Kan ikke huske hvad min mening var med at han skulle med hjem til ham, haha 
JAMEN JEG HAR DET SOM OM DER VAR EN MENINNG MED DET men jeg kan ikke huske hvad
Ej der behøver vel ikke være nogen speciel grund til det - De kan vel bare sove sammen, måske snakke om det?? ved ikke om det for tidligt at trække far kortet?
Jo, ja, det er nok også for tideligt endnu
Hmm synd du ikke kan huske det ahah
synd du ikke kan huske det ahah
Julian måtte så småt have tilgivet ham, tænker Leon, eftersom han sagde ja til at komme med indenfor. Han trækker ud af skoene og får sit overtøj af, og smider tasken fra sig over i en afkrog af hjørnet. Han ser kort over på Julian, og sætter så retning mod køkkenet. "Er du sulten?" halvråber han tilbage efter ham og vrider nakken en smule.
Julian lukker døren bag sig, og kigger lidt rundt i gangen. Han placerer hånden i mod væggen, og trækker sine sko af, og lader tasken bumpe ned på gulvet. Han hænger jakken op, og bevæger sig ind i køkkenet efter Leon. Han trækker så på skulderende.
"Nah egentlig ikke.. Men hvis du vil have noget, vil jeg da gerne spise med dig." Mumler han og læner sig op ad køkkendisken og ligger armene over kors. Han kigger på Leon, og han trækker så lidt på smilebåndet. Tænk at de engang var bedstevenner. Dengang troede Julian ikke det var muligt, at de kom tættere på hinanden, men det var det altså. De har været så tætte sammen, som det er muligt. Selvom der er lidt knas i mellem dem, håber Julian at det retter sig op en dag..
"Nah egentlig ikke.. Men hvis du vil have noget, vil jeg da gerne spise med dig." Mumler han og læner sig op ad køkkendisken og ligger armene over kors. Han kigger på Leon, og han trækker så lidt på smilebåndet. Tænk at de engang var bedstevenner. Dengang troede Julian ikke det var muligt, at de kom tættere på hinanden, men det var det altså. De har været så tætte sammen, som det er muligt. Selvom der er lidt knas i mellem dem, håber Julian at det retter sig op en dag..
Han har fundet sin vej hen til køleskabet, da han hører Julians svar. Han lukker køleskabslågen i igen og vender sig rundt mod Julian. Han læner sig mod køleskabet og lader sine arme hænge afslappet ned langs siderne. "Det var nu mere fordi jeg tænkte på, om jeg skulle lave noget til dig. Nu du har haft en hård dag og sådan .." siger han dæmpet, og får det til at lyde henkastet, selvom det jo indikerer at Leon stadig er overrasket og har medlidenhed over hvad der er sket for Julian på grund af Kevin. Han ser ind i Julians øjne, som virker så rolige.
Julian kigger på ham og han presser læberne i mod hinanden da han hører hvad han siger. Han tager om sin arm med den ene hånd, og retter så blikket væk fra ham. "Du skal ikke tænke på det Leon, jeg har det fint." Siger han så og nikker anerkendende, og retter blikket tilbage på ham.
Han synes ikke Leon skal bekymre sig om det, det var trods alt Julians egen skyld: Han kunne have sagt nej til Leon den aften. Han forstår godt at Kevin er sur, ked af det og skuffet. For de var jo så glade sammen. Så oprigtige.
Han synes ikke Leon skal bekymre sig om det, det var trods alt Julians egen skyld: Han kunne have sagt nej til Leon den aften. Han forstår godt at Kevin er sur, ked af det og skuffet. For de var jo så glade sammen. Så oprigtige.
Han vipper hovedet lidt på skrå, og ved hverken hvordan han skal tolke Julians lukkede kropssprog eller hans ord. For de peger i to modsatte retninger. Han blinker lidt med øjnene. "Jeg forstår ikke, at du har det fint med det ..." siger han så bare, og lader slutningen stå åben, som om han ville sige mere, dog lader han være. Han kigger bare lidt ud gennem panorama vinduet bag Julian og vender tanken i sit hoved. Julian tager det bare så pænt. Men han forstår ikke hvorfor. At Leons far havde brugt vold imod ham havde ødelagt ham på mange punkter, men Julian virkede stadig så fattet og fuldendt.
Julian kigger så på hamog tager en dyb indånding. "Det min gen skyld." siger han og lader så sine arme hænge langs siden og kigger på Leon.
"Jeg har det heller ikke fint med det, men du skal ikke gå og bekymre dig om det. Han gjorde det den ene gang, det sker vel ikke igen." Mumler han så og ved godt at Leon ikke bryder sig om, at han siger det som om han selv er skyld i det. Men han vidste godt Kevin vil blive sur, og han vidste godt det var forkert. Han kunne bare ikke lade være, og han dummede sig virkelig.
"Jeg har det heller ikke fint med det, men du skal ikke gå og bekymre dig om det. Han gjorde det den ene gang, det sker vel ikke igen." Mumler han så og ved godt at Leon ikke bryder sig om, at han siger det som om han selv er skyld i det. Men han vidste godt Kevin vil blive sur, og han vidste godt det var forkert. Han kunne bare ikke lade være, og han dummede sig virkelig.
Julians svar efterlader urolighed i Leons krop og han kæmper for ikke at storme ud fra køkkenet ved den kommentar. Han fanger Julians øjne igen. "Man tror altid det ikke sker igen, Julian. Du er nødt til at gå fra ham. Det var ikke okay." siger han med et oprevet blik og ryster på hovedet. Hans hals snøre sig sammen og han lukker armene over kors og læner hovedet tilbage mod køleskabslågen.
Julian kigger på ham og retter hovedet lidt på skrå, og han ender så med t nikke.
"Det ved jeg godt. Men jeg skal heller ikke være sammen med ham mere, Leon." Siger han og fumler lidt med sin trøje, og retter så blikket væk fra ham. "Jeg kan ikke være sammen med ham, når jeg er forelsket i en anden." Siger han så stille, og lukker øjnene og læner hovedet tilbage. Hvorfor skal det også være så svært? Hvorfor kan det ikke bare være lige til?
"Det ved jeg godt. Men jeg skal heller ikke være sammen med ham mere, Leon." Siger han og fumler lidt med sin trøje, og retter så blikket væk fra ham. "Jeg kan ikke være sammen med ham, når jeg er forelsket i en anden." Siger han så stille, og lukker øjnene og læner hovedet tilbage. Hvorfor skal det også være så svært? Hvorfor kan det ikke bare være lige til?
Han ender bare med at stå tavs tilbage, da Julian igen bringer på banen at han er forelsket. Og endda i Leon. Han trækker vejret dybt og overvejende i et stykke tid, før han træder det næste skridt frem, så han står tæt på Julian igen. En tankestrøm former sig i sit hoved omkring om han burde gøre det eller ej. Han ser ind i hans øjne og trækker vejret, ude af stand til at sige eller gøre noget, han kigger bare på Julian. Han ville ønske at Julians ord om at være forelsket overhovedet ikke påvirkede ham, men det gør de.
Moderators: NoahVincent