Dk Roleplay

Han trækker på skuldrende og vender blot kinden en smule til, da Julian forsøger at kærtegne den. "Men han er min far. Han har kendt mig i længst tid, og alligevel kan han ikke håndterer mig. Det er min fejl. Det hele havde været nemmere hvis jeg ikke var homoseksuel." sukker han og ser op i Julians øjne, alvorlig i sit udtryk, men han skubber sig så forbi ham blidt, og træder helt ud på fortovet og begynder at gå.

Julian kigger på ham og ryster så på hovedet. "Leon..." Siger han stille, og kigger så efter ham. De ord gjorde ret ondt på ham, for hvis Leon ikke var homoseksuel så ville de to ikke være sammen.
Han skynder sig efter ham, og kommer op på siden af ham og kigger på ham. "Man vælger ikke sin familie. Og man vælger heller ikke sin seksualitet." Siger han så og rækker ud efter hans hånd for at den tage i sin. "Og jeg elsker dig." Siger han så og fjerner ikke blikket fra ham.

Han sukker ved Julians ord og lukker øjenlågene i for et kort øjeblik. Det er ikke fordi han ikke værdsætter, at Julian prøver at få ham i bedre humør, men det er bare svært at bare sådan lige accepterer at ens egen far ikke kan accepterer en, for den man er. Leon kan i hvert fald ikke slippe sit fokus på det, og den negative energi strømmer i hans tanker og har udspring i hans fars væmmelse af hans seksualitet. Han knuger sine fingre omkring Julians og ser frem for sig, uden ord. I modsætning til Julian har Leon ikke nemt ved at tale om sine følelser, så det er naturligt for ham nu, at prøve at ignorerere dem. "Tror du virkeligt dine forældre vil lade mig blive hos dig?" spørger han så henkastet.

Julian prøver at se bort fra at Leon ikke sagde han også elskede ham. Men alligevel kan han ikke lade være med at være lidt skeptisk over det. Han er nok s mange for at miste Leon, fordi han har gjort det flere gange. Fordi de aldrig rigtig har været kærester som sådan. Han ved godt de er det nu. Han sagde det endda overfor hans far. Men han er altid så bange for, at han pludselig vågner op og Leon siger det hele har været en joke.
"Selvfølgelig. Selvfølgelig." Siger han og kigger s

Siger han og kigger så på ham. "De kan godt lide dig. De synes du er sød."

aner ikke hvorfor resten ikke kom med, lol

Han ser over på Julian, da han siger, at de godt kan lide ham. Han smiler et svagt kækt smil, dog stadig en smule tilbageholdt af tanker om sin far, som endnu hindre hans glæde. "Nåh, det er da altid noget, at der er nogen forældre som synes jeg er sød." siger han sarkastisk og stopper hænderne i sine lommer. Han ved ikke hvad der skal ske, men han har ikke rigtigt andet valg end at blive ved Julian indtil videre.

Julian kigger på ham og han kommer så med et let suk og retter blikket frem for sig. "Jeg ved godt.. Det hårdt Leon. Og jeg vil virkelig gerne kunne give dig din fars accept.. Men det kan jeg ikke." Mumler han og trækker så i sin jakke i stedet for at have den over armen.
"Men jeg ved du fortjener den." Siger han så og retter blikket på ham. "For du er et godt menneske." Siger han og løfter sin hånd og placerer den i nakken af Leon og kærtegner ham inden han trækker hånden tilbage igen.

Leon bliver bare irriteret, da Julian rækker ud omkring hans nakke og kærtegner den for et kort stykke tid. Han puster irriteret ud, efter Julian igen har fjernet hånden. "Hold nu kæft Julian." siger han endeligt, og lyder vred i sin stemme, men det var nu ikke fordi det var Julian han var specifikt irriteret eller vred på. Det var mere hvordan hele aftenen havde forløbet. Inderst inde vidste han nok godt det ville ende i stil med dette, men han havde ikke villet tro på det. Og med god grund.

Julian ender med at stoppe op da han hører hvad Leon siger. Egentlig har han lyst til at blive virkelig sur på ham, for han prøver bare at gøre ham i godt humør, men det er også svært at gøre Leon tilfreds. Han sukker irriteret og går op på siden af ham.
"Fint." Siger han så og tager sin cigaretpakke op ad lommen, og får en smøg placeret i mellem sine læber. "Så gå i din egen verden." Han tænder sin cigaret, og sætter så tempoet lidt op, og knuger hånden om pakken i lommen.

Han himler op med øjnene, han kan godt hører at Julian blev fornærmet ved hans kommentar. Han slår ud med hænderne og stopper en smule op, da Julian sætter farten op. "Regner du med at jeg skal rende efter dig som en eller anden kælling nu, eller hvad?" halvråber han sarkastisk efter ham. Han ved ikke hvorfor han behandler Julian på den måde ind i mellem. Han kan ikke holde sine aggressioner helt inde, og så går de somregel udover Julian. Han ender med at sukke og sætter igen fremad, mod Julian, og er et par skridt bag ham, mens han prøver at indhente ham. "Julian" kalder han efter ham.

Julian ryster blot på hovedet af ham, og han retter så blikket frem for sig. Til tider vil han gerne have Leon bare var glad for at Julian var der for ham. Til tider kunne han godt føle at han aldrig kunne gøre Leon tilfreds, og lige nu, er en af de tidspunkter.
Han tager et sug af cigaretten, og holder den anden hånd i sin jakkelomme. Han er selv ked af hvordan aftenen foreløb. Han er ked af hvordan hans far behandlede Leon på, og han er ked af hvilke ord hans far sagde til ham.

Da han ikke får et svar, bliver han bare yderligere stædig og kalder igen efter ham, blot en smule højere end første gang, "Julian!" forsøger han. Julian vidste godt hvad han gik ind til da han og Leon indledte et forhold, og Leon vidste også, at han nok ville komme til at skuffe Julian ind imellem. Ikke med vilje, men bare fordi, at sådan er Leon, og det er svært at bare sådan ændre på fra dag til dag. Han trækker den friske luft ind og sætter farten lidt op, så han kun er omkring to skridt bag Julian. "Undskyld, undskyld. Jeg er glad for du støtter mig." siger han bedende efter ham, og håber det er nok til at gøre ham god igen.

Julian kigger tilbage på ham men retter så blikket frem for sig. Han kigger ned på sin cigaret og ender med at stoppe op da han hører Leon bag sig endnu engang. Han kigger tilbage på ham, og han nikker så forsigtigt.
"Det ved jeg." Siger han så og tager et hiv mere, og vender hovedet til siden og puster så røgen ud. "Jeg ved heller ikke hvorfor jeg bliver sur." Siger han så og trækker kort på skulderende. "Jeg forstår godt du har brug for lidt ro.." Mumler han og klør sig så lidt i håret.

Han smiler let, da Julian med det samme ser ud til at have tilgivet ham. Da han når op omkring ham tager han ham ind til sig ved hjælp af sin arm, og knuger ham ind mod hans bryst, men fortsætter med at gå fremad. Han holder godt fast på siden af hans nakke og kysser ham så mod hovedbunden. "Du er fandeme for sød" siger han så tilsidst og griner let. Julian finder sig i meget fra Leons side af.

Julian kan ikke lade være med at grine lidt da Leon sådan trækker ham ind til sig, og Julian bliver jo nødt til at følge med mens de går sådan. "Ja, det synes jeg også." Siger han så og retter sig lidt op. Han gider ikke diskutere med Leon længere, de har diskuteret alt for meget. Han smider cigaretten fra sig, og stikker hænderne i jakkelommerne. Nu vil han bare gerne nyde at Leon er hans kæreste. Og at de er sammen. Rigtigt sammen for engangs skyld.

Han elsker når han kan få Julian til at grine. For det er som regel også, hvad der opvejer for alle de gange Leon er vred eller en alt for dårlig kæreste. Han kan se Julians hus ikke langt fremme for dem endnu. Gåturen havde ikke føltes så lang sammen med Julian, og det slog ham bare, hvor hurtigt tiden går når de er sammen. Han ser ned mod Julians øjne. "Er dine forældre hjemme?" spørger han, og retter blikket frem igen.

Julian kigger på Leon og trækker kort på skulderende. "Det ved jeg ikke. Det tror jeg de er." Siger han så og nikker til ham. På den ene side er han glad for at Leon skal være hjemme hos ham. For han vil gerne have Leon hos sig. Men det selvfølgelig bedst, hvis Leon kunne bo hjemme. Det må ikke være sjovt at blive smidt ud hjemmefra.
Han går op til hoveddøren og åbner den og træder indenfor. Han kan høre fodtrin hen over gulvet, og han gætter på det er hans mor.
"Hej Julian." Lyder det frisk fra hans mor, og hun træder hen og aer ham kort over håret og kysser ham blidt i hovedbunden. "Hej Leon." Siger hun så og sender ham et smil.
Julian nikker blot til hende og sender hende et svagt smil i mens han trækker overtøjet af. "Leon bliver her et par dage." Siger han så, og skubber sine sko ind til siden.

Da de når op til hoveddøren og Julians mor træder ud, retter Leon sig automatisk lidt op og gengælder hendes smil. "Hej" siger han i en afslappet tone, men får et ydmygt udtryk da Julian bare siger at han bliver der et par dage. "Altså, hvis det er i orden ... min far har en del han skal nå, så vi tænkte det var bedst jeg også kom lidt hjemmefra, nu hvor huset nok alligevel ville stå tomt." bortforklare han sig i en løgn, uden så meget som at blinke eller tænke videre over det. Det er det pure opspind, men det virker ikke usandsynligt, for Leons far har tit været væk på rejser i forbindelse med arbejdet også. Han står stadig med overtøjet på og slipper ikke Julians mors øjne.

Julian kigger tilbage på Leon og han sender ham så et svagt smil og retter blikket på sin mor. "Det gik ikke så godt." Siger han så og retter sig lidt op og ligger armene over kors.
"Mor ved det godt." Siger han så og kigger tilbage på Leon. Julians forældre er ret så forstående, og siden Julian begyndte at have en vis interesse for sit eget køn, er det som om han kun er blevet tættere med sin mor. Det ikke fordi han sådan har sprunget ud, men de kunne vel godt regne det ud dengang Julian havde Kevin med hjemme hele tiden. Og de låste døren.
Hun kigger på Leon med et sorgmodigt blik og retter hovedet lidt på skrå. "Selvfølgelig er det okay. Bare sig til hvis der er noget." Siger hun og sender ham et smil, inden hun vender sig om for at gå ind i stuen igen.