Dk Roleplay

Julian kigger på Leon og følger hans bevægelser lidt, og står lidt og tænker. Han ved ikke helt hvad han skal gøre, for han husker tydeligt Leons ord i går. At han ikke stopper, før Kevin er af vejen, og Julian ved det ikke tager særlig lang tid at gå fra Kevin og herover, så han er her nok om lidt. Julian ser helst ikke at de to kommer op og skændes, og heller ikke at Leon fortæller hvad der skete i nat. "Men du må godt.." Han stopper op da han hører døren åbne ude i gangen, og han skæver kort til Leon inden han skynder sig ud fra værelset, og lukker døren bag sig, og bevæger sig ud i gangen. "Hej. Du kommer tidligt." Mumler han stille.
Kevin hænger sin jakke op på knagen, og smiler over synet af Julian. Han trækker ham ind til sig, og giver ham et blidt kys på læberne. "Mhmm, du har været i bad." Siger han og trækker sine sko af.

At skynde sig på Kevins bekostning var ikke ligefrem noget som skulle være en del af hans plan, men han føler sig en smule tvunget til det nu eftersom Julian havde hjulpet ham gennem hele natten og morgenen. Han ved ikke rigtig, om han ville kunne være det bekendt at spolerer det for Julian, ved at stå i undertøj når Kevin kom, så da han hørte døren lukkedes i og kunne hører hvordan Julian skyndte sig ud til hoveddøren, strammede han sig en smule an og trak bukserne helt op og fik dem lynt og knappet, og skyndte sig at få trøjen over hovedet. Hans blik kiggede flygtigt rundt i rummet, for at finde en udvej.

Julian nikker forsigtigt og træder til side så Kevin kan komme ind. "Ja.. Jeg er næsten lige kommet ud af badet." Mumler han så, og skæver ind i mod sit værelse, og fører en hånd igennem sit hår, og retter blikket på Kevin. "Leon er her."
Kevin kigger med det samme skeptisk på Julian, og rynker lidt på brynene. "Hvad? Ham fra parken? Hvad fanden laver han her?" Vrisser han lidt irriteret. Julian træder hen i mod Kevin og tager hans hånd. "Han ringede til mig i går, han var virkelig fuld, og kunne ikke komme indenfor... Så jeg tilbød ham at sove her, jeg kunne ikke lade ham være ude hele natten..."

Da han ikke kunne finde en hurtig nok løsning, blev han stående for et kort øjeblik og overvejede hvad han ellers kunne gøre. Han kunne hører Julians stemme udenfor, og Kevin som allerede lød oprevet, bare på baggrund af at hører Leons navn. Han kunne ikke lade være at blotte et svagt smil over han allerede har gjort så stort et indtryk på Julians kæreste. At Julian ikke stak ham en løgn forstår Leon dog ikke. Leon ville ikke have tøvet med at stikke ham sådan en, hvis han havde været Julian i den situation. Han har fået sig helt klædt på, så han går blot hen til spejlet og retter lidt på sit hår. Han lugter stadig af alkohol efter igår, men at komme i bad må vente til han kommer hjem.

Kevin kigger på Julian og kniber øjnene lidt sammen, og ligger armene over kors. "Så har i sovet sammen?" Siger han, tydeligvis ikke særlig tilfreds.
Julian kigger op på ham og retter hovedet lidt på skrå og ser afventende på ham. "Ja. Men Kevin, der er ikke sket noget okay.." Siger han og kigger ham i øjnene. Derefter går han ind på sit værelse og åbner døren, og kigger på Leon. "Du kan bare.. Gå ud" siger han med et svagt smil.

Han drejer straks hovedet, og bliver overrasket da det er Julian som før døren til at gå op, og ikke Kevin som kommer stormende ind. Han retter sig lidt op og trækker den ene side af mundvigen op i et legende smil. Han synes tydeligvis at det var morsomt, at Kevin reagerede sådan på at hører han var der tidligere. Han siger ikke noget bestemt til Julian, om han har tænkt sig at gå eller ej, han går bare hen i døråbningen, og forbi Julian, hen i mod Kevin.

Kevin ser efter Julian stadig med korslagte arme, og han er slet ikke tilfreds med at Julian har sovet med sin eks kæreste i nat, som oven i købet var fuld. Han har helt sikkert prøvet på noget, for dengang de mødtes i parken, lød det ikke som om Leon havde givet helt slip på Julian endnu.
Da Leon kommer til syne retter han blikket på ham, og løfter det ene øjenbryn lidt. Han er lettere irriteret over hans smil på læben. "Jeg håber du er på vej ud." Siger han lidt irriteret.

Han havde på forhånd forudset, at Kevin ville foretage et træk og slynge en kommentar ud og ikke bare lade Leon komme så let afsted ved det, så han var på ingen måde overrasket, da han pludseligt gjorde, som forventet og prøvede at provokerer ham. Men Leon var selv ganske god til at provokere og stable en vredesbetonet stemning på benene på ingenting hvis han endelig ville, så det handlede kun om at trykke på et par knapper. Og han vidste godt hvilke knapper det var hos Kevin: Julians. Han stopper langsomt i en let og rolig bevægelse op en meter fra Kevin og har endnu smilet om sine læber. "Det kan da godt ske. Medmindre jeg beslutter mig for at tage en nat til i sengen med din kæreste." siger han provokativt og flabet, og trækker endnu mere på mundvigen, med et intimiderende og hånligt blik.

Julian lukker døren bag sig, og kommer tilbage lidt efter Leon. Han stikker hænderne i bukselommerne, men stopper op da han hører hvad Leon siger, og han kigger så på Kevin og derefter Leon.
"Leon, stop." Siger han og træder et skridt nærmere.
Kevin bider tænderne sammen over Leons svar, og han kigger ikke engang på Julian. "Det tvivler jeg på, kommer til at ske, for der ligger jeg i nat." Siger han og lader så armene hænge langs sine sider.

Han ænser næsten ikke Julian ved hans side, andet end han kort skæver mod ham i et splitsekund, for derefter straks at vende al sin fokus og energi tilbage over mod Kevin. Han løfter hovedet en smule og ser nedladende på Kevin, men tørrer ikke smilet af sine læber, bare for at være yderligere provokerende. "Så ses vi vel til vores trekant." siger han sarkastisk med et hånligt grin og ser med et selvfedt smil ind i Kevins øjne.

Kevin ender med at skubbe Leon ind i mod væggen og kigger hårdt på ham. "Og hvad får dig til at tro at Julian gider sådan en psykopat som dig? Han har vel lært af sine fejl." Siger han vredt, og står nu æt på Leon med blikket på ham.
Julian træder frem og tager fat i Leons håndled, og trækker lidt i ham. "Seriøst stop begge to, jeg gider ikke have i kommer op og slås, eller skændes."

Han havde set den komme, at det på et tidspunkt ville udvikle sig til en fysisk konfrontation mellem de to, så det er ikke engang fordi han kan være overrasket, da han mærker sin ryg slå ind imod væggen. Slaget var ikke særligt mildt for ryggen, men ikke noget, som Leon ikke kan håndterer. Han har heller ikke tænkt sig at udvise nogen form for svaghed overfor Kevin. Han ville være den sidste som fik Leons følsomme side at se blandt alle mennesker. Hans ordvalg tænder dog med det samme en ild i Leon, som næsten hver gang med garanti får det til at slå klik. Han ved ikke hvad Julian har fortalt til Kevin omkring hans diagnose, eller om han overhovedet har fortalt mere siden parken, men Leon bliver med det samme vredere og kan mærke hvordan det stiger ham til hovedet. Han ville hæve hånden, hvis ikke det var fordi Julian havde holdt om hans led i det sekund. Han prøver at vriste sig løs fra Julian, uden det vil gøre for ondt for ham, men kigger kun på Kevin. "Tydeligvis fordi jeg er bedre end dig, selv når jeg er psykopat. Og du kommer aldrig til at få Julian til at elske dig på samme måde, som han elsker mig, og det gør dig fucking vred. Forståeligt nok. Det må være hårdt ikke at kunne leve op hans forventninger. Han ville hellere komme og hente mig, fuld og totalt væk, end at gå ud med dig. Jeg tror jeg ved hvad jeg snakker om, Kevin." forklarer han intimiderende og håber på at ramme endnu en af Kevins svage punkter, som indtil videre har været ret forudsigeligt. Trods hans led stadig er holdt fast af Julian, træder han frem og skubber til ham med den frie hånd.

Kevin kan tydeligt se at hans ordvalg ikke behager Leon, men lige nu kan han ikke være mere ligeglad. Han ved godt at ham og Julian er sammen, så af ren respekt skulle han bare holde sig væk fra Julian. I hvert fald ikke komme hen og fortælle Kevin, at han skal holde sig væk fra Julian.
Han træder et skridt tilbage da Leon skubber ham, og et grin undslipper hans læber. "Hellere være sammen med dig? Der er en grund til at han er sammen med mig lige nu. Der er en grund til han ringer til mig, når du har gjort ham ked af det og bange, der er en grund til at du drak dig pisse fuld, fordi du ikke har Julian. Der er en grund til Julian står på knæ foran mig i soveværelset, og ikke dig." Siger han så med et tilfreds smil om læberne.
Julian kigger skiftevis på dem begge, og da han hører hvad Kevin siger, tager han hovedet op foran øjnene og lukker dem. "Please.." Siger han blot stille.

At han pludselig bruger samme hånlige tone og taktik på Leon, får ham til at knibe øjnene sammen. Han havde ikke regnet med, at hans ord rent faktisk ville kunne nå ind til Leon, men den måde han forklare det på lidt efter lidt, hvor dårlig Leon er for Julian, og hvor patetisk Leon er, er noget, som skubber til hans grænse og opbygger endnu mere vrede, end han i forvejen naturligt har, når han ser Kevins fjæs i nærheden af sig eller er i Kevins nærvær. De sidste ord får ham til at skærer tænder for et kort øjeblik, og han prøver at forblive under nogenlunde kontrol, men hans vrede er på et alarmerende højt plan nu, og han kan slet ikke holde det tilbage længere, da han ser hvordan han smiler og næsten griner af Leon, lige der foran ham. Han når ikke engang at tænke videre over det, før han farer hen mod Kevin, og får armen omkring hans hoved, så han kan få ham ned at ligge. Han slår ham på siden af hovedet og gentager det igen, og har ikke planer om at stoppe.

Julian gisper over Leons reaktion, og det virker også til at Kevin er ret chokeret over hans angreb, for han når ikke at gøre modstand, og det næste Julian hører, er Leons hånd der rammer Kevin, og et støn af smerte fra Kevin af.
"Leon! Leon stop!" Råber Julian højt, og tager fat i hans arm, og prøver virkelig at fjerne ham fra Kevin.
Da Julian kommer til, ser Kevin sit snit til at rulle om på den ene side, og får vendt Leon til at han ligger på ryggen ned i mod gulvet. Han placerer sin hånd hårdt ned i mod Leons brystkasse, og giver ham selv et slag tæt ved hans næse og kindben. Og han giver ham et til, for Leon skal slet ikke yde vold i mod Kevin, og han skal i hvert fald ikke prøve at tage hans kæreste fra ham.

Han ignorerer Julians råb om at få ham til at stoppe, for det har han under ingen omstændigheder tænkt sig at gøre, før Kevin ligger gul og blå. Han er ufatteligt vred, og hver en lille del af hans krop besidder også denne vrede, som han ikke selv bare kan overvinde igen. Han ville slå Kevin endnu engang, men bliver trukket og hevet en smule tilbage af Julian. Han skæver mod Julian, blot et sekund eller to, før han bliver overmandet af Kevin og han pludseligt ligger med ryggen mod gulvet og ser op på Kevin. Han når ikke at undvige hans slag af bar overraskelse og tager hurtigt hånden op til hans side og lukker øjnene sammen et kort øjeblik. Det er ikke nemt at rykke på sig, med en hånd der trykker en ned, men han nægter at være svag, eller overgive sig. Han kommer hurtigt på banen igen og rækker ud efter Kevins hals, som han tager fat om med begge hænder og trykker hårdt til med et rasende udtryk i øjnene.

Julian ender med at sidde på gulvet, og prøver nu bare at fjerne Kevin, men det virker slet ikke til at være muligt, og han er ved at gå i panik over at han ikke kan stoppe dem.
"Seriøst stop!" Skriger han højt, men Kevin lytter ikke engang, han bliver blot ved med at slå Leon, men stopper det hurtigt da Leon tager fat om hans hals, og blokere hans luftveje. Julian kigger skræmt på Leon, og tager fat i hans ene håndled, og prøver at fjerne det. "Leon stop. Leon du dræber ham!" råber han, og presser sine negle ned i Leons hud. "Jeg ringer efter politiet, hvis i ikke stopper!"

Det lader til, at han endelig har taget om Kevin, for han får et chokeret udtryk i øjnene, og er ikke i stand til at fokuserer på at slå ham længere. Han vender med lethed Kevin om på den anden side, uden at slippe grebet om hans hals, og selv da han hører og mærker Julian ved siden af sig, kan han ikke få sig selv til allerede at stoppe. Som om hans hænder ikke vil give slip. Han trykker bare længere ned mod Kevins hals og nyder at se ham lide på den måde som han gør lige nu, for så er Leon i det mindste ikke den som taber kampen. Han kan godt mærke Julian ved sin side, men han reagere overhovedet ikke på ham og ser bare ned på Kevin med et ondsindet blik. "Hold dig væk" siger han advarende.

Julian kigger skiftevis på dem begge to, og ved virkelig ikke hvad han skal gøre. Han kigger ned på Kevin, som er begyndt at gispe efter vejret, og trods han gør det, så reagerer Leon overhovedet ikke på det. Da Leon ikke reagerer på at han vil ringe til politiet, ser han ingen anden udvej end at bruge andre metoder.
Så han knuger sin hånd sammen, og modvilligt giver han Leon en hård knytnæve ved kindbenet, i håb om at det vil få ham til at slippe taget om Kevin. Han troede aldrig at deres møde, skulle ende ud i sådan noget her.

Han kan godt hører at Kevin trækker og hiver efter vejret, men han har ikke tænkt sig bare at slippe ham, før han selv mener han har udgjort en trussel. Han valgte selv sin kamp med Leon, synes han, så han synes kun han fortjener det her. Han fortjener det, fordi han tog Julian fra ham. Han er helt væk i sin vrede, og tænker ikke meget klarere end han bare vil have, at Kevin skal forsvinde, langt væk fra Julian. Han strammer sit greb endnu tættere om hans hals, men da han mærker en knytnæve i sin side, svajer han alligevel en smule til den ene side, og mister næsten balancen og dermed også grebet om Kevins hals. Han ser forskrækket på Julian og bider tænderne hårdt sammen. Han trækker vejret hurtigt og tager sig bare uden ord ved stedet han blev slået. Han rejser sig langsomt, med blikket på Julian.