Dk Roleplay

Han presser læberne sammen og skal virkeligt bide sine tænder sammen, for ikke at lukke noget utroligt dumt ud og holde det hele sammen. Hans lunte er ganske kort, men Julian ved lige præcis hvordan han skal sætte ild til bålet, når Leon først er ved at være vred, selvom det ikke er hans intention altid. "Fuck Kevin. Fuck jer." råber han til sidst op og slår nogle ting væk, som står oppe på kommoden. Han trækker vejret uroligt og skal stå et stykke tid med ryggen til Julian, for at tage sig sammen og falde bare tilpas ned til han overhovedet kan snakke. Han vender sig om og ser Julian i øjnene. "Så er det vel bare bekræftet du har en ting for fuck-ups, fordi du ikke tør tage en beslutning selv." siger han så i en hård og tydelig tone og sætter så afsted mod hoveddøren. Han kommer hurtigt ind gennem stuen og vil næsten hellere sove på gaden end det her.

Julian misser lidt med øjnene da Leon skubber noget ned på gulvet. "Leon. " siger han, som han så tit plejer at sige, når han ikke bryder sig om hans opførsel. Han rejser sig op og skynder sig efter ham, kun i ført boxershorts. "Leon vent." Siger han og kommer op foran ham. "Vil du ikke nok falde lidt ned? Og blive her? Bare fordi vi ikke er sammen mere, betyder det ikke at jeg ikke elsker dig. For det gør jeg! Jeg elsker dig så højt, du aner fer ikke. Hvis ikke, havde jeg været ligeglad med dig i nat. Men du er fuld okay? Og jeg er træt, træt af det hele. Så jeg ber dig, kan vi ikke gå ind og sove, og snakke om det her i morgen? Jeg vil ikke have du går."

At Julian kommer efter ham for at stoppe ham i det han er ved at gå, både irriterer og flatterer ham på samme tid. Irritationen er dog, det som fylder mest, fordi han er vred lige i øjeblikket, fra hvad Julian har sagt til ham lige før. Han stopper dog op, da Julian blokerer hans vej, og han er tvunget til konfrontation. Han ser ham ind i øjnene, og kan mærke hvor ondt det gør, når han siger, at han elsker ham. Men han vil ikke være sammen med ham. Han vil også have Kevin. Dem begge to. Han sukker vredt. Han ved heller ikke hvor han ellers skulle overnatte, han havde ikke rigtigt en plan. Han ville bare gerne væk. Han bider sig på indersiden af kinden og er tydeligt anspændt, men han ender alligevel med at vende sig om uden et ord og gå tilbage til soveværelset, og ligge sig ned under dynen i en hastig fart.

Julian ånder lettet op da Leon beslutter sig for at gå tilbage ind i sengen. Han følger efter ham, og lukker så døren bag sig, og går hen og ligger sig ved siden af ham.
"Undskyld. " mumler han stille med blikket på ham. Leon har stadig sommerfugle i hele kroppen efter Leons berørelse tidligere.
"Hvis jeg ikke var sammen med Kevin, så ville jeg gerne. Lige nu er det bare ret svært." Siger han mens han kigger på Leon, og trækker så sine ben lidt til sig.
"Og du er alligevel fuld nu. Jeg vil helst snakke om det når du er ædru. Måske har du det slet ikke sådan her i morgen?"


Faldt i søvn he

Han ligger sig om på den anden side, med ryggen til Julian og stirre ud i luften, men hører på, hvad han siger. "Godnat" siger han bare udmattet og koldt og begraver ansigtet længere ned i sin pude og lukker øjnene i. Nu vil han ikke diskuterer det længere, han har ikke lyst til at hører på Julian lige nu, han vil bare gerne sove.

Du kan bare spole til næste dag, and it ok

Af en eller anden grund havde Julian svært ved at falde i søvn. Han tror det fordi at han ikke ville. Han vil meget hellere ligge og lytte til Leons vejrtrækninger, så længe han nu lå ved siden af ham.
Men nu er de en halv time siden han er vågnet, og han har valgt at lade være med at vække Leon. Han har sikkert bare brug for at sove.
Han har lige været i bad, og kommer ind på værelset med håndklæde om sig, og kigger i skabet efter hvad tøj han vil have på. Han skæver lidt over til Leon, og tager en trøje ud med den ene hånd og holder håndklædet oppe med den anden.

Han vender og drejer sig en smule, da lyden af rindende vand bliver ved at høres. Han har ret ondt i hovedet, så han har ikke lyst til at stå op endnu. Så han tillader sig at vende sig om på siden, og ligge armene over sit hovede, også for at afskærme lydene lidt. Han brummer dæmpet og irritabelt ved de fortsættende lyde, og prøver bare desperat på at falde i en god søvn igen. Han er ret smadret efter igår. Han kan knapt huske hvordan han kom hjem.

Julian tøver kort, men tænker det ikke gør noget. Så han lader håndklædet falde, og tager hurtigt et par boxershorts ud som han trækker i. Derefter trækker han i en skjorte, og så et par bukser. Han vender dig om i mod Leon og går hen og sætter sig på sengekanten. "Leon?" Siger han stille og holder blikket på ham.

Da han hører sit navn, kan han godt regne ud, at han nok ikke får mere tid til at sove, selvom han sikkert nemt kunne have lagt et par timer mere uden et problem i det. "Mh-mm." mumler han bare træt og kan ikke engang få sig selv til at åbne øjnene op. Han fjerner dog armene fra sit hovede og rækker lidt ud efter Julian, for at mærke han er tilstede. Han rammer til sidst hans arm et sted og holder bare svagt fat om den, og rokerer lidt på sit hoved.

Julian kigger på ham og trækker svagt på smilebåndet. "Kevin kommer forbi ved tre tiden..." siger han og kigger ned på ham. Han ved godt at Leon ikke vil høre det, men Julian informere ham bare om det, så han ved at han nok også snart skal hjem ad igen. Klokken er nemlig ret mange, da de begge har sovet længe. "Skal jeg finde morgenmad til dig?" Spørger han for at lyse humøret lidt op.

At hører Kevins navn fra øjeblikket han vågner op, er bestemt ikke noget som behager ham. "Nej" siger han be koldt og langsomt. "Spar dig den tid, jeg skal nok forsvinde inden." siger han bare, tydeligvis bitter og jaloux og åbner langsomt øjnene. Han trækker armene ind til sig og vender blikket op på loftet, istedet for ind i Julians øjne. Han har virkeligt ondt i hovedet, lige nu.

Mødte lige en veninde i bussen og skulle cykle hjem derefter he.

Julian sukker let og retter blikket frem for sig. "Jeg kan også aflyse?" Siger han og retter blikket tilbage på Leon. "Og jeg kan sagtens lave morgenmad til dig, jeg går alligevel også bare og venter. Eller vil du have en panodil?" Det er tydeligt at høre på Julian, at han helst ikke vil have at Leon går herfra og er sur

Han vil gerne have de er på talefod sammen, men Julian tror ikke det kommer til at ske, så længe han er sammen med Kevin.

Tænker lidt at Kevin kommer før tid, mens Leon er der hehehehe

omg yas

eheheh

Han rynker lidt på brynene, da han siger, at han bare kan aflyse. "Hvis Kevin bliver lige så vred som mig, vil han nok ikke blive glad for at hører du aflyser for at bruge tid på din ekskæreste." forklarer han i en jalousifyldt og overbevist tone. Han drejer sig om på den anden side, så han ligger med ryggen til Julian og ville ønske at tingene ikke var så komplicerede.

Julian kigger på Leon og retter sig op og sukker let. "Okay.." Mumler han stille, og træder hen over Leon i sengen, og lukker for vinduet, og træder derefter ned fra sengen. "Men jeg finder noget at spise til dig så. Vil du have en panodil til hovedpine?" Spørger han, og trækker sin mobil op ad lommen, og ser han har fået en sms.
Han ser den er fra Kevin, og han er væk i et kort øjeblik, og trækker let på smilebåndet over Kevins godmorgen besked. Men han går dog i stå, da Kevin skriver længere nede, at han er på vej. Og det er ti minutter siden han modtog beskeden.
"Eller vil du bare gerne hjem? For Kevin kommer også snart, så ja"

Han brummer bare en smule, da han bliver ved at være efter ham med det at få noget at spise eller noget til hovedet. Som om han stadig behøvede at bekymre sig for Leon. "Jeg kan godt tage mig af mig selv, ved du, Julian." siger han bare en smule vrissende, men alligevel i en kold og indesluttet tone. Han ved ikke hvordan han skal forholde sig til Julians opførsel lige nu, hvordan han selv skal respondere på den slags. For han havde ikke set noget til Julian i ugevis, men af en eller anden grund endte han alligevel med at sove i hans seng. Da han hører Kevin snart kommer, sætter han sig op i sengen og trækker lagnet til side uden et ord. Han begynder at samle sit tøj op og påklæde sig.