægelse over det, før han ser op på ham igen. "Så, hvor langt er du med Julian? Hvor længe har i været sammen?" spørger han.

Julian piller ved sit ærme på sin jakke, og tripper utålmodigt med sine fødder. Han bryder sig ikke om Leons nærkontakt ved Kevin, og det er tydeligt at Kevin heller ikke bryder sig om det.
Kevin rykker lidt på sig, og sender Leon et skeptisk blik. "En uge.. Omkring to vel." Siger han og kigger lidt undrende på Julian, og retter så blikket på Leon, og venter på at han kommer med en forklaring, hvorfor det lige er relevant for ham.
"Men hvad kommer det egentlig dig ved? Hvem er du?" Spørger Kevin lettere irritereret, mens han stadig holder Julian i hånden. Han har virkelig mange spørgsmål nu, og det eneste han kan gætte sig frem til, er vel at Leon kender Julian.

At det har været sådan i hele to uger, uden at Leon vidste noget som helst, får ham til at føle, at han er blevet ført bag lyset af Julian. Han ryster bare på hovedet af ham, og ser ham modigt og konfliktopsøgende ind i øjnene. "Det kommer mig en del ved, men det er ikke noget, som du behøver bekymre dig om, så længe du bare holder dig væk. Jeg ville råde dig til at gå væk, nu." siger han i en arrogant og dominerende tone og læner sig lidt tilbage i sædet, men stadig med blikket på Kevin. Leon er vant til at få hans vilje, så det behager ham ikke, at tingene ikke lige er mellem hans hænder lige nu. "Og jeg er grunden til din kæreste blev homo" svare han så tilbage, med et flabet smil om munden. Han ved han er meget provokativ nu, men det er fordi han er såret.

Kevin kigger på Leon og kniber øjnene sammen over hans opførsel. Men han kan gætte sig til, at fyren tydeligvis ikke er tilfreds med at Julian har fundet en ny. Det virker i hvert fald sådan. "Og hvorfor skulle jeg holde mig væk, bare fordi du siger det?" Spørger han lidt irriteret, og vælger at ignorere det sidste han siger. For et sted skal Julian vel starte, og desværre har han startet hos idioten her.
Julian læner sig frem, og kigger hen på Leon. "Jeg synes du skal gå nu Leon. Du opfører dig virkelig barnligt." Vrisser han irriteret. "Du bestemmer ikke hvem jeg er sammen med og ikke."