Dk Roleplay

At hans hånd ikke bliver skubbet væk med det samme, tager han som en invitation til at fortsætte med at have hænderne lidt omkring på hans krop. "Baby" mumler han bare en smule sløret, men med et smil om læberne, og han lader hånden glide hen til Julians hofte. Han ved ikke hvordan han skal tolke Julian, og han har opført sig ret forvirrende og nu sender han bare mixede signaler. Men Leon regner med, at han gerne vil, nu hvor han ikke gør noget ved hans hænder på nogen måde. Han skiller læberne lidt ad.

Julian kigger på Leon og ryster på hovedet. "Nej, Leon" mumler han og kigger kort ned, og kan se ude på dynen, Leons hånd bevæge sig under den. "Det går ikke, du ved det godt." Siger han så stille, og ser ham i øjnene, men han kan alligevel ikke få sig selv til at skubbe Leon væk fra sig. Hans hjerte hamre hurtigere, og han har fået røde kinder, og sommerfugle i maven. Han hader sig selv for at få disse følelser når det er Leon. Det burde være ovre jo..

Selvom han siger, at det ikke går og indikerer, at Leon skal holde op med hvad han gør, ser det alligevel ud til, når Leon kigger ind i hans øjne, at han gerne vil have, at han bliver ved. "Så stop mig." siger han intimiderende og tager fat om hans ene balle med hånden i et klem. Han ser ind i Julians øjne hele tiden, og prøver at finde ud af hans reaktioner, om han skal blive ved at forsøge, eller lade være. Han er virkeligt liderlig nu, og det er svært når han lige har set Julian i undertøj, og han kan tydeligt huske ham nøgen. Han fugter sine læber og bider sig i underlæben og smiler flirtende.

Julian synker en klump i halsen og trækker det ene ben let til sig, og ser på ham med bedende øjne. Om han beder til han stopper, eller bliver ved, vides ikke. "Jeg sagde du skulle.. Holde hænderne for dig selv." Hvisker han stille, og kommer med en let lyd, af at mærke hans hånd om sin ene balle, hvilket ikke gør hans ansigt mindre rødt.
Han ender med at lukke øjnene i, og trækker sin hånd ind til sig, og knuger den let sammen.

Hans ord overbeviser ikke rigtigt Leon, som bare ser på ham med et fortsat kærligt blik. "Det er hvad du siger, men du ser ikke ud til at ville have, at jeg skal holde dem for mig selv." siger han så i en charmerende tone og massere ham lidt omkring hans balle med hånden. Han kan ikke finde ud af, fra Julians ansigts udtryk om det egentligt er noget han gider eller ikke. Men han bliver ved, indtil han siger stop, for han har lyst til ham.

Julian holder sine øjne lukkede, for han er bange for at hvis han kigger Leon i øjnene, lader han sig overtale. Eller at Leon kan se på ham, at han har lyst. "Mhm.." Siger han stille, og kommer med et tilfreds suk over at Leon fortsat massere ham. Han vender sig lidt mere om på maven, så Leon får mere adgang, og han knuger hånden om hovedpuden, lettere irriteret over sig selv, og over hvor nemt han lader Leon overvinde ham.

Da han endelig får afklaring omkring, at Julian nok i bund og grund har lyst, så sætter han ingen grænser for længere. Han rykker sig tættere på, og lader hånden rage lidt på ham et stykke tid omkring hans runde baller. Han har savnet Julian, og det kan han især mærke, når han er pisse fuld. Han føler sig helt vild ekstatisk, for det her må vel betyde, at han vinder over Kevin? Sådan forestiller han sig det i hvert fald. Han går skridtet videre og tager hånden indenunder hans boxershorts og mærker ordenligt fat om dem. "Er det godt?" spørger han dæmpet.

Julian holder sine øjne lukkede, og holder hånden knuget om hovedpuden. Dårlig samvittighed fylder hele hans krop, for han ved at han ikke kan være det her bekendt overfor Kevin.
Kevin har passet rigtig godt på ham, og været så sød og venlig. Han har faktisk slet ikke gjort ham ked af det, som Leon har. Men måske er det lige præcis det han mangler, i ham og Kevins forhold. Det går måske alt for nemt for dem, at deres forhold ikke bliver forstærket på længere sigt. Og så er der jo bare et eller andet over Leon, han kan ikke være sur på ham, og han kan ikke modstå ham.
Da han mærker hans hånd, vender han sig lidt mere om på ryggen, for at gøre det nemmere for Leon. "Ja.. Ja det er." Hvisker han, stadig med lukkede øjne.

Selvom han siger det godt, er der stadig noget i hans stemme, som tyder på at han er tøvende. "Tænker du på Kevin?" spørger han ind direkte og kniber øjnene en smule sammen, bare ved at sige hans navn. Han kan jo se på Julian, at selvom han ikke siger stop, er der noget som holder ham tilbage. Og med størst sandsynlighed hans nye fyr. Ikke at Leon har tænkt sig at stoppe ved det, dog. Han har tydeligvis taget om Julian stadig, på en eller anden måde. Det bilder han i hvert fald sig selv ind, når han ikke bare slår hans hånd væk eller siger han skal stoppe, som ellers ville være forventeligt af en som havde kæreste på. Han hiver lidt ned i kanten på hans boxershorts og rykker tættere på ham endnu, ser ind i hans øjne. Han læner sig mod ham, for han vil gerne kysse ham.

Julian kigger på Leon og ved ikke helt om han skal svare ja eller nej. For han ved at Leon ikke vil være særlig glad for at høre at Julian ligger og tænker på Kevin. Men det gør han jo, og så alligevel ikke. Men da Leon nævnte hans navn, gik det op for ham hvad han egentlig har gang i.
"Ja." Ender han med at sige, og kigger så på Leon og ryster lidt på hovedet, og begynder at rykke på sig. "Det dumt det her Leon, vi burde ikke gøre det." Mumler han. "Kevin bliver så sur hvis han finder ud af det, og så ... Ja han bliver virkelig vred."

Han hæver øjenbrynet da han hører hvad han siger og griner svagt, en smule hånende. "Bliver Kevin sur? Så lad ham blive vred, rasende. Men lad være at sige vi ikke burde gøre det, for det burde vi. Og vi burde være sammen. Dig og Kevin burde ikke være sammen. Det er fucked op. Jeg stopper ikke, ind til han er ude af billedet, Julian, jeg mener det, jeg vil ikke finde mig i det, jeg ... -" forklarer han hastigt, tydeligvis frustreret og ophidset. Han fjerner sin hånd og holder sine hænder op for hovedet. Han ånder tungt ud, men han har svært ved at holde sig stabil emotionelt.

Julian kigger på Leon, og han ender med at sætte sig op, og tager hånden under dynen for at rette på sin boxershorts. "Det er din synsvinkel Leon." Mumler han og kigger hen på døren, og derefter ned på Leon.
"Men jeg kan godt lide Kevin." Siger han så, og kommer med et let suk, og holder blikket nede på ham. "Jeg kan også lide dig. Men det gik bare ikke særlig godt med os to, selvom det var fantastisk når det gjorde.. Men tror du virkelig du vil have mig? Eller vil du have mig, fordi du lige pludselig ikke kan få mig? For jeg gider ikke være dit trofæ, jeg gider ikke blive såret igen."

At få afvide Julian kan lide dem begge to, gør ikke smerten mindre, og den føles stikkende og smertefuld, uoverkommelig. Han ryster på hovedet af Julians ord og er hurtig til at komme på benene og gå over gulvet på Julians værelse. Hans hjerne kører på højtryk og følelserne er stærke og uundgåelige. Han vifter afvisende ud med hånden. "Hvor fuck kommer det du siger fra? Hvor får du det fra?" spørger han, og har hævet stemmen betydeligt. Han ser direkte hen på Julian og støtter hænderne bag sig mod en kommode, men sætter dem hurtigt af igen og peger bebrejdene over mod Julian. "Du tror altid det værste om mig." siger han, og er ret vred over Julians ordvalg før.

Julian kigger på Leon og han ryster så på hovedet af ham. "Nej Leon. Det gør jeg ikke." Vrisser han lidt irriteret, og holder dynen ind til sig. "Men undskyld, at du sårede mig så fucking meget, dengang vi lavede noget sammen for første gang. Hvor du næste dag, sagde at jeg var underholdende og at det var en one night stand, for jeg troede virkelig du gad mig der. Og dengang du kyssede mig, og derefter sagde at du ikke var til drenge. Du blev ved med at gøre mig skide lykkelig, og derefter virkelig deprimeret. Du har selv sagt det, man kan ikke regne med dig. Du er skide ligeglad."

Han ryster på hovedet under næsten hele Julians anklagelse. Han ser op på ham, da han endelig er færdig. "Du er ikke den eneste, som er blevet såret, Julian. Du ved også godt, at der er nogle ting jeg ikke har fornemmelse for. Det er ikke min skyld. Det er det aldrig, selvom andre nok ville mene, at det var. Jeg kan ikke, Julian. Det vil aldrig blive sådan. Jeg vil aldrig blive sådan, på den måde, som du vil have det." siger han og ånder hurtigt og tungt, til han afslutter "men jeg er ikke ligeglad med dig, Julian. Hvis jeg var ligeglad, var jeg ikke gået igennem alt det, som jeg har med dig, og hvis jeg var ligeglad ville jeg ikke ringe midt om natten, jeg er ikke ligeglad." siger han og gentager et par gange at han ikke er ligeglad i frustration, og også fordi det er svært at tale klart.

Julian kigger op på ham og han retter så blikket ned i gulvet, og lukker øjnene. "Ja." Siger han stille og retter så blikket op på Leon. "Du.. er også sjovere end Kevin, og pænere end Kevin, og sødere end Kevin, men jeg har bare.. Jeg ved det ikke. Jeg følte vel bare at nu skal det være over med os to, og jeg tænkte at jeg kunne komme over dig ved at finde en ny. Og jeg kom over dig, indtil du stod der i parken, og viste at du vil have mig tilbage." Siger han og retter blikket op på Julian.
"Det jeg er bange for er, om vi er dårlige for hinanden."

Han tager en dyb indånding, og står bare længe og læner sig op af kommoden, og kigger ud af vinduet, selvom der ikke er noget spændende derude, og det er mørkt og midt om natten. Han vender blikket hen på Julian. "Dårlige for hinanden?" vrænger han endeligt af ham og kniber øjnene sammen, læner hovedet en anelse på skrå. Han har ikke tænkt på deres forhold sådan, han mener bare, at Julian bekymre sig for meget. Men på den anden side er Julian måske også mere sårbar, mens Leon kan være mere immun overfor forskellige ting.

Julian kigger på ham og trækker så lettere på skulderende. "Ja jeg ved det ikke.." Mumler han og han ender med at ligge sig ned i sengen, og kommer med et irriteret suk. "Jeg kan jo ikke slå op med Kevin, og så være sammen med dig. Hvis det så går galt kan jeg ikke gå tilbage til Kevin. Jeg kan virkelig godt lide jer begge to, det bare..." Han trækker sin dyne ind til sig, og holder blikket oppe på Leon. "Jeg er bange for Kevin. Hvis jeg slår op... Og jeg er bange for dig, hvis jeg ikke gøre det."

Han himler op med øjnene af ham, da han forklare sig. Det pisser ham bare af, at hører på det. At han ikke bare kan vælge imellem det. Det ophober bare endnu mere vrede i hans sind, at hører sådan noget. For Leon er vant til at være nummer et. Den som kommer først. Ikke kun i forhold til Julian, men i forhold til det meste. Han kan ikke lide at blive tilside sat, som ingen mennesker nok ville kunne: men han kan næsten ikke håndterer det. Det var også derfor han håndterede det så skidt at se Kevin og Julian sammen den dag i parken. Han rynker dog på brynene. "Bange for Kevin? Hvad fuck har han?" spørger Leon irritabelt og jaloux i tonen og kropssproget.

Julian kigger på Leon, og ryster så bare på hovedet over ham. "Det samme som dig!" Siger han så lidt højt, og holder blikket på ham, og tager sig så lidt til hovedet. "Du bliver vred." Siger han, og kigger lidt ned i gulvet, og fumler med dynen en anelse nervøst over det han skal til at sige. "Og han kan finde på at slå.. Ligeså vel som du kan" mumler han stille, og skæver lidt op til Leon. Han ved godt at han ikke bryder sig om at han siger at Leon ligefrem kan finde på at slå.