Dk Roleplay

Yea det lyder nice!!

Han har helt sikkert tænkt sig at prøve på at score hende pigen, eller i hvert fald bare få noget med hende for én aften. Han bider sig svag i læben og ænser knapt Julian før han står lige foran ham og læner sig ind. Hans første indskydelse er at skubbe ham væk, men han gør det ikke, i tilfælde af at Shawn skulle se dem. Han ryster på hovedet med et kæmpe smil. "Du er fandeme for meget nogle gange" siger han bare, og ser sig kort om, da han går videre gennem mængden. Han bevæger sig så over til pigen som med det samme virker til at være en frisk og imødekommende, flirtende person. Heldigvis for Leon.

Heldigt er Julian en del imødekommende og slet ikke genert, så han falder hurtigt i snak med nogle mennesker. Nogen af dem er skide sjove og flinke, og andre er bare irriterende synes Julian. Men han er alligevel for sød og høflig, til at gå fra dem. Så for det meste får han en god og lang samtale, selv med dem han ikke rigtig gider.
Men da han ender med at gå tilbage for at få noget mere at drikke får Julian øje på Leon som står og snakker med pigen fra før. Julian kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, og hælder lidt op i kruset og tager så en mundfuld mere. Leon har vidst altid været ret så god til at charmere sig ind på pigerne, de er i hvert fald helt vilde med ham. Det ved han, for han er tit i byen med Leon og han formoder altid at falde i snak med en sød pige.

Der går ikke længe inden han er godt igang med hende, og de står tættere og tættere på hinanden som samtalen skrider frem. Det varer ikke længe før han kan snige en hånd over hendes krop, hvis han bruger de rigtige træk. Hun virker dog meget betaget og smiler over hele ansigtet mens hun taler med ham. Han synes også, at hun er hammerflot, sådan virkeligt -- med dybblå øjne og langt lysebrunt hår. Også er hun interessant og griner meget af ham, så hun har hans opmærksomhed for i aften, det er sikkert. Og i hvert fald ind til morgenstunden, hvis han kan nå så langt med det. Han smiler stort bare ved tanken. Pludseligt bryder Shawn dog uventet ind i samtalen og spørger til hvor Julian er henne. De første milisekunder ser Leon bare dumt på ham, men kommer så i tanke om, hvad han har sat igang. Han trækker Shawn lidt til side, så han om muligt stadig kan holde på pigen efter. "Han ville ikke så gerne ses med mig her, fordi han stadig ikke er ude af skabet, du ved. Så jeg må klare aftenen uden ham. Han tror ikke folk vil accepterer ham." forklarer han med en sørgelig stemme, trods han blot manipulerer med ham. Shawn retter sig dog bare op med et beslutsomt blik i øjnene og tager ham om håndleddet, og begynder at gå ud i mængden, hvor Leon bare følger forvirret med, til han kan se Julian bagfra. Shawn spørger også, om han lige kan tale med ham.

Julian er i øjeblikket nok mere interesseret i drikkevarene end at snakke med nogen så han får hældt noget mere op i glasset og kort tid efter hører han en velkendt stemme bag sig. Han vender sig hurtigt om, måske lidt for hurtigt så han må lige fange balancen. "Ja?" Siger han med et smil på læben og stiller flasken fra sig og tager så en stor mundfuld, og ser afventende på Shawn. "Jeg er altid klar til at snakke, hvad skal vi snakke om?" Spørger han så nysgerrigt og retter derefter blikket på Leon, og sætter den ene hånd i siden og retter hovedet på skrå.

Shawn ser med det samme blik på Julian, som han gjorde tidligere, med medlidenhed strålende ud af øjnene, så meget at Leon næsten har lyst til at lukke sine. Shawn trækker bare uden ord Julian om håndleddet også, så han har både ham og Julian i sit tag og trækker dem med ud, i midten af rummet. Han slipper dem og kigger med et sigende blik om på dem. "Jeg har noget vigtigt at annoncere" råber han op, og folk er ret hurtige til at vende sig om, og hengive alt deres opmærksomhed til Shawn. Leon kigger på ham og forventer det værste. "Vi har to elever her på skolen, som er bange for at ses sammen, bange for at være dem de er, fordi de er bange for, at vi ikke vil accepterer dem." starter han ud "men her accepterer vi alle, ikke?" spørger han ud og folk råber ja i kor. Han laver en stor bevægelse med armene til et sammenstødende klap med hans hænder og kigger tilbage på Leon og Julian. "Det her er Julian og Leon. De er forelskede i hinanden, og de har ret til at være sammen og vise deres kærlighed. Også i offentligheden. Så vis dem lidt respekt." råber han opløftende op og Leon får lyst til at holde sig selv for øjnene i bar skam. Han smiler en smule anstrengt og ser på Julian. Folk kigger afventende på dem, som ventede de på der skulle ske noget særligt.

Julian kigger på Shawn og for ikke at føle sig alt for akavet tager han en stor mundfuld mere, så han ikke begynder at kigge ham i øjnene. Helt mærkeligt at møde sådan et blik med så meget medlidenhed, når Julian nu egentlig ikke har brug for det overhovedet. Han er næsten lige ved at tabe sit krus da Shawn trækker dem med ind i mod centrum af lokalet og han kigger bare lidt rundt på folk, en smule undrende over hvad det er Shawn gerne vil sige.
Han vælger dog at tage det med ro, og tager blot en mundfuld mere, men han er næsten ved at tabe kruset ned på gulvet da han hører hvad Shawn siger højt, og han stiller det hurtigt væk fra sig, og holder sig for munden da han begynder at hoste. Det var jo ikke meningen alle skulle vide det, og nu kan de ikke bare gå og spille skuespillet når de er i nærheden af Shawn.
Julian retter blikket hen på Leon, en smule panisk inden han trækker lidt på smilebåndet og nikker så for sig selv,og klapper Shawn på ryggen. "Det... Var sødt af dig. Eller ja af jer alle" siger han så og kigger ud på folket og smiler forsigtigt. Han aner ikke hvordan han lige skal reagerer på det her, de er trods heller ikke vant til at være så meget i centrum som nu.

Folk bliver ved at kigge på dem, selvom Julian har meldt ud, at de er glade for deres støtte. Før han ved af det, står de også og i kor prøver at afpresse dem til at kysse, ved at sige ordet gentagende gange. For fuck sake. Julian vender sig modvilligt i sig selv om mod Julian. Han ved det er hans skyld, så nu er der ikke rigtig nogen vej tilbage. De kunne have fortalt sandheden, men så ville folk hade dem for at have løjet om sådan noget. Leon ser med et tydeligt uroligt blik af ubehag ind i Julians øjne og står et par sekunder bare sådan, før han i et ryk trækker ham til sig og holder ham fast ved armene og placerer sin egen mund over hans. Han holder kysset i et par sekunder så længe han nu kan og kan hører hvordan folk hujer og klapper. Han trækker sig så tilbage og har mest af alt lyst til at tage hånden op og tørre sig for munden, men istedet for smiler han bare let og ser med et undskyldende blik på Julian. Han ved godt det er noget lort, han har rodet dem ud i nu, men på den anden side er der også fordele ved det, og de behøver jo ikke kysse flere gange end det her nødvendigvis.

Leon vender sig modvilligt om mod Julian* )

Julian kigger lidt ned i sit krus og venter ligesom lidt på at folk forsvinder og at de kan bevæge sig væk igen. Så Julian kan bevæge sig ud fra den her folkemængde, og ikke føle at alle glor på ham, for han har aldrig følt sig så begloet som nu. Men da de begynder at afpresse dem til at kysse kigger hen så hen på Leon uden at vide hvad de skal gøre. De kan vel ikke bare sige at de ikke har lyst, det vil de fleste nok sætte spørgsmålstegn ved, for de fleste kærestepar vil da gerne kysse.
Før han ved af det har Leon trukket ham ind til sig, og pludselig mærker han Leons læber i mod sine. Endnu engang er han ved at tabe sit krus. Han er chokeret. Han troede ikke det vil føles så godt at få Leons læber i mod sine egne. Han føler sig lige pludselig ædru, og alligevel løber hans tanker rundt i hovedet på ham. Han når at kysse ham kort tilbage, inden han selv trækker sig væk også, og skynder sig at drikke det sidste i sit krus, for at gemme sit ansigt og sin rødmen. Han aner ikke hvad der går af ham lige nu.

Selv da det er overstået, har Leon det ekstremt mærkeligt med det og han håber ikke at det fremover vil blive akavet mellem ham og Julian, selvom han ikke kunne forestille sig det. Men en ting som det her ville jo normalvis ændre på tingene, der her komplicerer det bare yderligere. Han har kysset sin bedsteven, som nu også i princippet er hans kæreste i offentligheden. Han ved slet ikke hvad han skal gøre af sig selv nu så han ser bare forvirret på Julian og smiler en enkelt gang, før han kæmper sig gennem mængden ud mod døren. Han skal fandeme have noget luft, og det er ligenu. Han har det helt dårligt og han føler han svælger rundt mellem mennesker og sin egen elendighed på samme tid, efter kysset. Det var ikke engang fordi det var dårligt, men det gav ham en underlig følelse. Han skynder sig ud gennem døren og stopper op uden for og trækker luft ind gennem lungerne, lukker øjnene i.

Julians blik følger Leon og han synker en klump i halsen, og kigger nu ned i sit tomme krus. Uden tvivl at han føler sig vildt underlig tilpas lige nu, for han har lige kysset sin bedsteven, og han kunne faktisk godt lide det. Det tror han i hvert fald. Han har ikke følt sådan før, med andre. Han tager en dyb indånding, og stiller så kruset fra sig, og vælger at bevæge sig udenfor også for at få snakket med Leon. Han vil helst ikke have det bliver akavet i mellem dem, Leon er trods alt hans bedste ven. Han vil helst gerne have at tingene kører ordentligt i mellem dem.
Julian kommer udenfor, og stiller sig ved siden af Leon. Ingen ord kommer frivilligt ud fra Julians mund til at starte med, men han ender dog med at sige noget efter et øjebliks stilhed. "..Vil du have en cigaret?" Spørger han så og hiver sin pakke op ad lommen, og får placeret en i mellem sine læber.

Skal lige handle, kommer igen!!!

Han når knapt at være for sig selv mere end et minut før Julian dukker op ved hans side. Han kan slet ikke se på ham lige nu. Han føler sig målløs for et øjeblik og svare ikke de første mange sekunder, og sekunderne efter dem. Han trækker bare en cigaret op selv og får den tændt med egen lighter fra lommen. Han står bare et stykke tid og indhalerer, puster ud derefter, giver ikke sig selv pauser til at stoppe op og tale, før der er gået mere end to minutter. "Det må du fandeme undskylde, troede ikke det ville gå så vidt" forsvarer han sig og ser endeligt over på Julian.

yes

Julian får tændt sin egen cigaret, og pakken kommer tilbage ned i lommen. Han tager så et hiv, og læner sig op ad væggen og kigger ud i mod vejen. Musikken kører stadig, og kan næsten bare mærkes i ryggen, pga. den kraftige bas. Da Leon endelig siger noget retter han blikket på ham.
"Det går." Siger han så stille og kigger ned på sin cigaret, og ender med at tage et sug mere. Nu har de bare et ret så stort problem, for nu ved næsten hele skolen jo at de er sammen. "Men du tænker dig fandeme ikke altid om, Leon." Siger han så og retter blikket på ham. Han føler ikke for at skælde ham fuldstændig ud.. For det føltes jo godt, af en eller anden grund. Men det er stadig ikke særlig smart af Leon.

ok skulle ikk afsted endnu

Han ryster på hovedet lige så langsomt. "Det virkede som en god idé. Men det er det sgu nok også stadig, vi behøver jo ikke at kysse igen, nu har de fået, hvad de ville have. Beviset." forklarer han og nikker kort af egne ord. Hans stemme er en smule bitter, og han kan ikke lide, når han får afvide at han ikke er ansvarlig og ikke tænker sig om. Han ser gerne altid sig selv, som den der har ret og ikke modparten, selv hvis de så havde. Så vil han hellere være i benægtelse. Han placerer igen cigaretten mellem læberne og ser ud over gaden, som står tom for mennesker.

Julian kigger på ham og ryster så bare en smule på hovedet af ham, og stikker hånden ned i sin bukselomme. "Kan godt være, men hvad skal vi gøre når de ryger længere ud end bare i skolen? Hvis min mor lige pludselig ringer, og spørger om det rigtigt at jeg er blevet kærester med Leon? Vil du så have, at jeg nu skal fortælle hele min familie at jeg er homoseksuel?" Spørger han så og kigger på Leon, og afventer blot hans svar. Leon må ikke havde tænkt det her så meget igennem, for det kan hurtigt blive en stor og lang process for dem, og det kan da også give dem nogle problemer. Det er han sikker på. Men måske er han til drenge? Hvorfor skulle han ellers blive så godt tilpas lige pludselig, bare af at mærke Leons læber i mod sine?

Spørgsmålet tirrer ham, for det træder endnu mere bare i situationen, og det lyder som Leon bare for at Julian vil have ret og have ham til at sige, at det var en dårlig ide selv. Men det har han ikke tænkt sig, og han vil holde stædigt fast ved at det er en god idé hvis det skaffer dem opmærksomhed og adgange til det sidste. Han ser over på Julian og puster hensynsløst røg ud gennem læberne over på Julian. Han fugter så læberne en enkelt gang. "Det behøver du sgu da ikke, hvordan skulle hun finde ud af det? Hun er ikke elev på skolen, vel, Julian. Slap nu af forhelvede, stol på mig." siger han med en sukkende stemme og lader så cigaretten falde til jorden hvorefter han træder den ud med fodsålen.