Dk Roleplay

Leons øjne behøver ikke engang søge Julians ansigt for at vide, at han gør noget der er rigtigt, når Julian reagerer med så høje lyde. Tvivl er der i hvert fald ikke efterladt tilbage. Han fortsætter samme vante erotiske bevægelser og kan mærke hvordan alt stress forlader hans skuldre omkring det hele, ved at lade det ud på den her måde. Han lukker øjenlågene i og slår nakken en smule tilbage, og holder lidt strammere fat om Julians hofter.

Julian knuger hænderne omkring lagnet i ren nydelse, og bider sig i underlæben. Han troede ikke at han vil nyde, at være sammen med Leon igen, så meget som nu. Men det er lige præcis det han har haft brug for, og lige nu fortryder han i hvert fald ikke, at han gik med til det. Men han ved at han sikkert har en del at tænke over i morgen.
Han fanger sig selv i et holde vejret et kort øjeblik, så han ender med at komme med et højt støn. Han sætter sig lidt op, i mens han holder sine øjne lukkede.

Efter et par solide minutter, er Leon også ved at være træt. Han stopper lige så stille op og snapper kort efter vejret og trækker vejret dybt og lykkeligt ind. Han kan næsten ikke lade være med at smile, og han trænger ud af Julian igen. Han kører en hånd gennem sit hår, og sætter sig lidt ned, og trækker bare vejret for et øjeblik.

Julian hiver lidt efter vejret, og da Leon trækker sig ud igen, ligger han sig ned på siden, for at sunde sig lidt.
Kort efter vender han sig om på ryggen, og gnider sig lidt i øjnene, og tager så den ene arm om bag nakken, og kigger op på Leon. Han sender ham et svagt smil, og ved ærlig talt ikke hvad han skal sige. Men han er ret glad, selvom den dårlige samvittighed banker på. Men han vælger at skubbe den væk for nu. Lige nu vil han bare nyde at have Leon hos sig.

Han sukker kort og sagligt, fornøjet ved at være i Julians selvskab. Det står ham uklart hvorfor Julian rent faktisk gik med til det her, nu han har noget kørende med Kevin også, men Leon er ret ligeglad, han føler heller ikke at han skylder Kevin noget. Han kan næsten ikke skelne mellem om han er glad, fordi han har været sammen med Julian igen på den måde, eller om det er fordi han bare fik taget Julian fra Kevin. Det var dog ikke noget han sagde højt, Julian ville nok heller ikke være glad for at hører det. Han kravler op ved siden af Julian og ligger sig med ryggen til ham.

Julian kigger på Leon, og presser sine læber lidt i mod hinanden, og rækker så ud efter ham, og placerer sin hånd på hans skulder.
"Vil du sove her?" Spørger han så stille, og fører sin hånd ned ad hans side, og op ad hans ryg igen, i en forsigtig men kærlig bevægelse. Han vil nok helst have at Leon blev her, og sov hos ham. For ellers vil Julian bare ligge og tænke hele natten, og det har han ikke lyst til. Han ved det bliver en lang nat, hvis Leon ikke ligger ved siden af ham. For tankerne er allerede ligeså langsomt begyndt at komme frem. Han bliver nødt til at gøre det forbi med Kevin.. Men han har ikke tænkt sig at sige, at han har været sammen med Leon. Han ved at Kevin vil blive rasende, og knust.

Spørgssmålet, ved Leon ikke rigtigt helt hvordan han har det med. For han ved det også forpligter, hvis han bliver liggende. Julian regner nok med, at de så bare kan være sammen den næste dag også. Og det ved Leon endnu ikke hvordan, han skal have det med. De har ikke været sammen en dag, rigtig længe. Han tøver i et par sekunder, har munden lukket og mærker bare hånden som efterlader behagelige kuldegysninger mod hans krop. "Synes du?" spørger han bare tilbage, og prøver at vikle sig lidt uden om spørgssmålet, bare så han har et par sekunder længere at tænke på, selvom Julian nok godt kunne fornemme den tøvende tone.

Julian trækker forsigtigt sin hånd til sig, og ender med at vende sig om på ryggen, og kigger så op i loftet.
"Du må selv om det.." Siger han lavt, mens han piller forsigtigt ved dynen, som han har fået trukket op over sig.
Det går op for ham, at det måske ikke er Julian, Leon vil have. Han vil bare være sikker på, at Julian ikke går med nogen, som ikke er Leon. Julian ved, at Leon har en tendens til at gerne vil have ejerskab over forskellige ting. Julian bider tænderne sammen, jo mere han tænker over tingene. Han har nok virkelig dummet sig nu. Leon har nok slet ikke savnet ham, på den måde Julian har savnet ham.

Leon opfatter med det samme, at hans svar nok ikke ligefrem var det, som Julian havde lyst til at hører. Han havde selvfølgelig nok håbet på, at Leon ville have accepteret tilbudet uden nogen form for tøven. Han bider sig i underlæben og tænker tanken igennem og til ende. Han bliver enig med sig selv om, at det nok ville være at love Julian for meget, hvis han blev. Nu har han jo egentligt også fået, hvad han havde manglet. Bekræftelse i, at Julian stadig havde flest følelser for Leon. Han stiger derfor ud af sengen og samler sine bukser op fra jorden og trækker dem op over sig igen. Da han har fået dem på og trøjen over hovedet, smutter han hurtigt om på Julian side og sætter en hånd ned til hans hår og aer ham i en kort og flygtig bevægelse. Han går så mod døren.

Julian sukker dybt da han hører Leon rejser sig, og han lukker blot øjnene i, og knuger hænderne sammen under dynen. Han ved ikke helt hvad han skal gøre af sig selv, han føler Leon udnyttede ham, og nu skrider han bare. Han rykker hovedet lidt væk fra Leon, da han aede ham over hovedet. Han åbner øjnene og satte sig så op og kigger hen på ham.
"Hvorfor vil du overhovedet være sammen med mig, når du skrider bagefter?" Spørger han så direkte, for han ved at lige præcis dét spørgsmål vil han tænke på, i flere timer, når Leon er gået. Så han vælger bare at spørge, for at få svar, for han kan ligeså stille mærke, hvor dum og idiotisk han har været.

Han er kun nået hen til dørkarmen, da han hører Julian bag sig. Han kigger ikke om på ham, for han har ikke tænkt sig at vende tilbage, nu han har taget beslutningen. Han stopper bare op og drejer hovedet en smule i Julians retning, men kigger ikke på ham. "Julian, jeg gider ikke det der. Vi kan skændes en anden dag." siger han så bare, kold i tonen og sætter sig så for at gå mod hoveddøren. Han kigger sig ikke tilbage, for han ved at Julian nok bare ville fortsætte med sine spørgsmål hvis det var. Da han kommer ud i gangen trækker han sin jakke ned fra knagen og tager den over sig.

Julian fører en hånd igennem sit hår, og kigger så på Leon og ryster på hovedet. "Fuck dig." Mumler han bare, og han er ligeglad med om Leon hører det eller ej. Han ved ikke hvad der er med Leon. Han giver ham så meget styrke, men han er også Julians største svaghed.
Han ligger sig ned på sengen, og trækker dynen op over sig, og lukker øjnene, og bider tænderne hårdt sammen. Hvis han vidste det vil ende sådan her, havde han bedt Leon om at skride for længst. Han havde virkelig håbet på, at han kunne vågne op med Leon næste dag. Bare vågne op med ham, hvor han engangs skyld var der, eller at han ikke rejste sig og skyndte sig væk igen. Bare én gang.

Hm. Skal vi spole? Og til hvad?

Yea tænker vi spoler.. Ved ikke om Julian skal blive hos Kevin eller de to skal gå fra hinanden.
Tænker i hvert fald Julian er ret sur på Leon lige nu.... xD

No shit! Det er lige det. Jeg prøver at tænke på et eller andet, men har umiddelbart kun ideer som er aktuelle om noget tid.

Yea præcis.. ((
Ved ikke om Kevin like.. Skal blive virkelig vred på Julian, over at han har været sammen med Leon.. Og så yde vold i mod ham, eller noget.. Og det finder Leon så ud af( ved ikke lige hvordan) og så vil han gerne snakke med ham, men Julian er bare så sur på Leon, at han ikke vil have noget med ham at gøre

But like, var Kevin ikke "the good guy"? Men det var da en ide i det mindste!

Jo. Det var han, så længe tingene går efter hans hoved.

Det kan vi godt gøre så.

Men kun hvis du lyster, altså...
Og ved ikke lige hvor vi skal starte - Hvordan skal Leon have fundet ud af det?