Dk Roleplay

Han stopper sine hænder ned i lommen en smule utilpas, da Julian fortæller, at hans mor ved besked. Han venter dog med at sige noget, til hans mor er gået væk igen. "Hvad ved hun, præcist?" spørger han og blinker med øjnene. Leon ville nok ikke være så glad ved, hvis Julian har fortalt noget om hvordan Leons far er, i al fald. Han har været vant til at tro på, at sådan nogle ting skal ties ihjel. Han ved selvfølgelig ikke helt hvad Julian hentyder til, men hans mor sendte ham et af de der triste blikke, som hans psykiatere også havde gjort ind i mellem, før i tiden. Han bakker lidt tilbage mod døren og læner sig mod den, stadig iklædt overtøj. Han ser ind i Julians øjne.

Julian vender sig så om i mod Leon og kigger på ham. "Leon.." Siger han så, og ryster let på hovedet, for han bryder sig ikke om at han sådan bakker tilbage i mod døren.
"Hun ved om os to. Og hun ved at din far ikke lige er.. Særlig accepterende." Siger han og lægger armene over kors, og kigger ham så i øjnene. Han håber virkelig ikke, at det går i stå nu. At Leon bliver sur på ham fordi han har sagt det til hans mor. Han ved godt at det ikke er fedt, at folk ved at man har en far der slår, men det er Julians mor jo.. Han har lidt behov for at snakke med andre, om det han går og tænker på. Og han tænker en del på Leon, og på hans far. Om hvordan det hele vil komme til at gå.

Istedet for den typiske reaktion Leon nok ville få ved at få sådan en information, synker han bare lidt sammen. "Nå" siger han bare, en smule tomt. Han ved ikke hvordan han skal have det med det. At Julian har fortalt det videre. Julian var den eneste der vidste det, og han kan ikke lide, at kredsen af folk som ved det, pludseligt er større. Han vil ikke have særbehandling. Hverken fra Julian eller hans mor. "Det kunne du da godt have spurgt lov om" siger han så bare endeligt, selvom den ene sætning måske ikke ligefrem udtrykker alle hans følelser omkring det. Han lyner tøvende sin jakke ned.

Julian kigger på ham og slår så lidt ud med den ene arm. "Jeg blev nødt til at fortælle hende hvordan landet ligger." Siger han så og venter blot på at han får sit overtøj af. "Desuden så snakker jeg med hende ret meget.. Og du fylder jo ret meget i mit liv, og jeg har brug for at snakke med en om tingene engang i mellem." Mumler han og klør sig lidt i nakken. Han træder så tættere på ham og prøver at fange hans øjne.
"Undskyld." Ender han med at sige, med et svagt smil på læberne.

Han kan godt se det fra Julians vinkel, når han siger det på den måde, og han nikker stille. "Ja, det forstår jeg godt. Jeg er bare ikke vant til at folk ved sådan nogle personlige ting om mig. Du er den eneste jeg fortæller sådan noget til." indrømmer han, selvom Julian nok godt vidste det på forhånd. Det er jo ikke bare en information man sådan kaster med sig om til gud og hver mand. Han lyner jakken helt ned og rækker armene op og hænger den over knagen. Han træder ud af sine sko og gengælder Julians smil, en smule halvhjertet, udmattet ovenpå det hele, men læner sig alligevel ind og kysser ham på kinden, før han går ind mod hans værelse.

Han ender blot med at nikke, for han forstår ham godt. Måske skulle han have spurgt om lov først, men han stoler på sin mor. Hun siger det ikke videre til nogen, medmindre Julian ber hende om det. Han kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet over hans kys, og han vender sig om og følger med ind på værelset. Han lukker døren bag dem og sætter sig så på sengekanten.
Med et udmattet suk, ligger han sig ned på ryggen i sengen og lukker så sine øjne, og lader armene være op over sit hoved. Han er nu glad for at være hjemme.

Da de kommer ind på værelset og døren bliver lukket bag dem, læner han sig mod dørkarmen og betragrer Julian som allerede har smidt sig på sengen. "Det var tideligt du gik kold." griner han så hæst og går hen til Julians vindue og trækker gardinerne for. Det er også ved at være mørkt udenfor nu, men aftensmåltidet havde taget kortere tid end ventet, så det var ikke fordi det var helt sent endnu. Der var stadig en del af aftenen tilbage. Han går forbi Julians bogreol og omkring sengen, og sætter sig så ved siden af Julian, som ligger ned. "Hvis du har lyst, kunne jeg godt hjælpe dig af med den anspændthed."

Julian griner let over Leons kommentar, og han kommer så bare med en svag mumlen, der lyder mest af at ja. Det har vel været lidt en lang dag, men han tvivler på at den har været længere end Leons. Han kan slet ikke sætte sig ind hvor hårdt det må være, at få sådan et afslag fra sin far. Julian er glad for at han sagde ham i mod, han vil fortryde det længe, hvis han ikke havde stået op og sagt sin mening overfor Leons far.
Da han hører hvad Leon siger åbner han øjnene og retter blikket op på ham og trækker så lidt på smilebåndet. "Mhmm. Hvad har du i tankerne?" Spørger han så nysgerrigt, og tager den ene arm om bag nakken.

Han smiler stort, da han ser at Julian med det samme slår øjnene op ved det tilbud. "Jeg tænkte på noget massage. Du ser ud til at have haft en lang dag." driller han ham med en flirtende tone og lader sine fingre løbe op underneden stoffet på Julians trøje, i et kærtegnende strøg med fingerspidserne. Han ser ned i hans øjne og har et kærligt udtryk i øjnene. Han vil vel gerne give Julian noget tilbage, for at have været så opbakkende og støttende overfor ham idag, og endda give ham husly.

Julian kigger på ham og kommer så med et let suk. "Troee det var andet end massage." Siger han så men trækker så drillende på smilebåndet, og han kigger så ned på Leons fingre.
"Men det vil jeg ikke sige nej til." Siger han så og retter blikket op på hans ansigt, og sender ham et kærligt smil. Han er virkelig glad for at være sammen med Leon. Leon giver ham den tryghed Julian mangler, og han føler også en form for accept når han er sammen med ham.

Han vipper hovedet lidt på skrå og smiler. Det kommer ikke rigtig bag på Leon, at Julian tænkte i den bane. Det var jo på en måde hvad der bragte dem sammen. At de ikke kunne holde fingrene fra hinanden. "Mhm. Det kommer ikke bag på mig, din perverse stodder" driller han ham og smiler bredere. Han er glad for at være i Julians selvskab, for han er meget gladere med ham, end han er hjemme. Det bliver godt at få en pause fra det sted, tror Leon, jo nærmere han tænker over det, desto bedre lyder ideen om at være ved Julian i et stykke tid bare. "Så vend dig om." befaler han endeligt i en bestemt tone.

Julian kigger op på ham og løfter så det ene øjenbryn og slår let ud efter ham, men det bliver bare til et dask ved hans lår. "Jeg er ikke pervers. Det dig der får mig til at tænke de ting." Siger han så bare og griner, og ender med at sætte sig op. Han ligger sig ned på maven, og trækker puden ind til sig, og lukker sine øjne. Han ved ikke engang hvorfor det tog ham så længe at indse, at han ikke skal være sammen med Kevin. Selvfølgelig skal han være sammen med Leon, de passer så godt sammen på trods af deres ret så intense skænderier. Men når det er, så har de det virkelig godt sammen.

Han hæver øjenbrynene svagt ved den kommentar. "Så du er kun min perverse stodder, er det det, du prøver at sige?" griner han let og kan godt lide stemningen, når de har det godt sammen. Det har været en lang dag, og ærlig talt har Leon også haft brug for en afslappet stemning i et stykke tid nu. Der har været meget spænding op til at de skulle fortælle hans far det, men nu er det overstået, trods hvordan det gik. Det er gjort. Han sætter sig ovenpå Julian med benene på hver sin side af ham og trækker op i hans trøje på ryggen. "Den har du ikke brug for" konstaterer han og ryster på hovedet, selvom Julian ikke kan se det.

Julian kigger på Leon og tænker kort over hans spørgsmål. "Mhm.. Det kan vi godt sige." Siger han så med et smil på læben, selvom det nu ikke var der hen vil henad. Det bare selve Leon der får ham til at tænke pervers. Fordi Leon er så dejlig, fordi han ser så godt ud, at Julian har lyst til at holde ham tæt ind til sig hele tiden. Han har lyst til at se ham nøgen, men han har også lyst til at se ham bare i en almindelig hverdag, hvor han også ser rigtig godt ud, uden tvivl.
"Nej, hov." Siger han så og sætter sig lidt op og får trukket trøjen op over hovedet med lidt besvær. Han lader den ligge ved siden af sig på sengen, og han ligger sig så helt ned på sengen igen.

Efter Julian har fået trøjen over hovedet, knækker Leon fingrene imod hinanden og starter ud oppe ved skuldrene, hvor han presser sine fingre mod Julians hud og kører dem rundt i cirkler, omkring hans skuldre og bevæger sig ind mod hans nakke lige så stille. "Du ved godt, at jeg elsker dig, ikke?" siger han så i en lettere seriøs tone, men lyder stadig munter. Han sætter sig lidt tungere ned over Julian, så hans arme bedre kan nå op til hans skuldre, og han fortsætter med at lade sine fingre arbejde for sig. Hans blik falder på Julian.

Julian lukker sine øjne i da han mærker Leons hænder i mod sin ryg, og et tilfreds suk kommer fra hans læber. Det er for sjælendt at de har det sådan her sammen. Bare nærkontakt, og det behøver jo nødvendigvis ikke at være sex. Bare at de er sammen. Julian tror på det er sundt for dem begge to, og han nyder uden tvivl bare at være sammen med Leon sådan her. Stille og roligt, uden at de skulle skynde dem med noget.
Da han hører Julians ord, åbner han øjnene og kan ikke lade være med at trække svagt på smilebåndet. "Jo.." Lyder det fra ham lidt efter, og han kan ikke fjernet smilet fra hans læber. Han er pludselig blevet helt varm i kroppen, og hans hjerte banker hurtigt. Egentlig føler han sig som en åndsvag nyforelsket teenager. Men det er nok også det han er.

Han læner sig ned og kysser Julian i nakken, da han så, hvordan han fremkaldte et smil på Julians læber ved at sige det. Han trak sig hurtigt tilbage igen og lod sine fingre vandre ned over hans ryg i tryggende, men forhåbentligt behagelige bevægelser. Det var nu ikke fordi Leon var den romantiske type, men han havde sin egen måde at fortælle Julian, at han satte pris på ham på. Ind i mellem kunne han godt gøre noget sødt, og det lod også til at være godt nok for Julian, og det var han glad for. Det var ikke som at være i et forhold med en pige, hvor de heletiden forventede et eller andet romantisk gestus af en.

Julian lukker sine øjne igen, og vælger bare at slappe af og nyde Leons kærtegn. Hans kys giver ham en følelse som går hele vejen fra hans nakke af, og ned igennem hans brystkasse og mave. Endnu et tilfreds suk kommer fra ham, og hans krop er begyndt for alvor at slappe af.
Julian sætter pris på de små ting gør, og selvom Leon ikke siger det hver dag, så ved Julian godt at han betyder meget for ham. Det sagde Leon jo selv. At han var så forelsket i ham, at han næsten ikke havde kontrol længere. Når Julian tænker det for sig selv, så kan han ikke lade være med at få en følelse af at være værdsat og at han er noget værd. Det er en god ting.

Og så bliver de gift!

Hahahahha ja