Dk Roleplay

spiser lige!

okokok

Leon havde næsten forudset, at fyren ville svare på den måde. Men han kender heller ikke til Leon, og havde han gjort det, havde han nok heller ikke turde sige sådan. Men konfliktsøgende og provokerende som Leon kan være, nægter han at lade det gå og fortsætter sin hæmningsløse opførsel. Han griner let. "Fordi, Kevin-" siger han og vrisser hans navn -"du har ikke lyst til at sige mig imod. Jeg ved hvad der er bedst for Julian, så tag nu bare at rejs dig og gå. Sidste advarsel." forklare han sig, rolig i tonen, men med borende, stikkende øjne som kun retter sig intenst mod Kevins. Han ignorerer hvad Julian siger, for han ved ikke hvad han snakker om. Leon ved hvad der ville være godt for ham, er han overbevist om.

Kevin kigger igen på Julian, med et undrende blik som tegn på at han gerne vil have en forklaring. "Hvem er det Julian?" Spørger han lidt irriteret, tydeligvis ikke særlig glad for at Leon kommer og blander sig på den måde. Og truer ham.
Julian ender med at rejse sig, og trækker lidt i Kevin. "Glem ham. Skal vi ikke bare gå?" Spørger han, og får til sidst hevet Kevin op fra bænken. Han retter blikket på Leon og sender ham et hårdt blik. "Du holder dig væk, okay?" Siger han med et vredt blik, som han efterhånden har sendt Leon så tit på det seneste.

Han er næsten skuffet over, at Julian ikke har fortalt Kevin om ham. Måske fordi Leon er ret sikker på, at han på et tidspunkt var hele Julians verden. Tanken om, at det kunne være en anden som er hans verden nu, skræmmer både Leon, men ophidser ham også. Da de rejser sig, rejser han sig automatisk også, men stopper op, da Julian sender ham et oprigtigt hadefuldt blik. Han ligger armene over kors og kigger utilfreds til siden. Han har stadig noget respekt for Julians ord, desværre. Men på den anden side har han også svært ved ikke bare at overmande fyren og tæske ham blå. Men det ville Julian nok også bare blive pisse sur over. "Jeg savner også dig." svare han bare flabet tilbage, og dækker over at han er såret på den måde. Han sætter sig opgivende og helt tung ved hjertet ned på bænken igen, og lader armene hænge.

Julian kigger på Leon, og han ved ikke helt hvad han skal sige til at Leon pludselig siger at han savner ham. Det kommer bag på ham, og han er pludselig helt tom for ord. Men han kigger så på Kevin og sender ham et svagt smil, og giver ham et kys på kinden.
"Kom." Siger han og begynder at gå ud fra parken, mens han holder godt fast i Kevin. Han er bange for hvad Leon kan finde på, nu hvor han ved at Julian har fundet end anden, for han ved godt det slet ikke passer Leon. Men han er også bange for om han måske falder tilbage i Leons favn, hvis Leon bare siger de rigtige ord.

Efter at have set Julian og hans nye fyr, Kevin, forsvinde ud af parken, var Leon blevet siddende på pladsen i bænken, hvor Julian havde været så tæt på ham, efter så lang tid, og alligevel så langt væk. Det var befriende at hører hans stemme igen, men at se ham sådan sammen med en anden, ødelagde Leon mere, end han ville være ved. Det er så småt begyndt at regne igen, og der er gået i hvert fald gået to timer. Han tager dog ikke rigtig notits af regnen, og finder sin mobil frem fra lommen. Han er ret sikker på, at Julian har slettet hans nummer, men han forsøger alligevel at skrive til ham. Bare at overtale sig selv til at sende sms'en afsted, krævede også en del af Leon, selvom det ikke just var dybe eller komplicerede ord. @Du ved godt, at jeg ikke har tænkt mig at finde mig i det, ikke?@ sender han først afsted og sukker over sig selv. At han pludselig ikke kan få ham ud af hovedet.

Julian er kommet hjem efter en dag sammen med Kevin, og han er ret chokeret over mødet med Leon i parken. Han ved ikke helt hvordan han skal tackle det, om han ska snakke med Leon, eller bare ignorere ham. Men han ved at han ikke kan tale Leon til fornuft, så at ignorere ham vil måske være en god idé.
Han ligger inde i sengen på sit værelse, og ser noget i tvet, en serie som han er begyndt at følge med i. Eller han prøver i hvert fald. Dog er han ved at falde i søvn, men vågner op da hans telefon vibrerer.
Han rækker ud efter den, og læser beskeden. Et nummer han ikke har gemt, men han gætter på at det er Leon, efter det han siger.
Han vender sig om på ryggen, og ender med at svare. For han kan alligevel ikke helt lade være. @Og hvad vil du så gøre ved et?@ Skriver han tilbage, og ligger telefonen fra sig.

Da mobilen til hans overraskelse vibrerer kun adskillige minutter efter, og han ser, at Julian har svaret, læser han hurtigt beskeden over, ivrig for at få kontakt med ham. Han virker måske klæbrig, men han er ligeglad, for han har behov for at beholde Julian, uanset om Kevin står imellem dem. Han lader fingrene trykke hurtigt over den halvvåde skærm som er dækket enkelte steder af dråber fra regnen der falder. @Det får vi at se. Drop kæresten, så kan vi undgå det.@ skriver han tilbage og trykker send, som om de nærmest var ved at indvige i en aftale. Han læner sig tilbage mod den våde ryg på bænken og ligger mobilen mod sit skød.

Julian vender sig om på siden igen, og holder hænderne ind til sig, og prøver at koncentrerer sig om serien, men det er virkelig svært når Leon lige har skrevet til ham. Da telefonen vibrerer igen rækker han hurtigt ud efter den, og læser beskeden igennem. Han sukker let over hans svar. @Rend mig.@ Skriver han kort og godt tilbage, og ligger så telefonen fra sig. Han gider ikke gøre som Leon siger, hvorfor i alverden skulle han gøre det? Leon prøver bare at gøre ham bange, han tvivler på at han kan finde på at gøre noget vildt.

Plot twist, Leon slår Kevin ihjel ) ej hahah

ahaahaa omg shit

Skal jeg spole eller svare på "den der"?

du må godt spoel

Det er sent en hverdagsaften, og Leon er taget på bar alene. Det er ikke et særligt klogt valg, for han vil sikkert bare ende med at komme i et endnu mere depressivt eller temperamentsfuldt humør, af at blive påvirket af alkohol og få forstærket sine følelser. Han gør det også, for at prøve at glemme Julian og Kevin. Han sidder med sin mobil i hånden. Han har lyst til at ringe til Julian, men han holder sig tilbage. Han må også snart handle på det, så Julian og Kevin ikke bliver alt for tætte. Leon kan ikke bærer tanken om, at de to er sammen. Han bunder endnu en flaske og glipper lidt med øjnene.

Julian har valgt at tage ud og gå en tur, da det faktisk er en hyggelig aften. Selvom der er en smule koldt, så er vejret stille og roligt. Lysene er tændt i gaderne, og generelt kan Julian godt lide at gå ude, når det er aften.
Kevin er sammen med nogle venner i aften. Han inviterede godt nok Julian, men han sagde nej tak, selvom han godt ved at Kevin vil have at han møder hans venner. Men i aften havde Julian nok bare brug for at være alene, og så gøre det han selv har lyst til. Han har desuden også været sammen med Kevin hele dagen.

Efter at have drukket endnu en del alkohol, begynder Leon at være trængende, og det er som om hans fingre bare handler, uden at hans hjerne er med på den, da han finder Julians nummer og ringer ham op. Han sætter telefonen op til øret, og venter på, at han skal tage den. Han vipper tilbage i sædet på barstolen og prøver at bevare roen.

Julian mærker hans mobil vibrerer i lommen på ham, hvilket undrer ham. For Kevin sagde at han nok ikke vil svare på smserne i aften. Julian tager mobilen op ad lommen, og han lukker øjnene i, da han ser det er Leon der ringer til ham. Han har virkelig lyst til at bare lade den ringe, på den anden side har han virkelig også lyst til at høre hvad han har at sige. Så han tager den, og tager mobilen op til øret. "Hvad er der?" Siger han lidt små irriteret, mens han bevæger sig videre ned ad gaden. Han er sikker på hans gode humør bliver ødelagt om lidt.

Da han pludselig hører den velkendte stemme mod hans ører, bliver han overrasket, og trygger mobilen længere ind mod øret, så han kan hører bedre, for alt den støj fra baren i baggrunden. "Julian, baby" siger han, tydeligvis fordrukken og taler langsommere end han plejer. Han læner sig ind over disken. "Jeg ville ønske du var her, og jeg kunne kysse din hals og tage på dig." afslører han med en flirtende stemme. "Hvorfor er du her ikke? Hvor er du?" spørger han kort tid efter og lyder en smule mere sørgmodig, og ødelagt i stemmen. Sådan føler han sig også lige nu. Langt nede. Og på samme tid har han lyst til Julian.

Julian stopper op da han hører hvad Leon siger, og han kniber øjnene sammen over hans flirtende tone. "Du er fuld Leon." Siger han irriteret, for han magter ærlig talt ikke høre på Leons fulde snak, og om hvor meget han har lyst til ham, for han tvivler på at han havde det, hvis han var ædru.
"Jeg er ude og gå.. Hvor er du?" Spørger han, og træder lidt til siden, så han ikke står midt på fortovet. Han læner sig op ad muren på et hus, og kigger ned i jorden. Han må ikke være særlig langt væk, for Julian er i hvert fald omkring centrum lige nu.